Indholdsfortegnelse
- Hvad er 18F-DPA-714?
- Hvordan virker lægemidlet?
- Sygdomme der undersøges
- Administration og dosering
- Aktuelle kliniske forsøg
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er 18F-DPA-714?
18F-DPA-714 er et specialiseret radioaktivt sporstof, der bruges i medicinsk billeddiagnostik til at undersøge hjernebetændelse[1][2][3][4][5][6][7]. Det aktive stof hedder N,N-DIETHYL-2-(2-(4-(2[(18)F]-FLUOROETHOXY)PHENYL)5,7DIMETHYLPYRAZOLO[1,5A]PYRIMIDIN-3-YL)ACETAMIDE og er udviklet af Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (INSERM)[1][2][3][4][5][6][7].
Lægemidlet anvendes i PET-scanning (Positron Emission Tomography), hvor det hjælper læger og forskere med at se og måle mikroglial aktivering i hjernen[1][3][5][6]. Mikroglia er hjernens egne immunceller, som bliver aktiverede ved betændelse eller skade.
Hvordan virker lægemidlet?
18F-DPA-714 virker ved at binde sig til et specifikt protein kaldet TSPO (Translocator Protein), som findes på overfladen af aktiverede mikroglia-celler[1][3][5][6]. Når mikroglia bliver aktiverede som respons på betændelse, producerer de mere TSPO, hvilket gør det muligt for 18F-DPA-714 at binde sig og blive synligt på PET-scanninger.
Det radioaktive element fluor-18 i lægemidlet udsender positroner, som kan detekteres af PET-scanneren[1][2][3][4][5][6][7]. Dette giver forskerne mulighed for at skabe detaljerede billeder af, hvor og hvor meget betændelse der er i hjernen.
Sygdomme der undersøges
18F-DPA-714 bruges i kliniske forsøg til at undersøge flere forskellige neurologiske og psykiatriske sygdomme:
Skizofreni
Forskning med 18F-DPA-714 undersøger sammenhængen mellem cortical neuroinflammation og genetiske faktorer hos patienter med skizofreni[1]. Studiet fokuserer specifikt på C4 komplement og HLA 8.1 AH haplotype, som er genetiske markører, der kan påvirke betændelsesprocesser i hjernen.
Slagtilfælde og forbigående blodprop
Ved karotisstenose (forsnævring af halspulsåren) bruges 18F-DPA-714 til at undersøge betændelse i både arterievæggen og hjernen[2]. Forskerne studerer sammenhængen mellem ficolin-2 proteinniveauer og betændelse hos patienter med slagtilfælde eller forbigående blodpropper.
Multipel sklerose
I det franske INFLANET netværk anvendes 18F-DPA-714 til at undersøge smoldering betændelse i hvide substans læsioner hos patienter med relapsing-remitting multipel sklerose[3]. Studiet kategoriserer læsioner som homogent aktive, kant-aktive eller inaktive baseret på betændelsesmønstre.
COVID-19 relaterede hjerneskader
Efter svær COVID-19 med akut respiratorisk distress syndrom (ARDS) undersøger forskere, om behandling med dexmedetomidin kan reducere vedvarende neuroinflammation[4]. Studiet ser på sammenhængen mellem sedation under intensiv behandling og senere hjerneskader.
Alzheimers sygdom
18F-DPA-714 bruges sammen med andre sporstoffer til at undersøge samspillet mellem mikroglial aktivering, tau-patologi og synaptisk tæthed ved Alzheimers sygdom[5]. Dette hjælper med at forstå, hvordan betændelse påvirker hjernens struktur og funktion.
Epilepsi
Hos patienter med medicinresistent fokal epilepsi anvendes 18F-DPA-714 til at forbedre lokalisering af epileptiske fokus før operation[6]. Dette kan hjælpe kirurger med at planlægge mere præcise indgreb.
Administration og dosering
18F-DPA-714 gives altid som en intravenøs injektion direkt i blodåren[1][2][3][4][5][6][7]. Doseringen varierer afhængigt af undersøgelsens formål:
- Skizofreni-studier: Op til 200 MBq[1]
- Slagtilfælde-studier: Op til 215 MBq[2]
- Multipel sklerose-studier: Op til 300 MBq[3]
- COVID-19 studier: Op til 215 MBq[4]
- Alzheimer-studier: Op til 60 MBq per undersøgelse[5]
MBq (megabecquerel) er en enhed, der måler radioaktivitet. En MBq svarer til en million radioaktive henfald per sekund, men mængderne, der bruges i disse undersøgelser, anses for sikre.
Injektionen gives typisk 60-90 minutter før PET-scanningen for at give sporstoffet tid til at fordele sig i hjernen og binde sig til de relevante celler[1][2][3][4][5][6][7].
Aktuelle kliniske forsøg
Der pågår i øjeblikket syv forskellige kliniske forsøg med 18F-DPA-714:
- Assessment of microglial activation in patients with schizophrenia – Undersøger sammenhængen mellem hjernebetændelse og genetiske faktorer ved skizofreni[1]
- PLAQUE AND BRAIN INFLAMMATION IN SYMPTOMATIC CAROTID STENOSIS – Studerer ficolin-2 proteinets rolle ved slagtilfælde[2]
- INFLANET – A French Network for PET imaging of neuroinflammation in MS – Multicenter studie af betændelse ved multipel sklerose[3]
- Impact of post-Acute respiratory distress syndrome COVID sedation on late neuroinflammation – Undersøger effekten af sedation på hjerneskader efter COVID-19[4]
- Impact of microglial activation on synaptic density in Alzheimer’s disease – Multimodal studie af Alzheimer patologi[5]
- 18F-DPA714 PET-MRI study to improve preoperative localisation – Forbedret kirurgi-planlægning ved epilepsi[6]
Disse studier inkluderer både patienter med de relevante sygdomme og raske kontrollpersoner for sammenligning[1][3][5][6].
Sikkerhed og bivirkninger
18F-DPA-714 anses generelt for sikker at bruge i kliniske forsøg, men der er visse begrænsninger og forholdsregler:
Kontraindikationer
- Graviditet og amning[1][2][3][4][5][6]
- Svær nyresvigt[1][2][4]
- Kendt allergi over for sporstoffet[1]
- Kontraindikationer til MRI-scanning[1][2][3][4][5][6]
Genetiske faktorer
Ikke alle personer kan deltage i forsøgene med 18F-DPA-714. Effektiviteten af sporstoffet afhænger af genetiske variationer i TSPO-genet[1][4]. Personer med visse genetiske profiler (kaldet “low affinity binding”) kan ikke deltage, da sporstoffet ikke vil binde effektivt hos dem[3].
Strålingsdosis
Som alle radioaktive lægemidler medfører 18F-DPA-714 en lille strålingsdosis[1][2][3][4][5][6]. Derfor må deltagere ikke have deltaget i andre forskningsprojekter med ioniserende stråling inden for det sidste år[1][3].
Lægemiddelinteraktioner
Visse benzodiazepiner som flunitrazepam, triazolam og diazepam kan påvirke bindingen af 18F-DPA-714 og skal seponeres mindst 15 dage før undersøgelsen[6]. Andre benzodiazepiner som clonazepam og lorazepam har mindre påvirkning og kan fortsættes.



