Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøget
- Hvem forsøget er for
- Hvad der bliver undersøgt
- Resultater og endepunkter
- Behandlingsdelen i protokollen
- Praktiske begreber
Oversigt over forsøget
Det ene registrerede forsøg i materialet er et interventionsstudie, som betyder, at deltagerne får en planlagt behandling, og forskerne følger resultatet.[1] Forsøget er i fase 2 og er authorised, altså godkendt til at køre.[1]
Forsøget undersøger Human Immunoglobulin G som en del af en behandlingspakke til børn og unge med CD19+ akut lymfoblastær leukæmi, som er resistent eller refraktær over for behandling.[1] Målet er at se, om behandlingen kan give et godt sygdomssvar hos denne patientgruppe.[1]
Hvem forsøget er for
Deltagerne er børn og unge i alderen 0-18 år med akut lymfoblastær leukæmi.[1] Det er en hurtigt udviklende blodkræft, som i dette forsøg er den CD19-positive type.[1]
Forsøget retter sig mod patienter, hvor sygdommen er resistent eller refraktær, hvilket betyder, at den ikke har reageret godt nok på tidligere behandling, eller at den ikke er kommet i ro.[1]
Hvad der bliver undersøgt
Hovedformålet er at vurdere effekt, altså om behandlingen virker mod sygdommen.[1] I forsøget ser man især på komplet responsrate, som er andelen af patienter, der opnår komplet remission eller komplet remission med ufuldstændig blodgenopretning (CRi).[1]
Forskerne undersøger også, om der er uopdagelig målbar restsygdom ved hjælp af multiparameter flowcytometri inden dag +100 efter infusionen af ARI-0001-celler.[1] Det betyder, at man bruger meget følsomme laboratorietests til at se, om der stadig er små mængder sygdom tilbage.[1]
Hos patienter med isoleret ekstramedullær sygdom vurderes responsen med morfologi og flowcytometri af cerebrospinalvæske og/eller billeddiagnostik som PET-CT eller MR-scanning.[1] Det betyder, at man ser efter sygdom uden for knoglemarven ved hjælp af både prøver og scanninger.[1]
Resultater og endepunkter
Det primære endepunkt er complete response rate, som omfatter både komplet remission og komplet remission med ufuldstændig hæmatologisk restitution (CRi).[1] Et endepunkt er det vigtigste mål, som forskerne bruger til at afgøre, om forsøget ser lovende ud.[1]
Et andet vigtigt mål er, at restsygdommen ikke kan måles med de anvendte tests inden dag +100 efter infusionen.[1] Det giver et billede af, hvor dybt sygdomssvaret er efter behandlingen.[1]
Behandlingsdelen i protokollen
Forsøgsbeskrivelsen nævner flere lægemidler, som indgår i protokollen sammen med Human Immunoglobulin G.[1] Det omfatter blandt andet etoposid, methylprednisolon, cytarabin, dexchlorpheniramin maleat, paracetamol, cyclophosphamid, allopurinol, tocilizumab, varnimcabtagene autoleucel og fludarabin.[1]
Human Immunoglobulin G er angivet som en intravenøs behandling, hvilket betyder, at den gives direkte i en blodåre.[1] I dette materiale er det ikke beskrevet som et selvstændigt monografisk lægemiddelafsnit, men som en del af forsøgets samlede behandlingsplan.[1]
Praktiske begreber
Multiparameter flowcytometri er en laboratoriemetode, der kan finde og måle meget små mængder sygdomsceller.[1] Den bruges her til at kontrollere, om der stadig er målbar restsygdom efter behandlingen.[1]
Cerebrospinalvæske er den væske, der omgiver hjernen og rygmarven.[1] Når forskerne undersøger den, er det for at se, om sygdommen har spredt sig til dette område.[1]
PET-CT og MR-scanning er billedundersøgelser, som kan hjælpe med at vise, hvor i kroppen sygdommen eventuelt sidder.[1] Disse undersøgelser bruges især, når sygdommen er uden for knoglemarven.[1]



