Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem deltager i forsøgene?
- Hvilke forsøgsfaser er der?
- Hvad måles i forsøgene?
- Gennemgang af de enkelte studier
- Vigtige begreber i studierne
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige studier om Imiglucerase handler om klinisk forskning ved Gaucher sygdom, især type 1 og type 3.[1][2][3] Forsøgene undersøger ikke kun behandling, men også hvordan sygdommen påvirker nervesystemet og daglig funktion.[1][2]
Der er tre studier i materialet, og de spænder fra fase 2 til fase 3.[1][2][3] Ét studie er afsluttet, ét er autoriseret, og ét er også afsluttet.[1][2][3]
Hvem deltager i forsøgene?
Studierne omfatter både voksne og børn eller unge med Gaucher sygdom.[1][2][3] Et fase 2-studie fokuserede på voksne med type 3 Gaucher sygdom og sammenlignede også med voksne med type 1 for at finde forskelle i sygdomsmarkører.[1]
Et fase 3-studie omfattede voksne og pædiatriske patienter, hvor de pædiatriske deltagere var 12 til under 18 år.[2] Et andet fase 3-studie omfattede pædiatriske patienter fra 2 til under 18 år med type 1 eller type 3 Gaucher sygdom.[3]
Hvilke forsøgsfaser er der?
Fase 2 bruges ofte til at se nærmere på tidlige tegn på sikkerhed og biologiske mål i en mindre gruppe mennesker.[1] Det passer til det ene studie, hvor der også blev undersøgt biomarkører i cerebrospinalvæsken.[1]
Fase 3 er et større trin i forskningen, hvor man typisk vurderer både effekt og sikkerhed i flere deltagere.[2][3] De to fase 3-studier i materialet havde netop mål om at undersøge behandlingens virkning og sikkerhed i større patientgrupper.[2][3]
Hvad måles i forsøgene?
Et vigtigt mål i fase 2-studiet var Treatment Emergent Adverse Events, som betyder bivirkninger, der opstår efter behandlingen er startet.[1] I samme studie blev der også målt farmakodynamiske markører, som er mål for, hvordan sygdomsprocesser ændrer sig i kroppen under behandling.[1]
De målte markører omfattede lyso-glucosylceramid og glucosylceramid i cerebrospinalvæsken, som kan hjælpe med at vise sygdomsaktivitet i centralnervesystemet.[1] I fase 3-studiet blev der målt ændringer i SARA-score, som bruges til at vurdere ataksi, og RBANS, som vurderer kognition.[2]
I det tredje studie blev der målt farmakokinetik, som beskriver hvor meget af et lægemiddel der findes i kroppen over tid, blandt andet Cmax og AUC.[3] Der blev også registreret bivirkninger hos børnene.[3]
Gennemgang af de enkelte studier
NCT02843035 var et fase 2-studie med 18 voksne deltagere og var afsluttet.[1] Studiet undersøgte Imiglucerase i kombination med anden behandling hos voksne med type 3 Gaucher sygdom og havde også en forlænget fase med monoterapi, altså behandling med ét lægemiddel ad gangen i en senere del af forløbet.[1]
Studiet var opdelt i flere dele: en screeningsdel med biomarkører, to kombinationsfaser og en forlænget behandlingsfase.[1] Målet var blandt andet at vurdere sikkerhed, tolerabilitet og ændringer i biomarkører i cerebrospinalvæsken.[1]
NCT05222906 var et fase 3-studie, som var autoriseret, og omfattede 50 voksne og børn eller unge med type 3 Gaucher sygdom.[2] Her blev effekten vurderet ved hjælp af SARA og RBANS, så man kunne se på både bevægelse og tankeprocesser.[2]
2024-510751-34-00 var et fase 3-studie med 69 pædiatriske deltagere og var afsluttet.[3] Studiet undersøgte sikkerhed og farmakokinetik af eliglustat med eller uden Imiglucerase hos børn og unge med type 1 og type 3 Gaucher sygdom.[3]
Vigtige begreber i studierne
Biomarkører er målbare tegn i kroppen, som kan hjælpe forskere med at forstå sygdom og behandling.[1] I disse studier blev de blandt andet målt i cerebrospinalvæsken, som er væsken omkring hjernen og rygmarven.[1]
Ataksi betyder problemer med koordination og balance, og det er vigtigt i studier af type 3 Gaucher sygdom, fordi sygdommen kan påvirke nervesystemet.[2] Kognition handler om hukommelse, opmærksomhed og andre mentale evner.[2]
Farmakokinetik beskriver, hvordan et lægemiddel bevæger sig gennem kroppen, for eksempel hvor højt niveauet bliver i blodet.[3] Cmax er den højeste målte koncentration, og AUC er et mål for den samlede mængde lægemiddel i blodet over tid.[3]




