Indholdsfortegnelse
- Hvad er DAZOSTINAG?
- Forsøgsdesign og faser
- Behandlingsmetoder og dosering
- Hvilke kræfttyper undersøges?
- Sikkerhed og bivirkninger
- Måling af behandlingseffekt
- Kriterier for deltagelse
Hvad er DAZOSTINAG?
DAZOSTINAG er et eksperimentelt lægemiddel, som også er kendt under navnet TAK-676[1][1]. Dette lægemiddel undersøges i øjeblikket som en potentiel behandling for forskellige typer af fremskreden kræft hos voksne patienter.
Lægemidlet tilhører en gruppe af nye kræftbehandlinger, som arbejder ved at stimulere kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller[1]. DAZOSTINAG gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder at det bliver givet langsomt gennem et drop direkte ind i patientens blodåre[1][1].
Forsøgsdesign og faser
De kliniske forsøg med DAZOSTINAG er designet som fase 1/2 forsøg, hvilket betyder at de både undersøger sikkerheden af lægemidlet og dets effektivitet[1][1].
Forsøgene består af flere forskellige dele:
- Del 1 – Dosiseskalering: Her tester forskerne DAZOSTINAG alene, startende med meget lave doser som gradvist øges for at finde den bedste og sikreste dosis[1]
- Del 1B – Kombinationsbehandling: DAZOSTINAG testes sammen med pembrolizumab, et andet kræftlægemiddel[1]
- Japansk sikkerhedsfase: Speciel fase for japanske patienter for at undersøge sikkerheden[1]
- Del 2 og 3 – Udvidede forsøg: Her testes lægemidlet på større grupper af patienter med specifikke kræfttyper[1]
I alt forventes cirka 374 patienter at deltage i disse forsøg på verdensplan[1].
Behandlingsmetoder og dosering
DAZOSTINAG gives på forskellige måder afhængigt af hvilken fase af forsøget patienten deltager i:
Enkeltbehandling
I den tidlige fase får patienterne kun DAZOSTINAG. Behandlingen starter med en meget lav dosis på 0,1 mg, som gradvist kan øges til 0,2 mg og derover[1]. Lægemidlet gives som ugentlige infusioner på dag 1, 8 og 15 i hver 21-dages behandlingscyklus[1].
Kombinationsbehandling
I senere faser kombineres DAZOSTINAG med pembrolizumab. Her får patienterne DAZOSTINAG ugentligt sammen med pembrolizumab 200 mg hver tredje uge[1]. Pembrolizumab gives en time før DAZOSTINAG[1].
Trebelt kombinationsbehandling
For nogle patienter med hoved-hals kræft kombineres DAZOSTINAG og pembrolizumab med traditionel kemoterapi[1]. Dette inkluderer platinbaserede lægemidler som carboplatin eller cisplatin sammen med 5-fluorouracil[1].
Hvilke kræfttyper undersøges?
DAZOSTINAG undersøges til behandling af flere forskellige typer af fremskreden kræft:
Generelle solide tumorer
I de tidlige faser af forsøget inkluderes patienter med forskellige typer solide tumorer – det vil sige kræftsvulster som danner en fast masse[1]. Disse patienter skal have fremskreden eller metastatisk kræft, som ikke længere kan behandles effektivt med standardbehandlinger[1][1].
Hoved-hals kræft
I del 2 af forsøget fokuseres der specifikt på patienter med planocellulært karcinom i hoved og hals (SCCHN)[1]. Dette omfatter kræft i:
- Mundhulen
- Svælget
- Strubehovedet
- Næsehulen og bihulerne
Patienterne skal have metastatisk eller uoperabel kræft, som ikke tidligere har været behandlet med systemisk terapi[1][1].
