Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Magnesium Hydroxide

Dette overblik handler om kliniske forsøg med Magnesium Hydroxide. Forsøgene undersøger blandt andet, om stoffet kan forebygge forstoppelse hos patienter med fremskreden kræft og sammenlignes med andre behandlinger. Andre studier i datasættet handler om mavegener som halsbrand, reflux og funktionel dyspepsi.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

Datasættet indeholder flere kliniske forsøg, hvor Magnesium Hydroxide indgår i forskningen, især i forbindelse med mave-tarm-problemer og forebyggelse af forstoppelse hos bestemte patientgrupper.[1][3]

Det mest direkte studie med Magnesium Hydroxide handler om forebyggelse af opioidudløst forstoppelse hos patienter med fremskreden kræft, og det er et autoriseret lavinterventionsstudie med 250 deltagere.[3]

Et andet studie sammenligner forskellige strategier for at trappe syrepumpehæmmere ned hos patienter med halsbrand, funktionel dyspepsi og reflux, og her indgår flere antacid- og alginatpræparater i behandlingen.[1]

Forebyggelse af forstoppelse hos kræftpatienter

Et centralt forsøg undersøger, om Magnesium Hydroxide kan forebygge forstoppelse hos patienter med avanceret kræft, som starter behandling med opioider mod smerter.[3]

Forsøget er designet som et non-inferiority-studie, hvilket betyder, at forskerne vil se, om Magnesium Hydroxide ikke er dårligere end macrogol med elektrolytter inden for en fastsat grænse.[3]

Det vigtigste mål er, om patienterne undgår forstoppelse efter 14 dage, målt som en Bowel Function Index-score under 30.[3]

Studiet er autoriseret, har en planlagt deltagelse på 250 patienter og er lavet til en gruppe, hvor forstoppelse kan blive et problem, når opioider bruges til smertebehandling.[3]

Mavegener og nedtrapning af PPI

Et andet forsøg, PEPPER-studiet, undersøger den bedste måde at trappe syrepumpehæmmere, også kaldet PPI, ned hos patienter, som har brugt dem kronisk uden en klar langtidsindikation.[1]

Her sammenlignes flere strategier: brug efter behov, udskiftning til en alginat-formulering og en mere klassisk gradvis nedtrapning af dosis.[1]

Studiet omfatter patienter med halsbrand, funktionel dyspepsi og reflux, og det er et fase 3-studie med 745 deltagere.[1]

Det primære mål er, hvor stor en andel af de randomiserede patienter der opnår et vellykket behandlingsresultat ved opfølgningen, vurderet ud fra tre faste punkter: brug af PPI, tilfredshed med behandlingen og vilje til at fortsætte.[1]

Andre forsøg i datasættet

Datasættet indeholder også to andre forsøg, men de handler om et andet lægemiddel og ikke om Magnesium Hydroxide som hovedfokus.[2][4]

Det ene er et fase 2-studie med avancerede eller lokalt fremskredne solide tumorer, hvor det vigtigste mål er objektiv responsrate, altså hvor mange patienter der opnår komplet eller delvis respons efter RECIST 1.1.[2]

Det andet er et fase 2-studie i patienter med avanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft, hvor forskerne ser på sikkerhed, tolerabilitet, dosisbegrænsende toksicitet og responsrate.[4]

Disse to studier er med i datasættet, fordi de viser den bredere kliniske kontekst, men de er ikke studier af Magnesium Hydroxide som hovedbehandling.[2][4]

Hvem deltager, og hvad måles der?

Deltagerne afhænger af det enkelte forsøg, men i de relevante studier er der især to målgrupper: patienter med fremskreden kræft og patienter med mavegener som halsbrand, dyspepsi og reflux.[1][3]

I forstoppelsesstudiet er målet meget konkret: forskerne vil se, om patienterne ikke får forstoppelse efter 14 dage.[3]

I PEPPER-studiet er målet bredere og bygger på patientens egen oplevelse af behandlingen, blandt andet om personen bruger PPI, er tilfreds og ønsker at fortsætte.[1]

Det betyder, at nogle forsøg måler et fysisk symptom, mens andre måler, om en behandlingsstrategi fungerer godt i praksis for patienten.[1][3]

Hvad betyder de vigtigste termer?

