Indholdsfortegnelse
- Hvad er cyclizin hydrochlorid?
- Anvendelse ved fedmekirurgi
- Anvendelse ved kejsersnit
- Anvendelse ved knæoperationer
- Andre kliniske anvendelser
- Sammenligning med andre lægemidler
- Dosering og sikkerhed
Hvad er cyclizin hydrochlorid?
Cyclizin hydrochlorid er et lægemiddel, der tilhører gruppen af antihistaminer[1]. Stoffet virker ved at blokere H1-receptorer i hjernen, men har også effekt på dopamin-receptorer og acetylcholin-receptorer[1]. Denne brede påvirkning gør cyclizin særligt effektivt til behandling af kvalme og opkastning.
Cyclizin påvirker også balancecentret i hjernen, hvilket forklarer dets anvendelse ved bevægelsessyge[1]. Lægemidlet metaboliseres i kroppen til en mindre aktiv forbindelse kaldet norcyclizin[1].
Anvendelse ved fedmekirurgi
Ved fedmekirurgi som sleeve gastrektomi har patienter særligt høj risiko for postoperativ kvalme og opkastning (PONV)[2]. Dette skyldes flere faktorer herunder fedme, forekomst af mellemgulvsbrok, direkte irritation af mavesækken under operationen og brug af smertestillende opioider[2].
I kliniske forsøg undersøges cyclizin som alternativ til metoclopramid i en multimodal behandlingsstrategi[2]. Forskerne måler gastrisk residualvolumen (mængden af indhold i mavesækken) som parameter for lægemidlets effekt på mave-tarm systemet[2].
Studier viser, at cyclizin gives i en dosis på 50 mg intravenøst sammen med andre kvalmeforebyggende lægemidler som ondansetron og dexamethason[2][3]. Denne kombination er del af de nyeste Enhanced Recovery After Surgery (ERAS) protokoller, der sigter mod hurtigere restituering efter operation[3].
Anvendelse ved kejsersnit
Ved kejsersnit med rygmarvsbedøvelse og brug af intratekal morfin er risikoen for kvalme og opkastning særligt høj[1]. Kvinder har generelt tre gange højere risiko for PONV end mænd[1].
I forsøg sammenlignes cyclizin 50 mg med dexamethason 8 mg, begge givet intravenøst 1-2 minutter efter, at navlesnoren er afklemmet[1]. Måling af kvalme og opkastning foretages efter 30 minutter, 3 timer og 6 timer efter behandlingen[1].
Studier viser, at cyclizin virker som en histamin H1-antagonist og har også antikolinergiske egenskaber, der bidrager til dets kvalmeforebyggende effekt[1]. Stoffet har også lokalbedøvende egenskaber og påvirker centralnervesystemet[1].
Anvendelse ved knæoperationer
Ved knæproteseoperationer bruges cyclizin som reservemedicin til patienter, der udvikler kvalme trods standardbehandling[4]. Alle patienter får først 4 mg ondansetron regelmæssigt i 2 dage, og derefter ordineres 50 mg cyclizine som tilføjelse ved behov[4].
Denne tilgang er del af en større sammenligning mellem forskellige smertebehandlingsmetoder – enten blokade af lårbensnerven eller lokal infiltrationsanalgesi[4]. Begge grupper får samme kvalmeforebyggende behandling med cyclizin som reservemulighed[4].
Andre kliniske anvendelser
I palliativ care undersøges cyclizin som standard subkutan medicin til terminale kræftpatienter[5]. Her bruges det til behandling af kvalme sammen med andre symptomlindrende lægemidler som diamorfin, midazolam, haloperidol og levomepromazin[5].
Interessant er det, at cyclizin også optræder i forsøg med fedmemedicin, hvor det bruges som hjælpemedicin ved kvalme forårsaget af hovedbehandlingen[6][7]. I disse studier med AZD9550 og AZD6234 til vægttab kan cyclizin ordineres som støttemedicin til patienter, der udvikler kvalme som bivirkning[6][7].
Sammenligning med andre lægemidler
Cyclizin sammenlignes i kliniske forsøg med flere andre kvalmeforebyggende lægemidler:
- Metoclopramid: Virker ved at blokere dopamin-receptorer og påvirke mave-tarm systemets bevægelighed[2]
- Dexamethason: Et kortikosteroid med kraftig kvalmeforebyggende effekt og lang varighed[1]
- Ondansetron: En serotonin-antagonist, der ofte bruges som førstevalg[3][4]
Forskningsstudier viser, at disse lægemidler har sammenlignelig effektivitet med en relativ risikoreduktion på omkring 25% for PONV[1]. Når de kombineres, har de additive effekter, hvilket betyder at den samlede virkning er større end de enkelte lægemidlers effekt[1].
Dosering og sikkerhed
Den mest anvendte dosering af cyclizin i kliniske forsøg er 50 mg intravenøst[2][1][4]. I nogle studier bruges også maksimale daglige doser op til 200 mg, givet oralt over længere behandlingsperioder[7].
De almindelige bivirkninger af cyclizin omfatter:
- Træthed og søvnighed
- Mundtørhed
- Sløret syn
- Svimmelhed
Disse effekter skyldes stoffets påvirkning af histamin-, dopamin- og acetylcholin-receptorer[1]. I de kliniske forsøg overvåges patienterne nøje for bivirkninger og uønskede hændelser[6][7].
Cyclizin er kontraindiceret til patienter med visse hjerte-kar-sygdomme og bør bruges med forsigtighed hos ældre patienter[6][7]. I forsøgene ekskluderes patienter med alvorlige hjertesygdomme, psykisk ustabilitet og tidligere overfølsomhedsreaktioner[6][7].