Tyktarmskræft
Del 3 af forsøget undersøger patienter med tyktarmskræft (CRC), som har særlige genetiske kendetegn[1]:
- MSI-H/dMMR tyktarmskræft: Kræft med høj mikrosatellit-instabilitet
- MSS/pMMR tyktarmskræft: Kræft med stabil mikrosatellit-status
Disse patienter skal have fået mindst to tidligere behandlingsserier, og deres kræft skal være fremskredent på trods af disse behandlinger[1][1].
Sikkerhed og bivirkninger
Et af hovedformålene med forsøgene er at undersøge sikkerheden ved DAZOSTINAG og identificere eventuelle bivirkninger[1][1].
Primære sikkerhedsmål
Forskerne måler følgende sikkerhedsparametre:
- Antal patienter som oplever behandlingsrelaterede bivirkninger[1][1]
- Alvorligheden af bivirkningerne baseret på NCI CTCAE version 5.0 skalaen[1][1]
- Antal patienter med dosislimiterende toksiciteter (DLT)[1][1]
- Alvorlige bivirkninger som kræver hospitalisering[1][1]
Overvågningsperiode
Patienterne overvåges for bivirkninger i op til 68 måneder under hele forløbet[1]. Efter den sidste behandling følges patienterne i yderligere 30 dage[1]. I de udvidede forsøg følges patienterne endda i op til 12 måneder efter sidste behandling[1].
Måling af behandlingseffekt
For at vurdere om DAZOSTINAG virker mod kræft, bruger forskerne flere forskellige målemetoder:
Respons på behandling
Behandlingseffekten måles ved hjælp af RECIST version 1.1 kriterier[1][1]. Dette system vurderer om kræftsvulster:
- Forsvinder helt (komplet respons)
- Bliver mindre (delvis respons)
- Forbliver stabile
- Vokser (progressiv sygdom)
Vigtige effektmål
Forskerne måler følgende parametre:
- Objektiv responsrate (ORR): Procenten af patienter hvis svulster bliver mindre eller forsvinder[1][1]
- Sygdomskontrolrate (DCR): Procenten af patienter hos hvem sygdommen ikke forværres[1][1]
- Responsvarighed: Hvor længe virkningen varer[1][1]
- Progressionsfri overlevelse: Tid uden sygdomsprogression[1][1]
- Samlet overlevelse: Hvor længe patienterne lever[1][1]
Kriterier for deltagelse
Krav for deltagelse
For at deltage i forsøgene skal patienterne opfylde specifikke kriterier[1]:
- Være over 18 år gamle
- Have bekræftet fremskreden eller metastatisk solid kræft
- Tidligere standardbehandlinger skal være udtømt eller ikke tolereret
- Have en ECOG performance status på 0-1, hvilket betyder at de stadig kan klare de fleste daglige aktiviteter
- Have en forventet levetid på mindst 12 uger
- Have tilstrækkelig organ- og knoglemarvsfunktion
Udelukkelseskriterier
Visse patienter kan ikke deltage, herunder dem som har[1]:
- Alvorlige hjerteproblemer inden for de sidste 6 måneder
- Aktiv hepatitis B eller C infektion
- Andre kræfttyper inden for de sidste 2 år
- Behandling med andre eksperimentelle lægemidler for nyligt
- Brug af immunsupprimerende medicin
- Lungeproblemer som pneumonitis eller lungefibrose
- Hjernemetastaser som ikke er behandlet
- Aktive infektioner eller autoimmune sygdomme
Særlige krav for forskellige forsøgsdele
For de specifikke kræfttyper gælder yderligere kriterier:
Hoved-hals kræft patienter skal have kræft som ikke kan opereres eller er metastatisk, og som ikke tidligere har fået systemisk behandling[1]. For del 2A skal tumoren have en PD-L1 CPS score på mindst 1[1].
Tyktarmskræft patienter skal have fået mindst to tidligere behandlingsserier og have dokumenteret MSI/MMR status[1]. MSI-H/dMMR patienter skal tidligere have fået anti-PD-1 behandling[1].



