Dette studie undersøger tre forskellige tilgange med funktionel dyspepsi, halsbrand og refluks. Disse tilstande kan forårsage ubehag i maven, brændende fornemmelse i brystet og sure opstød. Studiet fokuserer på patienter, der har brugt protonpumpehæmmere i lang tid. Protonpumpehæmmere er medicin, der reducerer syreproduktionen i maven og ofte bruges til at behandle maveproblemer. Formålet med studiet er at finde den bedste måde at reducere eller stoppe brugen af disse lægemidler hos patienter, der har taget dem i længere tid uden en klar medicinsk grund til fortsat behandling.
Deltagerne vil blive inddelt i tre forskellige behandlingsgrupper. Den første gruppe vil bruge protonpumpehæmmere efter behov i stedet for dagligt. Den anden gruppe vil erstatte deres nuværende medicin med en alginat-formulering, som er en anden type behandling, der kan hjælpe med maveproblemer. Den tredje gruppe vil følge den traditionelle tilgang, hvor dosis af protonpumpehæmmere gradvist reduceres gennem planlagte pauser i behandlingen. Alle deltagere vil blive fulgt tæt under studiet for at se, hvordan de reagerer på de forskellige tilgange.
Under studiet vil deltagerne rapportere om deres brug af medicin, tilfredshed med behandlingen og deres ønske om at fortsætte med den givne behandling. Forskerne vil måle, hvor mange patienter der opnår en vellykket behandling baseret på disse faktorer. De vil også holde øje med, hvor mange uger deltagerne kan være uden at bruge protonpumpehæmmere under opfølgningsperioden. Studiet sammenligner disse forskellige strategier for at finde ud af, hvilken der fungerer bedst for patienter, der ønsker at reducere deres langvarige brug af syredæmpende medicin.
1randomisering til behandlingsgruppe
Du vil blive tilfældigt tildelt til en af tre behandlingsgrupper. Dette betyder, at det er tilfældigt, hvilken gruppe du kommer i, ligesom når man kaster terning.
Gruppe A: efter behov-behandling – du tager kun protonpumpehæmmere når du har symptomer.
Gruppe B: erstatning med alginat – din nuværende medicin erstattes med et andet præparat kaldet alginat.
Gruppe C: gradvis nedtrapning – din dosis af protonpumpehæmmere reduceres langsomt over tid gennem planlagt mindre hyppig indtag.
2opstart af tildelt behandling
Du vil begynde den behandling, som du er blevet tildelt i din gruppe.
Hvis du er i gruppe A, vil du stoppe med at tage dine protonpumpehæmmere dagligt og kun tage dem, når du oplever symptomer som halsbrand eller refluks.
Hvis du er i gruppe B, vil du erstatte dine protonpumpehæmmere med alginat-præparater. Disse indeholder stoffer som natriumhydrogencarbonat, calciumcarbonat og natriumalginat.
Hvis du er i gruppe C, vil du gradvist reducere din daglige dosis af protonpumpehæmmere ved at tage dem mindre hyppigt end før.
3opfølgningsperiode med regelmæssige besøg
Du vil have flere planlagte besøg hos din læge gennem hele studieperioden.
Ved hvert besøg vil lægen spørge dig om tre vigtige ting: om du stadig bruger protonpumpehæmmere, hvor tilfreds du er med behandlingen, og om du ønsker at fortsætte med den nuværende behandling.
Du skal rapportere om dine symptomer og hvordan du har det med den nye behandling.
Lægen vil registrere, hvor mange uger du ikke har brugt protonpumpehæmmere i løbet af opfølgningsperioden.
4evaluering af behandlingssucces
Gennem hele studieperioden vil lægen vurdere, om behandlingen er vellykket for dig.
Dette måles på tre punkter: om du er stoppet med at bruge protonpumpehæmmere, hvor tilfreds du er med behandlingen, og om du ønsker at fortsætte.
Ved hvert besøg vil disse tre punkter blive vurderet separat og samlet.
Målet er at finde ud af, hvilken af de tre behandlingsmetoder der fungerer bedst for patienter som dig.
5afslutning af opfølgningsperioden
Ved slutningen af studiet vil lægen foretage en samlet vurdering af, om behandlingen har været vellykket for dig.
Dette baseres på de samme tre punkter: stop af protonpumpehæmmer-brug, behandlingstilfredshed og ønske om at fortsætte.
Lægen vil også se på, hvor stor en procentdel af tiden du har været uden protonpumpehæmmere gennem hele opfølgningsperioden.
Resultaterne vil hjælpe med at bestemme den bedste måde at stoppe langvarig brug af protonpumpehæmmere på.
Hvem kan deltage i forsøget?