Randomiserede patienter betyder, at deltagerne er fordelt til forskellige behandlingsgrupper ved lodtrækning, så grupperne bliver mere sammenlignelige.[1]

Opioider er smertestillende medicin, som i dette datasæt nævnes, fordi de kan føre til forstoppelse hos nogle patienter.[3]

Macrogol med elektrolytter er den behandling, som Magnesium Hydroxide sammenlignes med i forebyggelsen af opioidudløst forstoppelse.[3]

Objective Response Rate, ofte forkortet ORR, betyder andelen af patienter, der får en målbar tumorrespons, enten komplet eller delvis.[2][4]

Dosisbegrænsende toksicitet betyder bivirkninger, som er så kraftige, at de kan sætte en grænse for, hvor meget behandling patienten kan tåle.[4]

Alginat er i dette datasæt en del af en strategi til at erstatte eller reducere PPI-behandling ved mavegener.[1]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2023-509462-38-00 Low Intervention Forebyggelse af opioidudløst forstoppelse hos patienter med fremskreden kræft Authorised 250
NCT05629143 Phase 3 Halsbrand, funktionel dyspepsi og reflux Completed 745
NCT04152499 Phase 2 Avancerede og vanskeligt behandlelige solide tumorer Completed 1261
NCT05816252 Phase 2 Avanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft Authorised 498

FAQ

  • Hvem kan deltage i forsøg med Magnesium Hydroxide? Det afhænger af det enkelte forsøg. I et forsøg deltager patienter med fremskreden kræft, mens andre forsøg i datasættet omhandler personer med halsbrand, reflux eller funktionel dyspepsi.
  • Hvad bliver Magnesium Hydroxide undersøgt for i disse forsøg? Det bliver især undersøgt som forebyggelse af opioidudløst forstoppelse hos patienter med avanceret kræft. I et andet forsøg indgår det i en strategi for at trappe syrepumpehæmmere ned hos patienter med mavegener.
  • Hvilken fase er forsøgene i? Et forsøg med Magnesium Hydroxide er i et lavinterventionsdesign, og de andre relevante forsøg i datasættet er fase 3 og fase 2 studier. Det viser, at forskningen spænder fra mere praktiske behandlingsstudier til mere kontrollerede afprøvninger.
  • Hvilke resultater måler forskerne? Et vigtigt mål er, om patienterne undgår forstoppelse, målt med Bowel Function Index efter 14 dage. I et andet studie ser man på, om behandlingen giver et vellykket resultat ud fra brug af PPI, tilfredshed med behandlingen og vilje til at fortsætte.
  • Er Magnesium Hydroxide det eneste stof, der undersøges i disse forsøg? Nej. Datasættet indeholder også forsøg, hvor Magnesium Hydroxide sammenlignes med andre behandlinger, og nogle forsøg handler om helt andre lægemidler. Artiklen fokuserer kun på de studier, hvor Magnesium Hydroxide er en del af forskningen.

Igangværende kliniske forsøg for Magnesium Hydroxide

  • Sammenligning af magnesiumhydroxid og macrogol til forebyggelse af forstoppelse hos kræftpatienter i smertebehandling med opioider

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Test af lægemidlet SKB264 alene eller i kombination til behandling af fremskreden ikke-småcellet lungekræft

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Rumænien Spanien

  • Afprøvning af lægemidlet SKB264 til behandling af fremskreden kræft hos patienter, hvor standardbehandling ikke har virket

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Italien Spanien

  • Undersøgelse af bedste måde at stoppe syrepumpehæmmere hos patienter med funktionel dyspepsi (mavesmerter uden kendt årsag)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling eller strategi på mennesker for at se, hvordan den virker i praksis.
  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor forskerne aktivt giver en behandling eller sammenligner flere behandlinger.
  • Fase 2: En tidlig fase, hvor man undersøger, om behandlingen ser ud til at virke, og om den er egnet til videre test.
  • Fase 3: Et større forsøg, hvor en behandling sammenlignes med en anden standardbehandling for at se, hvilken der virker bedst.
  • Lavintervention: Et forsøg med lavere grad af indgreb, ofte tættere på almindelig behandling i praksis.
  • Opioidudløst forstoppelse: Forstoppelse, som kan opstå, når en patient får opioider mod smerter.
  • Bowel Function Index: Et spørgeskema eller en score, der bruges til at vurdere, hvor meget forstoppelse påvirker tarmfunktionen.
  • Non-inferiority: En type studie, der undersøger, om en ny behandling ikke er dårligere end en anden behandling med en forudbestemt grænse.
  • ORR: Objective Response Rate. Det betyder, hvor mange patienter der får en målbar tumorrespons i et kræftstudie.
  • RECIST 1.1: Et standardiseret system til at måle, om tumorer bliver mindre, vokser eller er uændrede.
  • PPI: Syrepumpehæmmer, en type medicin mod mavesyre og sure gener.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-bedste-made-at-stoppe-syrepumpehaemmere-hos-patienter-med-funktionel-dyspepsi-mavesmerter-uden-kendt-arsag/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-skb264-til-behandling-af-fremskreden-kraeft-hos-patienter-hvor-standardbehandling-ikke-har-virket/
  3. https://clinicaltrialsregister.eu/ctr-search/trial/2023-509462-38-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-laegemidlet-skb264-alene-eller-i-kombination-til-behandling-af-fremskreden-ikke-smacellet-lungekraeft/