Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Phleum Pratense (225)

PHLEUM PRATENSE (225), også kendt som timotej græs, er et allergen der anvendes i forskellige former for immunterapi til behandling af græspollenallergi. Dette stof bruges i kliniske forsøg til at teste forskellige metoder til at hjælpe patienter med høfeber og andre allergiske reaktioner på græspollen. Lægemidlet kan gives som injektioner under huden, tabletter under tungen eller direkte i lymfeknuder for at træne immunsystemet til bedre at håndtere allergenerne.

Indholdsfortegnelse

Hvad er PHLEUM PRATENSE (225)?

PHLEUM PRATENSE (225) er det aktive stof i flere lægemidler til behandling af græspollenallergi[1][2][3]. Stoffet er også kendt under synonymerne 225 PHLEUM PRATENSE og 225 Timothy Grass, hvilket henviser til timotej græs – en almindelig græsart der producerer pollen som kan udløse allergiske reaktioner[4][5][6].

Dette allergen anvendes i allergen-specifik immunterapi, som er den eneste sygdomsmodificerende behandling tilgængelig for IgE-medieret allergi[1]. Behandlingen virker ved gradvist at træne immunsystemet til bedre at tolerere græspollen, hvilket kan reducere symptomerne betydeligt over tid.

Forskellige Behandlingsformer

Subkutan Immunterapi (SCIT)

Subkutan immunterapi involverer injektioner af allergen under huden[1][2]. Produkter som ALK AluTard 225 “Phleum pratense” bruges til denne behandlingsform[1][2]. Behandlingen kræver:

  • En opdoseringsfase på 12-15 uger med ugentlige injektioner af stigende doser[1]
  • Vedligeholdelsesbehandling hver 6-10. uge[1]
  • Regelmæssige besøg på klinikken for at modtage injektionerne

Sublingual Immunterapi (SLIT)

Sublingual immunterapi gives som tabletter der placeres under tungen[1]. ALK Grazax 75.000 SQ-T “Phleum pratense” er et eksempel på denne behandlingsform[1][6]. Fordele ved SLIT inkluderer:

  • Start direkte med daglig vedligeholdelsesdosis, hvilket resulterer i høje kumulative doser[1]
  • Kan tages hjemme efter første dosis er givet under medicinsk supervision
  • Generelt bedre sikkerhedsprofil sammenlignet med injektioner[1]

Intralymfatisk Immunterapi (ILIT)

Intralymfatisk immunterapi er en nyere behandlingsform hvor allergen injiceres direkte i lymfeknuderne[3][6]. Denne metode:

  • Kræver kun 3-4 injektioner i alt[3][6]
  • Gives med månedlige intervaller[3]
  • Udføres under ultralydsvejledning i lymfeknuder i lysken[3]
  • Kan give stærk immunrespons ved direkte kontakt med antigenpræsenterende celler[3]

Kliniske Effekter og Resultater

Kliniske forsøg har demonstreret betydelige fordele ved immunterapi med PHLEUM PRATENSE (225). Store dobbelt-blindede placebokontrollerede studier rapporterer:

  • 30% reduktion i symptomscore for sublingual immunterapi[1]
  • 32% reduktion i symptomscore for subkutan immunterapi[1]
  • 38% reduktion i sæsonbetinget brug af akutmedicin for sublingual immunterapi[1]
  • 41% reduktion i sæsonbetinget brug af akutmedicin for subkutan immunterapi[1]

Effekten vedvarer flere år efter behandlingsophør[1]. Desuden kan immunterapi forhindre nye sensibiliseringer og progression af rhinitis til astma[1].

Måling af Behandlingseffekt

I kliniske forsøg bruges forskellige målemetoder:

  • CSMS (Combined Symptom and Medication Score) – kombineret mål for symptomer og medicinforbrug[4][5][6]
  • Livskvalitetsspørgeskemaer (RQLQ) – vurderer påvirkning på dagligdag[4][5]
  • Næseprovokationstests – måler næsens reaktion på allergen[1][3]
  • VAS (Visual Analogue Scale) – visuel skala for symptomvurdering[4][5]

Immunologiske Ændringer

Immunterapi med PHLEUM PRATENSE (225) fremkalder omfattende ændringer i immunsystemet. De mest markante mønstre inkluderer:

Antistof-ændringer

  • Induktion af blokerende antistoffer – især IgG4-antistoffer der kan neutralisere allergiske reaktioner[1][2]
  • Ændringer i allergen-specifikke antistoffer – skift fra IgE til beskyttende IgG1 og IgG4[2]
  • Antistoffer kan reducere in vitro-reaktioner der efterligner allergiske responser[1]

Cellulære Ændringer

  • Skift i Th1/Th2-balance mod Th1, hvilket reducerer allergisk inflammation[1]
  • Induktion af regulatoriske T-celler der hjælper med at kontrollere immunresponset[1]
  • Reduceret basofil-aktivitet – de celler der frigiver histamin og andre allergifremkaldende stoffer[1][2][3]
  • Betydelig stigning i antallet af plasmaceller under opdoseringsfasen[2]

Sikkerhed og Bivirkninger

Allergen-immunterapi med PHLEUM PRATENSE (225) er generelt veltolerereret med få bivirkninger[1]. En gennemgang af nyere parallel-metaanalyser om immunterapi til græspollen-rhinitis antyder, at sikkerhedsprofilen for sublingual immunterapi er bedre end for subkutan immunterapi[1].

