Mycobacterium Bovis, Danish Strain 1331

BCG-vaccinen, udviklet fra den danske stamme 1331 af Mycobacterium bovis, har længe været kendt som beskyttelse mod tuberkulose. Nyere forskning viser imidlertid, at denne vaccine også kan have ikke-specifikke beskyttende effekter mod andre infektioner. I kliniske forsøg undersøges nu, hvordan BCG-vaccinen kan styrke immunforsvaret mere bredt, særligt under pandemier som COVID-19 og hos sårbare grupper som sundhedspersonale og ældre borgere.

Indholdsfortegnelse

Hvad er BCG-vaccinen Dansk Stamme 1331?

BCG-vaccinen (Bacillus Calmette-Guérin) er en levende, svækket vaccine udviklet fra Mycobacterium bovis[1][2]. Den danske stamme 1331 er en specifik variant af denne vaccine, som blev udviklet af Statens Serum Institut (SSI) i Danmark[3][4]. Oprindeligt blev BCG-vaccinen udviklet mellem 1906 og 1919 til beskyttelse mod tuberkulose[5].

Den danske stamme kendetegnes ved at indeholde mellem 200.000 til 800.000 kolonidannende enheder (CFU) pr. 0,1 ml dosis[1][6]. Vaccinen fremstilles som et frysetørret pulver, der rekonstitueres før brug[6].

Ikke-specifikke Effekter og Trænet Immunitet

Udover beskyttelse mod tuberkulose har BCG-vaccinen vist sig at have ikke-specifikke effekter, hvilket betyder beskyttelse mod andre infektioner[1][7]. Denne beskyttelse sker gennem en proces kaldet trænet immunitet, hvor det medfødte immunsystem reprogrammeres til at reagere stærkere på fremtidige trusler[8][9].

Forskning har vist, at BCG-vaccination kan føre til øget frigivelse af vigtige cytokiner som interleukin-1β, interleukin-6 og TNF-α, hvilket styrker immunforsvarets evne til at bekæmpe forskellige patogener[9]. Disse effekter er særligt markante mod luftvejsinfektioner[1][7].

BCG-vaccine i COVID-19 Forsøg

Under COVID-19 pandemien blev der iværksat omfattende forskning i BCG-vaccinens potentiale til at beskytte mod SARS-CoV-2 infektion[1][6][10]. Hypotesen var, at BCG-vaccination kunne reducere både modtagelighed for og sværhedsgraden af COVID-19 gennem induktion af trænet immunitet[1].

Flere store kliniske forsøg blev designet som randomiserede, placebokontrollerede studier, hvor deltagerne tilfældigt blev tildelt enten BCG-vaccine eller saltvandsopløsning som kontrol[1][6]. Disse forsøg fokuserede på forskellige målgrupper og geografiske områder for at få et bredt billede af vaccinens effektivitet.

Beskyttelse af Sundhedspersonale

Sundhedspersonale var i frontlinjen under COVID-19 pandemien og havde forhøjet risiko for eksponering[1][6][10]. Flere store forsøg undersøgte BCG-vaccinens evne til at reducere sygefravær blandt sundhedsarbejdere.

I det hollandske forsøg deltog 1.500 sundhedsarbejdere med direkte patientkontakt, herunder sygeplejersker og læger på akutafdelinger[1]. Det primære endpoint var antallet af dage med uforsvarligt fravær af enhver årsag, mens sekundære mål inkluderede dokumenterede COVID-19 tilfælde og hospitalsindlæggelser[1].

Lignende forsøg blev gennemført i Sydafrika med 500 sundhedsarbejdere[10], Australien med op til 10.078 deltagere[6], og flere afrikanske lande med 1.050 deltagere[11]. Disse forsøg brugte alle den danske stamme 1331 og fulgte lignende protokoller[6][10][11].

Forsøg med Ældre Borgere

Ældre personer har øget risiko for alvorlig COVID-19 på grund af immunsenescens – aldersrelateret svækkelse af immunforsvaret[4][9]. To store forsøg undersøgte BCG-vaccinens effekt hos denne sårbare gruppe.

