Losartan

Kliniske forsøg med Losartan undersøger, hvordan behandlingen indgår i studier af nyresygdom og hjertesvigt. Artiklen beskriver, hvilke patienter der indgår, hvilke faser forsøgene er i, og hvilke mål forskerne måler, som fx protein i urinen, nyrefunktion, dødelighed og genindlæggelser.

Indholdsfortegnelse

Overblik over forsøgene

De viste kliniske forsøg undersøger Losartan som en del af forskning i nyresygdom og hjertesvigt.[1][2][3] Dataene viser tre interventionale studier med status Authorised, altså godkendt til at blive gennemført.[1][2][3]

Studierne er forskellige: ét handler om fokal segmental glomerulosklerose, ét om IgA-nefropati, og ét om hjertesvigt.[1][2][3] Det betyder, at Losartan indgår i forskning, hvor målet er at forstå behandlingens rolle i bestemte patientgrupper, ikke at beskrive lægemidlet som helhed.[1][2][3]

Studier ved nyresygdom

Ét studie er et fase 3-forsøg med 308 deltagere med fokal segmental glomerulosklerose.[1] Forsøget undersøger effekten af DMX-200 sammenlignet med placebo hos voksne patienter, som får en ARB, altså en angiotensin II-receptorblokker, som er en type behandling nævnt i studiet.[1]

Det vigtigste mål er ændring i urine PCR ud fra 24-timers urinindsamling samt ændring i eGFR-hældning, som bruges til at følge nyrefunktionen over tid.[1] I den åbne langtidsdel, kaldet OLE (open-label extension), ser forskerne også på hvor mange og hvor alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger, særlige sikkerhedshændelser og alvorlige bivirkninger der opstår.[1]

Et andet studie er et fase 4-forsøg med 481 voksne med IgA-nefropati.[2] Her undersøges atacicept sammenlignet med placebo, og Losartan optræder i interventionslisten sammen med en anden behandling, ENALAPRIL.[2] Det primære mål er UPCR (urine protein to creatinine ratio), som måles ved uge 24 i fase 2b-delen og ved uge 36 i fase 3-delen.[2]

Studie ved hjertesvigt

Det tredje studie er et fase 3-forsøg med 368 deltagere og handler om hjertesvigt.[3] Forsøget undersøger både en retrospektiv del og en prospektiv del, hvor den prospektive del ser på kvinder med hjertesvigt ved 12 måneders opfølgning.[3]

I dette studie indgår Losartan blandt mange andre lægemidler, og forskerne ser på, om optrapning af GDMT (guideline-directed medical therapy, altså retningslinjebaseret behandling) kan påvirke udfald som dødelighed, genindlæggelse for hjertesvigt, forværring af hjertesvigt, livskvalitet, medicinadhærens og bivirkninger.[3] Den retrospektive del beskriver også, hvordan sådanne behandlinger bruges nationalt, og om der er forskelle mellem kønnene.[3]

Hvad forskerne måler

I nyrestudierne er de vigtigste mål protein i urinen og ændring i nyrefunktion.[1][2] Protein i urinen er vigtigt, fordi det kan vise, hvor meget nyrerne er påvirket.[1][2]

I hjertesvigtstudiet er de vigtigste mål mere kliniske og handler om, hvordan patienterne klarer sig i hverdagen og over tid.[3] Det omfatter dødsfald, indlæggelse igen, forværring af hjertesvigt, livskvalitet, om medicinen tages som planlagt, og om der kommer bivirkninger.[3]

Nogle mål er primære endepunkter, hvilket betyder de vigtigste resultater, forskerne har valgt på forhånd.[1][2][3] Andre mål bruges til at give et bredere billede af behandlingens effekt og sikkerhed.[1][3]

Hvem der kan deltage

De beskrevne studier er rettet mod voksne med bestemte sygdomme.[1][2][3] Det ene studie omfatter voksne med fokal segmental glomerulosklerose, det andet voksne med IgA-nefropati, og det tredje kvinder med hjertesvigt i den prospektive del.[1][2][3]