Du skal være over 18 år gammel
Både mænd og kvinder kan deltage
Du skal have taget protonpumpehæmmere (medicin der reducerer mavesyre) dagligt i mere end 12 uger
Du skal tage protonpumpehæmmere uden at have en klar medicinsk grund til at fortsætte med denne behandling på lang sigt
Du skal have været på denne kroniske behandling, hvilket betyder at du tager medicinen hver dag over en længere periode
Hvem kan ikke deltage i forsøget?
Du er under 18 år gammel
Du er gravid eller ammer
Du har en alvorlig sygdom i maven eller tarmene, som kræver løbende behandling med syrehæmmende medicin (medicin der reducerer mavesyre)
Du har mavesår eller sår i tolvfingertarmen
Du har Barretts øsofagus (en forandring i spiserøret, der kan opstå ved langvarig sure opstød)
Du har alvorlig refluks sygdom med komplikationer
Du tager medicin, der øger risikoen for mavesår
Du har en alvorlig hjerte-, lunge-, lever- eller nyresygdom
Du har en psykisk sygdom, der gør det svært at deltage i undersøgelsen
Du kan ikke forstå eller følge instruktionerne i undersøgelsen
Du deltager allerede i en anden medicinsk undersøgelse
Du har en allergi eller overfølsomhed over for alginate (et naturligt stof fra tang, der bruges til at beskytte mavens indhold)
Du har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere brug af syrehæmmende medicin
Du har behov for at fortsætte med din nuværende behandling af medicinske årsager
Hvor kan du deltage i dette forsøg?
Verificerede og anbefalede steder
Ingen steder fundet i denne kategori
Verificerede steder
Ingen steder fundet i denne kategori
Andre steder
Stedets navn
By
Land
Status
Maison Médicale des Riches Claires clinical practice center
Bruxelles
Belgien
Spectrummed
Saint-Gilles
Belgien
Cabinet dr. Spoden
Ottignies-Louvain-La-Neuve
Belgien
Dr. Marie-Hélène Lanthier-Landenne
Schaerbeek
Belgien
Huisartsenpraktijk Kerkstraatje clinical practice center
Protonpumpehæmmere er medicin, der reducerer mængden af mavesyre, som din mave producerer. Disse lægemidler bruges normalt til at behandle sure opstød, mavesår og andre problemer relateret til for meget mavesyre. I dette studie undersøger forskerne den bedste måde at stoppe med at tage denne medicin hos patienter, der har brugt den i lang tid.
Alginatformulering er en naturlig type medicin lavet af tang, der hjælper med at beskytte mavens indre væg mod mavesyre. Når du tager denne medicin, danner den et beskyttende lag inde i din mave, som kan hjælpe med at reducere sure opstød og maveirritation. I dette studie bliver den brugt som erstatning for protonpumpehæmmere for at se, om den kan hjælpe patienter med at stoppe deres langvarige brug af mavesyrehæmmende medicin.
Funktionel dyspepsi – En lidelse i maven hvor patienten oplever vedvarende eller tilbagevendende ubehag i den øverste del af maven uden at der kan findes en klar årsag ved undersøgelser. Symptomerne omfatter ofte fornemmelse af at være mæt efter kun lidt mad, smerter eller brændende fornemmelse i maven, og oppustethed. Tilstanden påvirker fordøjelsen og kan komme og gå over tid. Symptomerne kan forværres af stress, bestemte fødevarer eller uregelmæssige måltider. Mange patienter oplever perioder hvor symptomerne er milde, efterfulgt af perioder med mere udtalt ubehag.
Halsbrand – En brændende fornemmelse bag brystbenet som opstår når mavesyre løber op i spiserøret. Fornemmelsen begynder typisk i maven og bevæger sig opad mod halsen og kan være ledsaget af en sur smag i munden. Symptomerne opstår ofte efter måltider, når man ligger ned, eller når man bøjer sig forover. Tilstanden kan variere i intensitet fra mild irritation til kraftig smerte. Hyppige episoder kan føre til irritation af slimhinderne i spiserøret. Symptomerne kan blive værre af visse fødevarer, store måltider eller ved overvægt.
Refluks – En tilstand hvor indholdet fra maven, herunder mavesyre, løber tilbage op i spiserøret. Dette sker når den muskelring nederst i spiserøret ikke lukker ordentligt eller åbner sig på upassende tidspunkter. Tilstanden kan medføre irritation og betændelse i spiserørsvæggen over tid. Symptomerne omfatter ofte halsbrand, sure opstød, hoste og hæshed. Refluks kan forekomme lejlighedsvis hos mange mennesker, men bliver et problem når det sker regelmæssigt. Tilstanden kan forværres af visse fødevarer, store måltider, rygning eller ved at ligge ned kort efter måltider.
Hjemmesiden bruger cookies for at sikre korrekt funktion af siden og analysere internettrafik. Nogle cookies er nødvendige for at bruge tjenesten og kræver ikke samtykke. Du kan acceptere alle cookies eller kun bruge de nødvendige. Data behandles i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage, få adgang til, rette, slette eller begrænse behandlingen af dine oplysninger.