Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Efpegerglucagon

EFPEGERGLUCAGON, også kendt som HM15136, er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af forskellige tilstande. Dette lægemiddel testes i flere forskellige patientgrupper, herunder personer med medfødt hyperinsulinisme, overvægtige personer med følgesygdomme og raske frivillige. Forsøgene har til formål at undersøge lægemidlets sikkerhed, tolerabilitet og virkning.

Indholdsfortegnelse

Hvad er EFPEGERGLUCAGON?

EFPEGERGLUCAGON, også kendt som HM15136, er et eksperimentelt lægemiddel under udvikling[1][2][3][2]. Dette lægemiddel tilhører kategorien af proteinbaserede mediciner og er designet som en løsning til injektion i færdigfyldte sprøjter[2].

Lægemidlet udvikles af det koreanske farmaceutiske selskab Hanmi Pharm Co. Ltd. og har opnået orphan drug designation i EU med nummeret EU/3/18/2022[2]. Denne særlige betegnelse gives til lægemidler, der udvikles til behandling af sjældne sygdomme.

EFPEGERGLUCAGON gives som en subkutan injektion (indsprøjtning under huden) og er formuleret i en koncentration på 10 mg/mL som protein[3]. Lægemidlet er stadig under klinisk udvikling og er ikke godkendt til almindelig behandling.

Sygdomme og tilstande under undersøgelse

EFPEGERGLUCAGON undersøges til behandling af flere forskellige medicinske tilstande:

Medfødt hyperinsulinisme (CHI)

Medfødt hyperinsulinisme er den primære indikation, hvor lægemidlet undersøges mest intensivt[2][2]. Denne sjældne tilstand er karakteriseret ved:

  • Overdreven produktion af insulin fra fødslen
  • Gentagne episoder med farligt lavt blodsukker (hypoglykæmi)
  • Behov for konstant medicinsk behandling og overvågning
  • Potentielt livstruende komplikationer hvis ikke behandlet korrekt

Patienter med medfødt hyperinsulinisme oplever typisk tre eller flere episoder med niveau 1 eller niveau 2 hypoglykæmi per uge, defineret som blodglukose under 70 mg/dL (under 3,9 mmol/L)[2][2].

Fedme og overvægt med komorbiditeter

EFPEGERGLUCAGON undersøges også hos personer med fedme eller overvægt, der har følgesygdomme som[1]:

  • Dyslipidæmi (forstyrrede fedtstoffer i blodet)
  • Hypertension (højt blodtryk)
  • Type 2 diabetes i nogle tilfælde

Kliniske forsøg og studiedesign

Der gennemføres flere forskellige typer kliniske forsøg med EFPEGERGLUCAGON:

Fase 1 forsøg hos raske personer

Det første forsøg hos mennesker var et fase 1 studie designet som et dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret forsøg med stigende enkeltdoser[3]. Forsøget inkluderede:

  • Cirka 5 sekventielle doseringskohorter
  • 8 deltagere per kohorte
  • Randomisering i forholdet 6:2 (6 aktiv behandling, 2 placebo)
  • Fokus på sikkerhed, tolerabilitet og farmakokinetik

Fase 1 forsøg hos overvægtige patienter

Et omfattende to-delt fase 1 studie undersøger gentagne doser hos overvægtige personer[1]:

  • Del 1: 36 deltagere fordelt i 3 kohorter med 12 deltagere hver (9 aktiv, 3 placebo)
  • Del 2: Op til 66 deltagere i flere kohorter, inklusiv patienter med type 2 diabetes
  • Behandlingsperiode på 12 uger
  • Doser varierende fra 0,02 mg/kg til 0,06 mg/kg

Fase 2 forsøg ved medfødt hyperinsulinisme

Det mest avancerede forsøg er et fase 2 studie specifikt designet til patienter med medfødt hyperinsulinisme[2][2]. Dette forsøg har følgende karakteristika:

  • Åbent design med stigende doser
  • 8 ugers behandlingsperiode
  • Mulighed for 44 ugers forlængelse
  • Ugentlig dosering
  • Deltagere fra 2 år og opefter

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af EFPEGERGLUCAGON overvåges nøje i alle forsøg gennem forskellige parametre:

Primære sikkerhedsparametre

Forskerne følger særligt nøje følgende sikkerhedsaspekter[1][2][2]:

  • Forekomst af bivirkninger (AE), behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAE) og alvorlige bivirkninger (SAE)
  • Hud- og underhudsforstyrrelser, særligt på injektionsstedet
  • Serum amylase-niveauer for at overvåge bugspytkirtelfunktion
  • Kliniske laboratorieanormaliteter i blodprøver
  • Ændringer i vitale tegn som blodtryk, hjertefrekvens og temperatur