I et hollandsk forsøg blev 5.200 ældre over 60 år randomiseret til enten BCG-vaccine eller placebo[4]. Det primære mål var at reducere SARS-CoV-2 relaterede hospitalsindlæggelser[4]. Et dansk forsøg inkluderede 1.900 borgere over 65 år og fokuserede på at reducere akutte infektioner generelt under pandemien[9].

Begge forsøg anvendte en enkelt intradermal injektion af 0,1 ml BCG-vaccine og fulgte deltagerne i 12 måneder[4][9]. Forskerne målte ikke kun COVID-19 relaterede udfald, men også generelle infektioner, brug af antibiotika og hospitalsindlæggelser[9].

Forsøg med Børn og Unge

BCG-vaccinens ikke-specifikke effekter er også blevet undersøgt hos yngre aldersgrupper. Melbourne Infant Study inkluderede 200 nyfødte for at evaluere vaccinens indvirkning på allergiske sygdomme og infektioner i de første leveår[2].

Dette forsøg var unikt ved at undersøge, om BCG-vaccination ved fødslen kunne reducere udviklingen af astma, eksem og fødevareallergi[2]. Børnene blev fulgt i 5 år med regelmæssige hudpriklingstests og forældrerapporter om allergiske symptomer og infektioner[2].

Et andet forsøg fokuserede på 990 unge i Sydafrika for at evaluere BCG-revaccination som beskyttelse mod tuberkuloseinfektion[5]. Dette forsøg sammenlignede BCG-revaccination med en eksperimentel tuberkulosevaccine kaldet AERAS-404[5].

Administration og Dosering

I alle kliniske forsøg administreres BCG-vaccinen som en intradermal injektion på overarmen[1][2][6]. Standarddosen for voksne er 0,1 ml indeholdende mellem 200.000 til 800.000 kolonidannende enheder[6][9].

For nyfødte bruges en reduceret dosis på 0,05 ml[2][3]. Vaccinen gives typisk i den distale indsættelse af deltamusklen på humerus, cirka en tredjedel ned på overarmen[6][12].

Injektionen skal gives langsomt over 10 sekunder for at sikre korrekt administration i hudens øverste lag[12]. Efter vaccination udvikles typisk et karakteristisk BCG-ar på injektionsstedet, som er et tegn på vellykket vaccination[2].

Sikkerhed og Bivirkninger

BCG-vaccination har generelt en god sikkerhedsprofil hos voksne og ældre baseret på årtiers erfaring[1][4][9]. De mest almindelige bivirkninger er lokale reaktioner på injektionsstedet.

Typiske lokale bivirkninger inkluderer:

  • Smerte og ømhed på injektionsstedet[13]
  • Rødme og hævelse[6]
  • Dannelse af en lille pustel efter nogle uger[2]
  • Udvikling af BCG-ar[5]

Systemiske bivirkninger som feber, hovedpine og muskelømhed forekommer sjældnere[13]. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne hos immunokompetente personer[1][10].

Vaccination er kontraindiceret hos personer med alvorlig immunsuppression, herunder HIV-infektion med lav CD4-celletælling, igangværende kemoterapi eller immunsuppressiv behandling[10][11].

Målinger og Opfølgning

De kliniske forsøg måler forskellige primære og sekundære endpoints for at vurdere BCG-vaccinens effektivitet. Primære mål fokuserer typisk på:

  • Dage med uforsvarligt sygefravær[1][11][12]
  • Symptomatisk COVID-19[6]
  • Hospitalsindlæggelser relateret til infektioner[4][9]

Sekundære mål inkluderer ofte dokumenterede SARS-CoV-2 infektioner, intensiv behandling, dødelighed og immunologiske markører[1][6][10].

Deltagerne følges typisk gennem regelmæssige spørgeskemaer, telefoninterviews og blodprøver[9][11][12]. Opfølgningstiden varierer fra 6 måneder til 5 år afhængigt af forsøgets formål[2][6].

Immunologiske analyser måler ofte produktionen af cytokiner som interferon-gamma, interleukin-1β og TNF-α som markører for trænet immunitet[3][9][14].

