Indholdsfortegnelse
- Hvad er meldonium?
- Meldonium mod kræftrelateret træthed
- Behandling af COVID-19 eftervirkninger
- Meldonium ved slagtilfælde
- Forskning i fedtstofskiftet
- Studier af hjertesvigt
- Dosering og administration
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er meldonium?
Meldonium er et lægemiddel der primært bruges til behandling af hjertesygdomme som angina, hjerteanfald og hjertesvigt[1][4][5]. Stoffet virker som en fedtsyreoxidationshæmmer og ændrer carnitinvejene i kroppen, som er afgørende for fedtstofskiftet[1][2].
Meldonium blev oprindeligt udviklet som hjerteLægemiddel, men har fået opmærksomhed inden for sportsverdenen. Verdens Anti-Doping Agentur (WADA) tilføjede meldonium til deres liste over forbudte stoffer i 2016 på grund af dokumenteret brug blandt atleter med henblik på at forbedre præstationer[1]. Forskning viser at meldonium kan øge udholdenhed, forbedre restitution efter træning og beskytte mod stress[1].
Meldonium mod kræftrelateret træthed
Et af de mest lovende anvendelsesområder for meldonium er behandling af behandlingsrelateret træthed hos kræftpatienter. Træthed er en meget almindelig bivirkning ved kræftbehandling, især med tyrosinkinasehæmmere (TKI)[1].
I studier af patienter med metastatisk nyrecellekarcinom (nyrekræft der har spredt sig) oplever op til 59% af patienterne træthed af enhver grad under behandling med lenvatinib og everolimus kombinationen[1]. Fjorten procent af patienterne havde grad 3 træthed eller asteni[1].
Det aktuelle studie NCT06648902 undersøger sikkerhed og foreløbig effekt af meldonium hos disse patienter[1]. Studiet har tre behandlingsgrupper:
- Arm A: Patienter i første-linje TKI behandling får meldonium 500 mg dagligt[1]
- Arm B: Patienter i anden-linje TKI behandling får meldonium 1000 mg dagligt[1]
- Arm C: Patienter i første-linje immunterapi-TKI behandling får meldonium 1000 mg dagligt[1]
Det primære formål er at måle ændringer i trætheedsniveauer ved hjælp af FACIT Fatigue Scale efter seks ugers behandling[1]. Studiet evaluerer også om meldonium kan reducere antallet af vaskulære bivirkninger fra TKI behandling[1].
Behandling af COVID-19 eftervirkninger
Meldonium undersøges også som behandling for asteni (svækkelse) efter COVID-19 infektion. To store studier evaluerer effekten af et kombinationspræparat kaldet BRAINMAX®, der indeholder meldonium sammen med ethyl methyl hydroxypyridin succinat[3][6].
Det første studie (NCT05689827) er et stort multiceterstudie med 160 patienter i alderen 18-65 år[3]. Patienterne randomiseres til enten at modtage:
- Aktiv behandling: 5 ml opløsning (500 mg af hver komponent) indsprøjtet i musklen dagligt i 10 dage, efterfulgt af kapsler (500 mg af hver komponent) to gange dagligt i 30 dage[3]
- Placebo: Identisk behandlingsregime med inaktivt stof[3]
Det primære mål er at måle forbedringer i asteni ved hjælp af Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) skalaen efter afslutning af den samlede behandling[3]. Studiet evaluerer også sekundære effekter på hovedpine, søvnkvalitet, svimmelhed og kognitive funktioner[3].
Det andet COVID-19 studie (NCT05939622) bruger avanceret funktionel MR-skanning (fMRI) til at undersøge hjerneaktivitet før og efter behandling[6]. Dette mindre studie med 30 patienter fokuserer på at forstå hvordan meldonium påvirker hjernens eksekutive netværk og aktiveringsmønstre hos patienter med post-COVID asteni[6].
Meldonium ved slagtilfælde
To studier har undersøgt meldonium som behandling for akut iskæmisk slagtilfælde (blodprop i hjernen). Det første studie (NCT01800357) var et fase II multiceterstudie der sammenlignede meldonium med placebo[4].
Patienter blev randomiseret til at modtage enten:
Det primære endepunkt var funktionsevne målt med Modified Rankin Scale efter 3 måneder[4]. Sekundære mål inkluderede NIHSS scores (National Institutes of Health Stroke Scale) og Barthel Index efter 8 og 15 dage[4].
