Ropivacaine

Der er kliniske forsøg, som undersøger Ropivacaine i forskellige kirurgiske og procedure-relaterede situationer. Forsøgene ser især på, hvor godt smerte kan dæmpes, og om behandlingen kan reducere behovet for anden smertestillende medicin. Deltagerne er patienter i intensivafdeling, kræftkirurgi, hjertekirurgi, hæmorroidesygdom og operation for hallux valgus.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De viste kliniske forsøg undersøger Ropivacaine i forbindelse med smertebehandling ved forskellige indgreb og operationer.[1][2][3][4][5] Studierne er især rettet mod patienter i intensivafdeling, patienter med kræft, patienter med hjertesygdom, patienter med hæmorider og patienter, der får operation for hallux valgus.[1][2][3][4][5]

De fleste forsøg er i fase 3, som betyder, at behandlingen undersøges i større patientgrupper for at se, hvordan den virker i praksis.[1][2][3][5] Ét af forsøgene er et low intervention-studie, hvilket betyder, at det bruger en mere begrænset eller mindre indgribende forskningsopsætning.[4]

Smertebehandling ved pleuradrænage i intensivafdeling

Studiet SERRATUS undersøger, om en serratus plane block kan give bedre smertelindring end lokal bedøvelse under pleuradrænage i intensivafdeling.[1] Pleuradrænage er en procedure, hvor væske eller luft fjernes fra området omkring lungerne.[1]

Studiet er autoriseret, er i fase 3 og har 70 planlagte deltagere.[1] Det vigtigste mål er intensiteten af akut smerte under proceduren, målt med en numerisk skala.[1] I studiet indgår Ropivacaine som en del af den lokale smertelindring.[1]

Hals- og kræftkirurgi

Studiet BCS-ORL undersøger en superficiel cervical plexus block ved operation for kræft i hals og nakke.[2] Målet er at reducere mængden af intravenøs morfin i de første 24 timer efter operationen.[2]

Studiet er autoriseret, er i fase 3 og har 346 planlagte deltagere.[2] Det primære endepunkt er den samlede mængde morfin, som gives efter operationen, både på opvågningsafsnittet og via PCA, som er patientstyret smertebehandling.[2] Ropivacaine sammenlignes her med saltvand i injektion.[2]

Hjertekirurgi og vejrtrækning efter operation

Et andet fase 3-studie undersøger en parasternal blokade efter brystbenoperation ved hjertekirurgi.[3] Forskerne vil se, om denne lokale smertelindring kan forbedre lungefunktionen dagen efter operationen.[3]

Studiet er afsluttet, har 84 deltagere og bruger Ropivacaine som intervention.[3] Det vigtigste mål er ændringen i FVC, som står for forced vital capacity og er et mål for, hvor meget luft man kan puste ud efter et dybt åndedrag.[3]

Behandling af hæmorider

Studiet med RAFAELO®-proceduren undersøger perianal infiltration under termodestruktion af hæmorroidesygdom.[4] Her sammenlignes Ropivacaine i to forskellige koncentrationer, så forskerne kan se, om infiltrationen giver mindre smerte efter indgrebet.[4]

Studiet er afsluttet, er et low intervention-studie og har 134 deltagere.[4] Det primære endepunkt er VAS efter 6 timer, som er en smerteskala, hvor patienten angiver smerteintensitet.[4]

Hallux valgus og ankelblokade

Det sidste viste studie undersøger, hvordan forskellige koncentrationer af Ropivacaine påvirker starten og varigheden af en ultralydsvejledt ankelblokade ved operation for hallux valgus.[5] Hallux valgus er en skævstilling af storetåen, som ofte behandles kirurgisk.[5]

Studiet er autoriseret, er i fase 3 og har 174 planlagte deltagere.[5] Det primære endepunkt er forskellen i varigheden af den sensoriske blokade, altså hvor længe følelsen er nedsat i området.[5] Studiet følger patienterne over 48 timer.[5]

Hvad forskerne måler

På tværs af forsøgene måler forskerne flere forskellige resultater for at forstå, hvordan Ropivacaine bruges i praksis.[1][2][3][4][5] Nogle studier ser på smerte lige efter indgrebet, andre ser på morfinforbrug, og andre igen ser på lungefunktion eller hvor længe en blokade virker.[1][2][3][4][5]

Disse mål hjælper forskerne med at vurdere, om den lokale smertebehandling giver en bedre oplevelse for patienten i netop den kirurgiske eller proceduremæssige situation.[1][2][3][4][5]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
NCT03984656 Phase 3 Anesthesia /Intensive care Authorised 70
2024-510942-15-00 Phase 3 Cancer surgery Authorised 346
2024-513301-30-00 Phase 3 cardiac surgery Completed 84
NCT05519189 Low Intervention hemorrhoidal disease Completed 134
NCT06185608 Phase 3 Hallux valgus Authorised 174

Igangværende kliniske forsøg for Ropivacaine

  • Kan lokalbedøvelse i nakken mindske morfinbehov efter hals- og nakkekræftoperation?

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Effekt af forskellige koncentrationer af ropivacain ved ultralydsvejledt ankelblokade hos patienter, der skal opereres for hallux valgus

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien
  • Undersøgelse af systemisk smertelindring ved akut smerte med lidocainhydrochlorid, ropivacain og natriumchlorid hos sunde voksne 18‑64 år

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Norge
  • Sammenligning af to smertebehandlinger ved anlæggelse af brystdræn hos intensivpatienter: Serratus-blokade versus lokalbedøvelse

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Kan lokalbedøvelse ved brystbenet forbedre vejrtrækningen efter åben hjerteoperation?

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Undersøgelse af smertelindring med lokalbedøvelse ved RAFAELO-behandling af hæmorroider

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling på patienter for at se, hvordan den virker i praksis.
  • Fase 3: En større forsøgsfase, hvor en behandling undersøges i mange patienter for at vurdere effekt og sikkerhed i en bestemt situation.
  • Interventionsstudie: Et studie, hvor forskerne giver en behandling eller procedure og sammenligner resultaterne.
  • Autoriseret: Studiet er godkendt til at blive gennemført.
  • Afsluttet: Studiet er færdigt, og data er samlet ind.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste resultat, som forskerne måler i studiet.
  • Numerisk skala: En skala med tal, som bruges til at beskrive smerte eller andre symptomer.
  • Visuel analog skala (VAS): En smerteskala, hvor patienten markerer smerteintensitet på en linje eller med en score.
  • Morfinforbrug: Mængden af morfin, som patienten får efter operationen for at lindre smerte.
  • FVC: Forkortelse for forced vital capacity, som er et mål for, hvor meget luft man kan puste ud efter et dybt åndedrag.
  • Sensorisk blokade: Nedsat følelse i et område af kroppen, som kan bruges til at dæmpe smerte under eller efter et indgreb.
  • Pleuradrænage: En procedure, hvor væske eller luft fjernes fra området omkring lungerne.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-to-smertebehandlinger-ved-anlaeggelse-af-brystdraen-hos-intensivpatienter-serratus-blokade-versus-lokalbedovelse/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-510942-15-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-513301-30-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-smertelindring-med-lokalbedovelse-ved-rafaelo-behandling-af-haemorroider/
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/effekt-af-forskellige-koncentrationer-af-ropivacain-ved-ultralydsvejledt-ankelblokade-hos-patienter-der-skal-opereres-for-hallux-valgus/