Resultater og Effektivitet

Foreløbige resultater fra forskellige forsøg viser lovende tendenser for BCG-vaccinens ikke-specifikke beskyttende effekter. Et indonesisk forsøg rapporterede en 80% reduktion i øvre luftvejsinfektioner hos ældre deltagere[9].

Et græsk forsøg med ældre patienter ved hospitaludskrivelse viste signifikant reduceret tid til første infektion og en nedgang i infektionsraten fra 42,3% i placebogruppen til 25,0% i BCG-gruppen[9]. Mest beskyttelse blev set mod luftvejsinfektioner[9].

I Holland fandt man, at BCG-vaccination var forbundet med nedsat forekomst af sygdom under COVID-19 pandemien med en justeret odds ratio på 0,58[9]. Dette tyder på en 42% reduktion i sygdomsrisiko.

Det danske seniororstudie forventede at kunne påvise en 25% reduktion i akutte infektioner med deres stikprøvestørrelse på 1.900 deltagere[9]. Med en forventet incidensrate på 20% ville dette have betydelig folkesundhedsmæssig betydning.

Selvom ikke alle forsøg endnu har offentliggjort deres endelige resultater, peger de tilgængelige data på, at BCG-vaccinen Dansk Stamme 1331 kan give værdifuld ikke-specifik beskyttelse mod forskellige infektioner gennem trænet immunitet[1][9][14].

Aspekt Detaljer
Vaccinetypen BCG-vaccine fra Mycobacterium bovis, Dansk Stamme 1331
Primære anvendelser i forsøg COVID-19 beskyttelse, reduktion af sygefravær, luftvejsinfektioner
Målgrupper Sundhedspersonale, ældre borgere, raske voksne, børn
Administrationsmåde Intradermal injektion (0,1 ml) på overarmen
Hovedvirkningsmekanisme Trænet immunitet – styrkelse af immunforsvarets ikke-specifikke respons
Primære målinger Sygefravær, infektionsrater, hospitalsindlæggelser, immunrespons
Opfølgningstid Typisk 6-12 måneder, nogle forsøg op til 48 måneder
Sikkerhedsprofil Generelt lav risiko baseret på tidligere erfaring hos voksne

Igangværende kliniske forsøg for Mycobacterium Bovis, Danish Strain 1331

  • Undersøgelse af BCG-vaccine og rabiesvaccine hos raske frivillige for at forudsige immunrespons efter vaccination

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Holland
  • Kan levende vacciner mindske betændelse hos KOL-patienter?

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Danmark

Ordliste

  • BCG-vaccine: En levende, svækket vaccine lavet af Mycobacterium bovis, som bruges til at beskytte mod tuberkulose og kan have ikke-specifikke beskyttende effekter
  • Dansk Stamme 1331: En specifik stamme af BCG-vaccinen udviklet af Statens Serum Institut i Danmark, som bruges i mange kliniske forsøg
  • Trænet immunitet: En proces hvor immunforsvaret 'husker' og bliver bedre til at reagere på nye infektioner efter vaccination
  • Ikke-specifikke effekter: Beskyttende virkninger af en vaccine ud over dens oprindelige formål – f.eks. BCG's beskyttelse mod andre infektioner end tuberkulose
  • Intradermal injektion: En injektionsteknik hvor medicinen sprøjtes ind i de øverste lag af huden, typisk på overarmen
  • Randomiseret kontrolleret forsøg: En type klinisk forsøg hvor deltagere tilfældigt tildeles enten den undersøgte behandling eller en kontrolbehandling
  • Placebo: En inaktiv behandling (ofte saltvandsopløsning) som gives til kontrolgruppen i kliniske forsøg
  • Cytokiner: Signalstoffer som immunsystemets celler bruger til at kommunikere med hinanden under en immunrespons
  • Kolonidannende enheder (CFU): Et mål for antallet af levende bakterier i en vaccine – angiver hvor mange bakterier der kan vokse og danne kolonier

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04328441
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01906853
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02444611
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04417335
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02075203
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04327206
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03213405
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05947890
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04542330
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04379336
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04641858
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04373291
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04350931
  14. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-levende-vacciner-mindske-betaendelse-hos-kol-patienter/