Det andet slagtilfældesstudie (NCT01831011) sammenlignede meldonium direkte med cinepazid maleat, et andet lægemiddel brugt til slagtilfælde[5]. Dette studie inkluderede 227 patienter – 113 fik meldonium og 114 fik cinepazid maleat[5]. Begge grupper fik også aspirin som grundbehandling[5].
Forskning i fedtstofskiftet
Et interessant studie (NCT07304921) undersøger hvordan meldonium påvirker niveauerne af omega-3 fedtsyrer i blodet hos raske frivillige[2]. Studiet kombinerer PUFA (polyumættede fedtsyrer) kosttilskud indeholdende EPA og DHA med meldonium for at se om dette øger fedtsyrekoncentrationerne i blodplasmaet[2].
De tre studiegrupper er:
- Kun PUFA: Deltagere får kun omega-3 tilskud i 8 uger[2]
- PUFA efterfulgt af PUFA + meldonium: Starter med omega-3 tilskud, tilføjer meldonium efter en måned[2]
- Meldonium efterfulgt af meldonium + PUFA: Starter med meldonium, tilføjer omega-3 efter en måned[2]
Studiet måler ikke kun EPA og DHA niveauer, men også akylcarnitin profilen – stoffer der er vigtige for fedtstofskiftet i cellernes mitokondrier[2]. Dette giver indsigt i hvordan meldonium påvirker kroppens energiproduktion på cellulært niveau[2].
Studier af hjertesvigt
Et europæisk studie undersøger meldonium kombineret med individualiserede fysiske aktiviteter til behandling af hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion[7]. Denne type hjertesvigt er særlig udfordrende fordi hjertets pumpefunktion er normal, men hjertet har stadig problemer med at fungere optimalt[7].
Studiet inkluderer patienter med:
- Kronisk hjertesvigt klasse II-III ifølge NYHA (New York Heart Association)[7]
- Ejektionsfraktion >50% og LAVI >34 ml/m² ved ekkokardiografi[7]
- Optimal medicinsk behandling i mindst 3 måneder[7]
Det primære mål er at evaluere ændringer i fysisk aktivitetstolerance målt ved kardiopulmonal test, specifikt den relative maksimale iltoptagelse (VO2 max ml/min/kg)[7]. Dette er en vigtig indikator for hjerte-lunge-systemets funktionsevne[7].
Dosering og administration
Doseringen af meldonium varierer betydeligt afhængigt af den tilstand der behandles og studiedesignet:
- Kræftrelateret træthed: 500-1000 mg dagligt oralt i 6 uger[1]
- COVID-19 eftervirkninger: 500 mg i kombinationspræparat, først som indsprøjtning i 10 dage, derefter som kapsler[3][6]
- Slagtilfælde: 500 mg dagligt som indsprøjtning i 14 dage[4][5]
- Fedtstofskifteforskning: 1000 mg dagligt oralt i 4-8 uger[2]
- Hjertesvigt: Op til 1000 mg dagligt i op til 6 måneder[7]
Meldonium kan administreres på flere måder:
- Oralt: Som tabletter eller kapsler der tages gennem munden[1][2]
- Intramuskulært: Som indsprøjtning i musklen[3][6]
- Intravenøst: Direkte i blodbanen gennem en vene[4][5]
Sikkerhed og bivirkninger
Alle de aktuelle studier har sikkerhed som et primært eller sekundært mål. Forskerne registrerer nøje alle behandlingsrelaterede bivirkninger for at etablere meldoniums sikkerhedsprofil ved forskellige doser og administrationsmåder[1][3][4].
Specififikke sikkerhedsparametre der overvåges inkluderer:
- Behandlingsrelaterede bivirkninger: Alle uønskede reaktioner der kan være forbundet med meldonium[1]
- Vitale tegn: Blodtryk, puls og temperatur[4][5]
- Laboratorieprøver: Rutineundersøgelser af blod og andre væsker[4]
- Hypertension: Forhøjet blodtryk som mulig bivirkning[1]
Hidtidige resultater tyder på at meldonium generelt er godt tolereret, men den fortsatte forskning er nødvendig for at etablere en komplet sikkerhedsprofil for forskellige patientgrupper og behandlingsregimer.