Potentielle Bivirkninger

  • Lokale reaktioner på injektionsstedet ved subkutan behandling
  • Mund- og halsiritation ved sublingual behandling
  • Ubehag på injektionsstedet ved intralymfatisk behandling[3]
  • Sjælden risiko for anafylaktiske reaktioner[1]

Sammenligning af Behandlingsmetoder

Et studie sammenlignede direkte subkutan og sublingual immunterapi med PHLEUM PRATENSE (225) og fandt, at begge behandlingsformer resulterer i signifikante reduktioner i både symptom- og medicinscores sammenlignet med placebo[1]. Selvom administrationsvejen og allergendoserne adskiller sig væsentligt, er det stort set ukendt, om de immunologiske mekanismer involveret i den kliniske effekt er de samme[1].

Den anbefalede længde af immunterapi med både subkutan og sublingual behandling er 3-5 år[1]. Intralymfatisk immunterapi kan potentielt reducere antallet af nødvendige behandlinger betydeligt, men kræver yderligere forskning for at fastslå optimal dosering og behandlingsvarighed[3][6].

EmneBeskrivelse
LægemiddelPHLEUM PRATENSE (225) – allergen fra timotej græs
AnvendelseBehandling af græspollenallergi og høfeber
BehandlingsformerSubkutan injektion (SCIT), tablet under tungen (SLIT), intralymfatisk injektion (ILIT)
Behandlingstid3-5 år for SCIT og SLIT, kortere for ILIT
Effekt30-32% reduktion i symptomscores, 38-41% reduktion i medicinforbrug
Immunologiske ændringerØgede beskyttende antistoffer (IgG4), reduceret basofil-aktivitet
FordeleSygdomsmodificerende behandling der kan forhindre nye allergier
SikkerhedGenerelt veltolerereret, tabletter har bedre sikkerhedsprofil end injektioner

FAQ

  • Hvad er PHLEUM PRATENSE (225) og hvordan virker det? PHLEUM PRATENSE (225) er et allergen fra timotej græs, der bruges til immunterapi. Det virker ved at træne immunsystemet til gradvist at blive mindre følsomt over for græspollen, hvilket kan reducere symptomer som løbende næse, kløende øjne og nys under pollensæsonen.
  • Hvilke behandlingsformer findes der med dette stof? Der findes flere behandlingsformer: subkutan immunterapi (SCIT) med injektioner under huden, sublingual immunterapi (SLIT) med tabletter under tungen, og intralymfatisk immunterapi (ILIT) hvor stoffet injiceres direkte i lymfeknuderne. Hver metode har forskellige fordele og anvendelsesmåder.
  • Hvor lang tid tager behandlingen? Behandlingslængden varierer efter metoden. SCIT kræver typisk en opdoseringsfase på 12-15 uger efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling hver 6-10 uge. SLIT starter direkte med den daglige vedligeholdelsesdosis. Samlet behandlingstid anbefales til 3-5 år for både SCIT og SLIT.
  • Hvad måles i de kliniske forsøg? Forsøgene måler forskellige faktorer som symptom- og medicinscores (CSMS), livskvalitet, immunsystemets reaktioner including antistof-niveauer, basofil-aktivitet og næseprovokationstests. Disse målinger hjælper med at vurdere behandlingens effekt på allergi-symptomerne.
  • Er der bivirkninger ved behandlingen? Som med al immunterapi kan der forekomme bivirkninger. Disse kan omfatte lokale reaktioner på injektionsstedet, mundkløe ved tabletter under tungen, og sjældent alvorligere allergiske reaktioner. Sikkerhedsprofilen for tabletter under tungen anses generelt for at være bedre end for injektioner.

Igangværende kliniske forsøg for Phleum Pratense (225)

  • Undersøgelse af immunterapi og D-vitamin mod græsallergi (høfeber)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Sverige

  • Undersøgelse af ny behandling med græspollen-spray under tungen til personer med græspollenallergi og høfeber

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

  • Test af ny behandling under tungen mod birkepollenallergi hos personer med moderate til svære høfeberssymptomer

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

Ordliste

  • PHLEUM PRATENSE: Det videnskabelige navn for timotej græs, en almindelig græsart der producerer pollen som kan udløse allergiske reaktioner hos følsomme personer
  • Subkutan immunterapi (SCIT): Behandling hvor allergen injiceres under huden for at træne immunsystemet. Kræver regelmæssige besøg på klinikken
  • Sublingual immunterapi (SLIT): Behandling hvor allergen-tabletter placeres under tungen og opløses. Kan tages hjemme efter første dosis på klinikken
  • Intralymfatisk immunterapi (ILIT): Ny behandlingsform hvor allergen injiceres direkte i lymfeknuderne, hvilket kan kræve færre behandlinger
  • CSMS (Combined Symptom and Medication Score): Et samlet mål for både symptomernes sværhedsgrad og mængden af medicin brugt til at kontrollere allergien
  • Basofil aktivering test (BAT): En blodprøve der måler hvor kraftigt visse immunceller reagerer når de udsættes for allergen
  • IgE antistoffer: Antistoffer der er ansvarlige for allergiske reaktioner. Høje niveauer indikerer allergi
  • IgG4 antistoffer: Beskyttende antistoffer der udvikles under immunterapi og kan blokere allergiske reaktioner
  • Næseprovokationstest: En test hvor allergen sprøjtes i næsen for at måle hvor kraftig den allergiske reaktion er
  • Pollensæson: Den periode af året hvor græs producerer pollen, typisk fra maj til august i Danmark

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01889875
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01085526
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02255604
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-behandling-under-tungen-mod-birkepollenallergi-hos-personer-med-moderate-til-svaere-hofeberssymptomer/
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-behandling-med-graespollen-spray-under-tungen-til-personer-med-graespollenallergi-og-hofeber/
  6. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-immunterapi-og-d-vitamin-mod-graesallergi-hofeber/