Lansoprazole

Lansoprazole og dexlansoprazole er to vigtige lægemidler, der tilhører gruppen af protonpumpehæmmere (PPI), som anvendes til behandling af forskellige mave- og spiserørssygdomme. Disse lægemidler er blevet grundigt undersøgt i talrige kliniske studier for at fastslå deres sikkerhed og effektivitet i behandlingen af tilstande som gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), erosiv øsofagitis og mavesår. Forskningen viser lovende resultater for både voksne og børn med disse lidelser.

Indholdsfortegnelse

Hvad er lansoprazole og dexlansoprazole?

Lansoprazole og dexlansoprazole er protonpumpehæmmere (PPI’er), der tilhører en gruppe af lægemidler, som effektivt reducerer produktionen af mavesyre[1]. Dexlansoprazole er en modificeret version af lansoprazole med en speciel dobbelt forsinket frigivelse, der giver en længere og mere jævn virkning[2].

Disse lægemidler bruges primært til behandling af:

  • Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) – en tilstand hvor mavesyre flyder tilbage op i spiserøret
  • Erosiv øsofagitis – betændelse og beskadigelse af spiserørets slimhinde
  • Mavesår og tolvfingertarmssår
  • Funktionel dyspepsi – mavegener uden synlig årsag

Kliniske studier hos voksne

Behandling af erosiv øsofagitis

Flere store fase 3-studier har undersøgt effektiviteten af dexlansoprazole i behandlingen af erosiv øsofagitis[3][4]. Disse randomiserede, dobbeltblindede studier sammenlignede dexlansoprazole i doser på 60 mg og 90 mg dagligt med lansoprazole 30 mg dagligt over 8 uger.

Resultaterne viste, at dexlansoprazole var effektivt til at helbrede erosiv øsofagitis, målt ved endoskopi efter både 4 og 8 ugers behandling[3]. Helingsraterne var høje for alle grader af øsofagitis ifølge Los Angeles klassifikationen.

Behandling af ikke-erosiv GERD

Studier med patienter, der havde symptomatisk ikke-erosiv GERD, viste at dexlansoprazole 60 mg og 90 mg dagligt var signifikant bedre end placebo til at lindre halsbrand både dag og nat[5][6]. Det primære effektmål var procentdelen af dage uden halsbrand over 4 ugers behandling.

Vedligeholdelsesbehandling

Langtidsstudier har undersøgt brugen af dexlansoprazole til vedligeholdelse af helbredede erosive øsofagitis[7][8]. Disse 6-måneders studier viste, at dexlansoprazole 30 mg og 60 mg dagligt var signifikant bedre end placebo til at opretholde heling og forhindre tilbagevendende symptomer.

Pædiatriske studier

Studier hos unge (12-17 år)

Flere studier har undersøgt sikkerhed og effektivitet af dexlansoprazole hos unge mellem 12-17 år[9][10]. Disse fase 1 og 2-studier viste, at farmakokinetikken hos unge var sammenlignelig med voksne, og behandlingen var generelt veltoleret.

Et større studie undersøgte både heling af erosiv øsofagitis og vedligeholdelse af heling hos unge over 36 uger[10]. Resultaterne viste lovende helingsrater og god symptomkontrol.

Studier hos små børn (1-11 år)

Forskningen i de yngste patientgrupper omfatter både farmakokinetiske studier og efficacy-studier[11]. Et fase 1-studie hos spædbørn i alderen 1-11 måneder undersøgte sikkerhed og dosering af dexlansoprazole ved forskellige kropsvægte[12].

Nyere studier fokuserer på børn i alderen 2-11 år med både symptomatisk ikke-erosiv GERD og erosiv øsofagitis, hvor behandlingen tilpasses barnets vægt med doser fra 15-60 mg dagligt[13][14].

Sikkerhed og tolerabilitet

Kort- og mellemtidssikkerhed

De kliniske studier har vist, at både lansoprazole og dexlansoprazole generelt er veltolereret med få alvorlige bivirkninger[1][15]. De hyppigste rapporterede bivirkninger inkluderer hovedpine, diarré og kvalme.

Langtidssikkerhed

Et stort åbent sikkerhedsstudie fulgte patienter i op til 12 måneder med dexlansoprazole og evaluerede forskellige sikkerhedsparametre, herunder blodprøver, hjerteparametre og gastrisk histologi[15]. Studiet fandt ingen signifikante sikkerhedssignaler ved langvarig brug.

Et særligt omfattende 5-årigt studie med lansoprazole undersøgte langtidssikkerhed hos patienter med reflukssygdom[16]. Dette studie fulgte patienter med regelmæssige kontrolundersøgelser, herunder øjenlægeundersøgelser og hormonale målinger.

Specielle anvendelsesområder

Forebyggelse af NSAID-inducerede mavesår

Lansoprazole er blevet undersøgt til forebyggelse af mavesår hos patienter, der tager non-steroidale antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) eller lavdosis aspirin[17][18]. Disse studier viste, at lansoprazole 15 mg dagligt var effektivt til at forhindre tilbagevendende mave- og tolvfingertarmssår.

Behandling af stress-relaterede mavesår

Studier har også undersøgt intravenøs lansoprazole til behandling af akutte stress-mavesår og blødende mavesår[19][20]. Disse studier fokuserede på hæmostatisk effekt og forebyggelse af genblødning.