Hjerterelateret overvågning

Der lægges særlig vægt på hjertesikkerhed gennem 12-afledings EKG-målinger[1][2]:

  • Overvågning af QTcF-interval (korrigeret QT-interval efter Fridericia’s formel)
  • Generel vurdering af hjerterymeforstyrelser
  • Ændringer fra baseline i EKG-parametre

Injektionsstedsreaktioner

Da EFPEGERGLUCAGON gives som subkutan injektion, overvåges injektionsstedsreaktioner særligt nøje[1]. Dette inkluderer:

  • Rødme eller irritation på injektionsstedet
  • Hævelse eller induration
  • Smerte eller ømhed
  • Andre lokale hudreaktioner

Dosering og administration

EFPEGERGLUCAGON administreres som subkutan injektion med forskellige doseringsregimer afhængig af forsøget:

Doseringsområder

I forsøgene varierer doserne betydeligt[1][2]:

  • Overvægtsforsøg: 0,02 mg/kg, 0,04 mg/kg og 0,06 mg/kg
  • Hyperinsulinisme-forsøg: Lav dosis og høj dosis (specifikke værdier ikke oplyst)
  • Maksimal daglig dosis: Information ikke tilgængelig i nuværende forsøgsdata

Administrationsfrekvens

Behandlingsfrekvensen varierer mellem forsøgene:

  • Hyperinsulinisme: Ugentlig administration[2]
  • Andre forsøg: Doseringsfrekvens varierer afhængig af specifikt studiedesign
  • Behandlingsperioder: Fra 8 til 12 uger med mulighed for forlængelse op til 44 uger[2]

Præparatform

Lægemidlet leveres som[3][2]:

  • Færdigfyldte sprøjter til engangsbrug
  • Koncentration: 10 mg/mL som protein
  • Opbevaringsform: Injektionsvæske i færdigfyldt sprøjte

Patientgrupper og deltagere

EFPEGERGLUCAGON testes i forskellige patientpopulationer med specifikke inklusions- og eksklusionskriterier:

Patienter med medfødt hyperinsulinisme

For deltagelse i hyperinsulinisme-forsøgene skal patienter opfylde følgende hovedkriterier[2]:

Inklusionskriterier:

  • Mænd og kvinder fra 2 år og opefter
  • Diagnosticeret medfødt hyperinsulinisme
  • Mindst 3 hypoglykæmi-episoder per uge trods optimal standardbehandling
  • Stabil medicinering med diazoxid eller somatostatin-analoger (octreotid, lanreotid)
  • Underskrevet informeret samtykke fra patient/forældre

Vigtige eksklusionskriterier:

  • Type 1 eller type 2 diabetes
  • Alvorlig allergi over for lægemiddelkomponenter
  • Anæmi (hæmoglobin under 10 g/dL)
  • Nyresygdom eller nedsat nyrefunktion
  • Leversygdom eller forhøjede leverenzymer
  • Graviditet eller amning

Overvægtige patienter

For fedme-forsøgene inkluderes[1]:

  • Overvægtige eller fede personer med komorbiditeter
  • Patienter med dyslipidæmi og/eller hypertension
  • I visse kohorter også patienter med type 2 diabetes
  • Voksne deltagere (aldersgrænser ikke specificeret)

Raske frivillige

I det første sikkerhedsforsøg deltog[3]:

  • Raske voksne personer
  • Ingen kendte medicinske tilstande
  • Normale laboratoriefund og fysiske undersøgelser

Resultater og effektivitet

Forsøgene med EFPEGERGLUCAGON har flere forskellige primære og sekundære effektmål:

Primære effektmål

De hovedsagelige mål for forsøgene fokuserer på[1][2][2]:

  • Sikkerhed og tolerabilitet: Dokumentation af bivirkningsfrekvens og sværhedsgrad
  • Farmakokinetiske parametre: Maksimal koncentration (Cmax), tid til maksimal koncentration (tmax)
  • Immunogenicitet: Udvikling af antistoffer mod lægemidlet
  • Dosisfinding: Etablering af optimale og sikre doser

Sekundære effektmål

De sekundære mål varierer afhængig af patientpopulationen:

Ved medfødt hyperinsulinisme:

  • Reduktion i hypoglykæmi-episoder: Færre episoder med blodglukose under 70 mg/dL per uge[2]
  • Forbedret glukosekontrol: Stabilisering af blodsukkerværdier
  • Livskvalitet: Reduktion i symptomer og forbedret daglig funktion

Ved fedme:

  • Serum lipidprofiler: Ændringer i kolesterolniveauer fra baseline til behandlingsslut[1]
  • Vægttab: Reduktion i kropsvægt og BMI
  • Metaboliske parametre: Forbedringer i insulin-følsomhed og glukosemetabolisme

Langtidssikkerhed

For patienter med medfødt hyperinsulinisme tilbydes mulighed for forlænget behandling i op til 44 uger[2]. Dette tillader forskerne at vurdere:

  • Langtidseffekter og vedvarende virkning
  • Udvikling af tolerance eller tab af effekt
  • Sjældne eller forsinkede bivirkninger
  • Optimal behandlingsvarighed

Resultaterne fra disse forsøg vil være afgørende for den fortsatte udvikling af EFPEGERGLUCAGON og dets potentielle godkendelse som behandling for medfødt hyperinsulinisme og andre indikationer.

