Indholdsfortegnelse
- Hvad er TP-102?
- Bakteriofag-terapi som behandlingsform
- Diabetiske fodpan og infektioner
- Det kliniske forsøg
- Hvem kan deltage?
- Behandlingsforløb
- Måling af behandlingseffekt
- Sikkerhedsovervågning
Hvad er TP-102?
TP-102 er en bakteriofag-cocktail, der består af fem forskellige bakteriofager: F44/10, F125/10, F770/05, F510/08 og F1245/05[1]. Præparatet er udviklet som en suspension til topical anvendelse direkte på inficerede sår[1]. F770/05 er en af de fem aktive bakteriofager i denne innovative behandling[1].
Bakteriofager er naturlige virus, der har den unikke egenskab, at de kun angriber specifikke bakterietyper[1]. Dette gør dem til et lovende alternativ til traditionelle antibiotika, især ved behandling af antibiotikaresistente bakterier[1].
Bakteriofag-terapi som behandlingsform
Bakteriofag-terapi er en innovativ behandlingsmetode, hvor man bruger virus til at bekæmpe bakterielle infektioner[1]. TP-102 er specifikt designet til at angribe tre særligt problematiske bakterietyper:
- Pseudomonas aeruginosa – en bakterie, der ofte forårsager svære sårinfektion[1]
- Staphylococcus aureus – en almindelig årsag til hudinfektioner[1]
- Acinetobacter baumannii – en multiresistent bakterie ofte forbundet med hospitalsinfektion[1]
Disse bakterier kan være særligt vanskelige at behandle med konventionelle antibiotika, især hos diabetespatienter[1].
Diabetiske fodpan og infektioner
Diabetiske fodpan er en alvorlig komplikation, der rammer mange patienter med diabetes[1]. I det kliniske forsøg fokuseres der på diabetiske fodpan, der er inficeret af en eller flere af de målrettede bakterietyper[1].
For at være inkluderet i forsøget skal såret opfylde følgende kriterier[1]:
- Være til stede i mindst 3 uger[1]
- Være placeret under anklen som et fuldtykkelsessår[1]
- Have et areal på maksimalt 20,0 cm² efter debridering[1]
- Klassificeres som mild til moderat ifølge IWGDF/IDSA klassifikation[1]
Det kliniske forsøg
Det aktuelle forsøg er et fase 2b studie, der har til formål at evaluere både sikkerheden og effekten af TP-102[1]. Forsøget sammenligner TP-102 med placebo, hvor begge behandlinger gives sammen med standardbehandling[1].
De primære formål med forsøget er[1]:
- At vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af TP-102[1]
- At måle klinisk forbedring i diabetisk fodinfektion klassifikation[1]
- At evaluere effekten på sårheling[1]
Hvem kan deltage?
For at deltage i forsøget skal patienter opfylde flere specifikke kriterier[1]:
Inklusionskriterier:
- Være mindst 18 år gammel[1]
- Have en etableret diagnose af diabetes mellitus (type I eller II)[1]
- Have en HbA1c-værdi på maksimalt 12,0%[1]
- Have en inficeret diabetisk fodpan med mindst én af målbakterierne[1]
- Have passende fysisk og mental sundhed[1]
Eksklusionskriterier:
- Såret er mindre end 2 cm væk fra andre sår[1]
- Patienten får hyperbarisk oxygenbehandling, negativ trykssårbehandling eller vækstfaktorer[1]
- Tilstedeværelse af aktive tumorer[1]
- Graviditet eller amning[1]
- Deltagelse i andre kliniske forsøg inden for 30 dage[1]
Behandlingsforløb
TP-102 gives som en topical suspension, der påsmøres direkte på det inficerede sår[1]. Behandlingen administreres én gang dagligt i op til 31 dage[1].
Patienter får behandlingen sammen med deres sædvanlige standardbehandling for diabetiske fodpan[1]. Dette sikrer, at patienterne fortsat får den bedste tilgængelige behandling, mens den nye bakteriofag-terapi testes[1].
Måling af behandlingseffekt
Forskerne måler behandlingens effekt på flere forskellige måder[1]:
Primære effektmål:
- Signifikant ændring i procentdelen af patienter i de respektive IWGDF/IDSA klasser[1]
- Procentdel af patienter, der opnår mindst 50% reduktion i sårets overfladeareal efter 4 uger[1]
Sekundære effektmål:
- Procentuel eliminering af TP-102-følsomme bakteriestammer[1]
- Ændringer i sårstørrelse, dybde, granulation og delvis lukning[1]
- Procentdel af patienter, der opnår komplet sårheling[1]
- Ændringer i DFUWI-score (diabetic foot ulcer wound infection score)[1]
Sikkerhedsovervågning
Sikkerheden af TP-102 overvåges nøje gennem hele forsøgsperioden[1]. Det primære sikkerhedsmål er antallet og procentdelen af behandlingsrelaterede bivirkninger fra dag 1 til afslutningen af behandlingen[1].
Forskerne måler også ændringer i laboratorie-biomarkører for diabetisk fodinfektion[1]:
- CRP (C-reaktivt protein) – et mål for betændelse[1]
- ESR (sedimentation rate) – et andet mål for betændelse[1]
- PCT (procalcitonin) – en markør for bakteriel infektion[1]
- WBC (antal hvide blodlegemer) – et mål for immunrespons[1]
Forsøget overvåger også, om der udvikles resistens mod bakteriofagerne, ved at måle procentdelen af patienter med målbakterier, der ikke længere er følsomme over for TP-102[1].



