Europas førende søgning efter kliniske forsøg

INFLUENZA A VIRUS SUBTYPE H3N2 HAEMAGGLUTININ, RECOMBINANT

Rekombinant H3N2 hæmagglutinin er et vigtigt protein, der anvendes i udviklingen af nye influenzavacciner. Dette stof indgår i flere kliniske forsøg, hvor forskere undersøger, om nye vaccineformuleringer kan give bedre beskyttelse mod influenza end de nuværende vacciner. Studierne fokuserer på både traditionelle og innovative mRNA-baserede vacciner, der alle indeholder dette rekombinante protein for at stimulere kroppens immunforsvar mod H3N2-influenzavirus.

Indholdsfortegnelse

Hvad er rekombinant H3N2 hæmagglutinin?

Rekombinant H3N2 hæmagglutinin er et kunstigt fremstillet protein, der anvendes i udviklingen af influenzavacciner[1][2][3]. Dette protein ligner det naturlige hæmagglutinin, som findes på overfladen af H3N2-influenzavirus og bruges af virussen til at binde sig til og inficere celler i kroppen.

Proteinet fremstilles ved hjælp af genteknologi og klassificeres som en “Protein – Vaccine” eller “Structurally Diverse Substance – Vaccine”[2][3]. Det kendes også under synonymer som “Influenza A virus subtype H3N2 hemagglutinin, recombinant” og “rHA H3”[2][3].

Aktuelle kliniske forsøg

Der gennemføres i øjeblikket flere vigtige kliniske forsøg, der tester vacciner indeholdende rekombinant H3N2 hæmagglutinin:

Celljuvant-studiet (Fase 3)

Dette er et fase 3, randomiseret, observer-blind, kontrolleret, multicenter klinisk studie, der sammenligner en højdosis MF59-adjuverede kvadrivalent cellederivet influenzavaccine (aQIVc HD) med andre eksisterende vacciner[1].

mRNA-baserede vaccinstudier (Fase 2a)

To separate fase 2a studier undersøger nye mRNA-baserede multivalente sæsoninfluenzavacciner hos voksne over 18 år[2][3]. Disse innovative vacciner bruger messenger-RNA teknologi til at instruere kroppens celler i at producere influenzaproteiner.

Vaccinetyper under test

Traditionelle adjuverede vacciner

Den højdosis cellederivet vaccine indeholder MF59-adjuvans, som er et stof, der tilsættes for at forstærke kroppens immunrespons[1]. Vaccinen gives som en injektionsopløsning i en dosis på 0,5 ml[1].

mRNA-vacciner

De mRNA-baserede vacciner repræsenterer en ny tilgang til influenzavaccination. Disse vacciner indeholder forskellige formuleringer (Formulation A, B, B1, B3) og testes mod konventionelle vacciner som Flublok og Fluzone HD[2][3].

Kvadrivalente vacciner

Alle de testede vacciner er kvadrivalente, hvilket betyder, at de beskytter mod fire forskellige influenzastammer, herunder H3N2-varianten[1][2][3].

Deltagere og inklusionskriterier

Aldersgrupper

Forsøgene inkluderer forskellige aldersgrupper:

  • Voksne over 50 år i Celljuvant-studiet[1]
  • Voksne over 18 år i mRNA-studierne, med særlige subgrupper for 18-64 år og 65+ år[2][3]

Inklusionskriterier

Deltagere skal opfylde følgende krav:

  • Raske personer eller personer med stabile komorbide tilstande, der øger risikoen for komplikationer fra influenzainfektion[1]
  • Evne til at overholde alle studieprocedurer og give informeret samtykke[2][3]
  • BMI mellem 18-33 kg/m² for mRNA-studierne[2][3]

Eksklusionskriterier

Personer udelukkes, hvis de har:

  • Progressive, ustabile eller ukontrollerede kliniske tilstande[1]
  • Kendt overfølsomhed over for vaccinekomponenter[1]
  • Historie med Guillain-Barré syndrom[1]
  • Immunsupprimerende tilstande[2][3]
  • Tidligere influenzavaccination inden for 180 dage[1][2][3]

Sikkerhed og bivirkninger

Overvågningsperioder

Sikkerhedsovervågningen varierer mellem studierne:

  • Celljuvant-studiet følger deltagerne i 365 dage efter vaccination[1]
  • mRNA-studierne overvåger i 6 måneder efter vaccination[2][3]

Typer af bivirkninger, der overvåges

Forskerne registrerer systematisk:

  • Lokale og systemiske reaktioner fra dag 1 til dag 7[1][2][3]
  • Uopfordrede bivirkninger fra dag 1 til dag 29[1][2][3]
  • Alvorlige bivirkninger gennem hele studieperioden[1][2][3]
  • Laboratorieafvigelser på specifikke tidspunkter[2][3]

Måling af effektivitet

Immunogenicitetsparametre

Vaccinernes effektivitet måles gennem flere parametre:

  • Hæmagglutinationshæmning (HI) analyse ved hjælp af cellederivet targetvirus[1]
  • Geometriske middel titere (GMT) på dag 29 efter vaccination[1][2][3]
  • Serokonversionsrater fra dag 1 til dag 29[1][2][3]

Sammenlignende analyser

Studierne sammenligner nye vaccineformuleringer med etablerede vacciner for at demonstrere:

  • Non-inferioritet – at den nye vaccine er mindst lige så god som eksisterende vacciner[1]
  • Superioritet – at den nye vaccine er bedre end eksisterende vacciner[1]
  • Lot-til-lot konsistens for at sikre ensartet produktkvalitet[1]

Primære og sekundære endepunkter

De primære mål inkluderer dokumentation af immunrespons og sikkerhedsprofiler, mens sekundære mål fokuserer på sammenligning mellem forskellige aldersgrupper og vaccinetyper[1][2][3]. Dette giver forskerne et omfattende billede af, hvordan de nye vacciner performer sammenlignet med eksisterende behandlingsmuligheder.