Aspekt Information
Lægemiddelnavn EFPEGERGLUCAGON (HM15136)
Lægemiddeltype Protein-baseret medicin til injektion
Hovedindikationer Medfødt hyperinsulinisme, fedme med følgesygdomme
Administrationsform Subkutan injektion (under huden)
Forsøgsfaser Fase 1 og Fase 2 forsøg
Patientgrupper Børn og voksne fra 2 år, overvægtige voksne, raske frivillige
Behandlingsvarighed 8-12 uger i forsøgene, med mulighed for forlængelse
Primære mål Sikkerhed, tolerabilitet, farmakokinetik
Sekundære mål Reduktion af hypoglykæmi-episoder, vægttab, forbedrede fedtstoffer
Overvågning Bivirkninger, blodprøver, hjertefunktion, injektionsstedsreaktioner

FAQ

  • Hvad er EFPEGERGLUCAGON (HM15136)? EFPEGERGLUCAGON, også kaldet HM15136, er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges til behandling af forskellige tilstande som medfødt hyperinsulinisme og fedme med følgesygdomme. Det gives som en indsprøjtning under huden og er stadig under udvikling.
  • Hvilke sygdomme undersøges lægemidlet til? Lægemidlet testes hovedsageligt til medfødt hyperinsulinisme (CHI), som er en sjælden tilstand der forårsager farligt lavt blodsukker. Det undersøges også hos overvægtige personer med følgesygdomme som højt blodtryk og forhøjede fedtstoffer i blodet.
  • Hvordan gives EFPEGERGLUCAGON? Lægemidlet gives som en indsprøjtning under huden (subkutan injektion) ved hjælp af en færdigfyldt sprøjte. I forsøgene gives det typisk én gang om ugen i forskellige doser afhængig af den specifikke undersøgelse.
  • Hvem kan deltage i forsøgene? Deltagerne varierer afhængig af forsøget. For medfødt hyperinsulinisme inkluderes personer fra 2 år og opefter med gentagne episoder af lavt blodsukker. For fedmeforsøget inkluderes overvægtige voksne med følgesygdomme som forhøjet blodtryk eller kolesterol.
  • Hvilke bivirkninger overvåges i forsøgene? Forskerne følger nøje alle bivirkninger, herunder reaktioner på injektionsstedet, hudproblemer, ændringer i blodprøver (særligt amylase-niveauer), hjerterytme og temperatur. Sikkerhed og tolerabilitet er hovedfokus i alle forsøg.

Igangværende kliniske forsøg for Efpegerglucagon

  • Test af ny medicin (HM15136) til behandling af medfødt hyperinsulinisme hos børn og voksne fra 2 år

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

Ordliste

  • Medfødt hyperinsulinisme (CHI): En sjælden tilstand fra fødslen hvor kroppen producerer for meget insulin, hvilket fører til farligt lavt blodsukker (hypoglykæmi)
  • Hypoglykæmi: Lavt blodsukker, defineret som glukose under 70 mg/dL (3,9 mmol/L). Kan forårsage svimmelhed, forvirring og i alvorlige tilfælde bevidstløshed
  • Subkutan injektion: Indsprøjtning af medicin under huden ved hjælp af en sprøjte, typisk i maven, låret eller overarmen
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, omdanner og udskiller et lægemiddel over tid
  • Placebo: En inaktiv behandling der ligner det rigtige lægemiddel, men ikke indeholder det aktive stof. Bruges til sammenligning i forsøg
  • Fase 1 forsøg: De første forsøg med et nyt lægemiddel hos mennesker, fokuseret på sikkerhed og dosisfinding
  • Fase 2 forsøg: Forsøg der undersøger om lægemidlet virker og fortsætter med at teste sikkerhed hos patienter med den relevante sygdom
  • Amylase: Et enzym produceret af bugspytkirtlen. Forhøjede niveauer kan indikere betændelse i bugspytkirtlen
  • QTcF interval: En måling af hjertets elektriske aktivitet på EKG, vigtig for at opdage hjerterymeproblemer
  • Komorbiditeter: Følgesygdomme eller andre sundhedsproblemer der opstår samtidig med hovedsygdommen

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04167553
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-medicin-hm15136-til-behandling-af-medfodt-hyperinsulinisme-hos-born-og-voksne-fra-2-ar/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04032782