Et vigtigt fælles træk er, at deltagelse afhænger af den konkrete studiedesign og de kriterier, som forskerne har sat for hvert forsøg.[1][2][3] I dataene fremgår det også, at nogle patienter allerede får en bestemt baggrundsbehandling, for eksempel en ARB i nyresygdomsstudiet.[1]

Faser og studiedesign

Fase 3- og fase 4-studier bruges til at undersøge behandlinger i større patientgrupper.[1][2][3] I disse data er to studier fase 3, mens ét er fase 4.[1][2][3]

Studierne er interventionale, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling eller sammenligner behandlinger for at se, hvad der sker med patienternes resultater.[1][2][3] Et af studierne bruger placebo, som er en behandling uden aktivt stof, så man kan sammenligne effekten mere tydeligt.[1][2]

Hvilke resultater der er vigtige

For patienter er de vigtigste resultater i disse forsøg, om behandlingen kan mindske protein i urinen, bevare nyrefunktionen eller forbedre kliniske resultater ved hjertesvigt.[1][2][3] Forskerne ser også på sikkerhed, især i langtidsopfølgning, hvor bivirkninger og alvorlige hændelser registreres.[1]

I hjertesvigtstudiet er det også vigtigt, om en mere intensiv behandlingsstrategi kan påvirke livskvalitet og medicinbrug over 12 måneder.[3] I de nyre-relaterede studier er det især mål som UPCR, urine PCR og eGFR, der viser, om sygdommen ændrer sig over tid.[1][2]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
NCT05183646 Phase 3 Fokal segmental glomerulosklerose Authorised 308
NCT04716231 Phase 4 IgA-nefropati Authorised 481
2025-520660-18-00 Phase 3 Hjertesvigt Authorised 368

Igangværende kliniske forsøg for Losartan

  • Undersøgelse af lægemiddelkombination til kvinder med hjertesvigt sammenlignet med sædvanlig behandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Italien
  • Undersøgelse af lægemidlet atacicept til behandling af nyresygdommen IgA nefropati hos voksne

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Kroatien Tjekkiet Danmark Estland Frankrig +7
  • Test af lægemidlet DMX-200 til behandling af nyresygdommen fokal segmental glomerulosklerose (FSGS)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland Italien Portugal +1

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et planlagt forskningsstudie med patienter, hvor man undersøger, om en behandling virker, og om den er sikker.
  • Fase 3: Et stort forsøg, hvor en behandling testes i mange patienter for at se, hvor godt den virker og hvor sikker den er.
  • Fase 4: Et forsøg, der foregår efter, at en behandling allerede er i brug, for at lære mere om effekt og sikkerhed i almindelig praksis.
  • Fokal segmental glomerulosklerose: En nyresygdom, hvor nogle af nyrenes små filtre bliver arrede og kan give protein i urinen og nedsat nyrefunktion.
  • IgA-nefropati: En nyresygdom, hvor immunsystemet påvirker nyrerne og kan give blod eller protein i urinen.
  • Hjertesvigt: En tilstand, hvor hjertet ikke pumper blodet så godt, som kroppen har brug for.
  • Proteinuri: For meget protein i urinen. Det kan være et tegn på nyreskade.
  • Urine PCR: Et mål for protein i urinen, ofte brugt til at følge nyresygdom.
  • eGFR: Et beregnet mål for, hvor godt nyrerne filtrerer blodet.
  • Genindlæggelse: Når en patient må indlægges på hospital igen efter en tidligere indlæggelse.
  • Livskvalitet: Hvordan en patient oplever sit helbred og sin hverdag.
  • Open-label: Et studie, hvor både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-laegemidlet-dmx-200-til-behandling-af-nyresygdommen-fokal-segmental-glomerulosklerose-fsgs/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-atacicept-til-behandling-af-nyresygdommen-iga-nefropati-hos-voksne/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2025-520660-18-00