Aspekt Beskrivelse
Substans Rekombinant H3N2 hæmagglutinin – et kunstigt fremstillet protein til influenzavacciner
Formål Udvikling af bedre influenzavacciner med forbedret immunrespons
Studietyper Fase 2a og Fase 3 kliniske forsøg
Deltagere Raske voksne over 18 år, nogle studier fokuserer på personer over 50-65 år
Vaccinetyper Traditionelle adjuverede vacciner og nye mRNA-baserede vacciner
Primære målinger Antistofniveauer, serokonversion og sikkerhedsprofil
Opfølgning 6-12 måneder efter vaccination
Sammenligning Nye vacciner sammenlignes med eksisterende godkendte influenzavacciner

FAQ

  • Hvad er rekombinant H3N2 hæmagglutinin? Det er et kunstigt fremstillet protein, der ligner det protein, som findes på overfladen af H3N2-influenzavirus. Det fremstilles i laboratoriet og bruges i vacciner til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe dette specifikke influenzavirus.
  • Hvorfor testes denne substans i kliniske forsøg? Forskere tester den for at udvikle bedre influenzavacciner. De undersøger forskellige måder at levere proteinet til kroppen på, herunder traditionelle vacciner og nye mRNA-vacciner, for at finde ud af, hvilken metode der giver den bedste beskyttelse mod influenza.
  • Hvem kan deltage i disse forsøg? Forsøgene inkluderer raske voksne over 18 år og nogle gange personer over 50 eller 65 år. Deltagere skal være enten helt raske eller have stabile kroniske sygdomme. Gravide, ammende og personer med svækket immunforsvar kan normalt ikke deltage.
  • Hvad måles i disse forsøg? Forskerne måler, hvor mange antistoffer kroppen producerer efter vaccination, og hvor godt vaccinen beskytter mod influenza. De undersøger også bivirkninger og sammenligner nye vacciner med eksisterende vacciner for at se, om de er bedre eller lige så gode.
  • Hvor længe varer disse forsøg? Forsøgene følger normalt deltagerne i 6-12 måneder efter vaccination. Dette giver forskerne tid til at måle immunresponset og overvåge eventuelle bivirkninger over en længere periode for at sikre vaccinernes sikkerhed og effektivitet.

Igangværende kliniske forsøg for INFLUENZA A VIRUS SUBTYPE H3N2 HAEMAGGLUTININ, RECOMBINANT

  • Undersøgelse af immunrespons og sikkerhed ved mRNA-baseret multivalent influenzavaccine hos voksne over 18 år

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien

  • Et studie der undersøger immunrespons og sikkerhed af en mRNA-baseret influenzavaccine hos voksne over 18 år

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien

  • Sammenligning af høj-dosis influenzavaccine med standardvacciner hos personer over 50 år – Celljuvant-undersøgelsen

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark Estland Tyskland

Ordliste

  • Rekombinant protein: Et protein, der er fremstillet kunstigt i laboratoriet ved hjælp af genteknologi, så det ligner det naturlige protein fra virussen
  • Hæmagglutinin: Et protein på overfladen af influenzavirus, som virussen bruger til at binde sig til og inficere celler i kroppen
  • H3N2: En specifik type af influenza A virus, som er en af de mest almindelige årsager til sæsoninfluenza
  • Immunogenicitet: Et mål for, hvor godt en vaccine stimulerer kroppens immunsystem til at producere antistoffer
  • Serokonversion: Når kroppen udvikler målbare antistoffer mod en sygdom efter vaccination
  • Geometrisk middel titer: En statistisk metode til at måle niveauet af antistoffer i blodet hos en gruppe mennesker
  • mRNA-vaccine: En ny type vaccine, der bruger messenger-RNA til at instruere kroppens celler i at producere et protein, som stimulerer immunforsvaret
  • Adjuvans: Et stof, der tilsættes vacciner for at forstærke kroppens immunrespons og gøre vaccinen mere effektiv
  • Quadrivalent vaccine: En vaccine, der beskytter mod fire forskellige influenzastammer
  • Observer-blind studie: Et forsøg, hvor forskerne ikke ved, hvilken behandling deltagerne får, for at undgå bias i resultaterne

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-hoj-dosis-influenzavaccine-med-standardvacciner-hos-personer-over-50-ar-celljuvant-undersogelsen/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/et-studie-der-undersoeger-immunrespons-og-sikkerhed-af-en-mrna-baseret-influenzavaccine-hos-voksne-over-18-aar/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-immunrespons-og-sikkerhed-ved-mrna-baseret-multivalent-influenzavaccine-hos-voksne-over-18-aar/