Funktionel dyspepsi

Flere studier har evalueret lansoprazole til behandling af funktionel dyspepsi – en tilstand med mavegener uden synlig organisk årsag[21][22]. Resultaterne viste varierende effekt afhængigt af symptomtype og patient-subgrupper.

Bioækvivalensstudier

Talrige bioækvivalensstudier er blevet gennemført for at sammenligne generiske formuleringer af lansoprazole med originalproduktet[23][24][25]. Disse studier er vigtige for at sikre, at forskellige fabrikaters versioner af lægemidlet har samme biologiske tilgængelighed og virkning.

Lignende studier er blevet udført for dexlansoprazole, hvor forskellige formuleringer sammenlignes for at dokumentere terapeutisk ækvivalens[26][27].

Langtidsstudier

Overvågning af behandlingsrespons

Flere observationsstudier har fulgt patienter i klinisk praksis for at evaluere langtidseffektivitet og sikkerhed[28][29][30]. Disse studier giver værdifuld information om, hvordan lægemidlerne virker i hverdagsbehandling uden for kontrollerede studieforhold.

Atypisk GERD

Forskere har også undersøgt effektiviteten af disse lægemidler ved atypisk GERD med symptomer som kronisk hoste og ikke-kardiale brystsmerter[31][32]. Disse studier sammenligner ofte forskellige PPI-formuleringer for at identificere den mest effektive behandling.

Den omfattende forskning i lansoprazole og dexlansoprazole har etableret disse lægemidler som vigtige behandlingsmuligheder for en bred vifte af syrerelatererede mave- og spiserørssygdomme. Den fortsatte forskning, især inden for pædiatriske populationer, fortsætter med at udvide vores forståelse af deres sikkerhed og effektivitet på tværs af aldersgrupper.

AspektBeskrivelse
LægemiddeltyperLansoprazole og dexlansoprazole (protonpumpehæmmere)
Primære tilstandeGERD, erosiv øsofagitis, mavesår, funktionel dyspepsi
Doseringsområde15-90 mg dagligt, afhængigt af tilstand og alder
Behandlingsvarighed4 uger til flere år i studierne
PatientgrupperVoksne, unge (12-17 år) og børn (1-11 år)
AdministrationsmådeKapsler taget gennem munden, kan åbnes og blandes med mad
StudietyperRandomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studier
SikkerhedsprofilGenerelt veltoleret med få alvorlige bivirkninger
EffektivitetHøj helingsrate for erosiv øsofagitis og symptomlindrende effekt
Særlige anvendelserForebyggelse af mavesår hos patienter på blodfortyndende medicin

Igangværende kliniske forsøg for Lansoprazole

  • Undersøgelse af linaprazan glurat sammenlignet med lansoprazol til behandling af erosiv øsofagitis hos patienter med gastroøsofageal reflukssygdom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Tjekkiet Tyskland Ungarn Polen Rumænien
  • Kan gangprogram med smertestillende medicin hjælpe patienter med slidgigt i hofte eller knæ til at gå bedre?

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Sammenligning af to måder at bruge syrehæmmende medicin efter POEM-operation hos patienter med spiserørskrampe (achalasi)

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Undersøgelse af linaprazan glurate og lansoprazol til forebyggelse af tilbagefald af betændelse i spiserøret hos patienter med mavesyre-relateret spiserørsskade.

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Tjekkiet Tyskland Ungarn Polen Rumænien

Ordliste

  • Protonpumpehæmmer (PPI): En type medicin, der kraftigt reducerer produktionen af mavesyre ved at blokere de såkaldte protonpumper i mavens slimhinde
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD): En tilstand hvor mavesyre flyder tilbage op i spiserøret og forårsager symptomer som halsbrand og sure opstød
  • Erosiv øsofagitis: Betændelse og beskadigelse af spiserørets slimhinde forårsaget af mavesyre, som kan ses ved kikkertundersøgelse
  • Los Angeles klassifikation: Et standardiseret system til at gradere alvorsgraden af erosiv øsofagitis fra grad A (mild) til grad D (svær)
  • Endoskopi: En undersøgelse hvor en tynd, fleksibel slange med kamera føres ned gennem munden for at se spiserør, mave og tolvfingertarm
  • Bioækvivalens: Når to lægemiddelformuleringer har samme biologiske tilgængelighed og virkning i kroppen
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel
  • Randomiseret studie: Et klinisk studie hvor deltagerne tilfældigt fordeles til forskellige behandlingsgrupper for at sikre fair sammenligning
  • Dobbeltblindt studie: Et studie hvor hverken patient eller læge ved, hvilken behandling patienten får, for at undgå bias
  • Placebo: En inaktiv behandling (f.eks. sukkerpille), der bruges som sammenligning i kliniske studier

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01637571
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02529787
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00251719
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00251693
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00251758
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00251745
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00255164
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00255151
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00847210
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01642615
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01045096
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02442752
  13. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-medicinen-dexlansoprazol-mod-sure-opstod-og-halsbrand-hos-born-mellem-2-og-11-ar/
  14. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-medicinen-dexlansoprazol-til-behandling-af-born-med-erosiv-osofagitis-betaendelse-i-spiseroret/
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00255190
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01135368
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00762359
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02099682
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02151786
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02170207
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01040455
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06931223
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01270308
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01045967
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01046084
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04877834
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03316976
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01990339
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02099708
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03355170
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03418337
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00864396