Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Ciclesonide

Ciclesonide er et inhalationssteroid, der bruges til behandling af astma og allergisk rhinitis (høfeber). Dette lægemiddel, der også kendes under handelsnavne som Alvesco og Omnaris, er blevet undersøgt i mange kliniske studier for at dokumentere dets sikkerhed og effekt. Her kan du læse om, hvad forskningen viser om ciclesonide, og hvordan det kan hjælpe patienter med åndedrætsbesvær og allergiproblemer.

Indholdsfortegnelse

Hvad er ciclesonide?

Ciclesonide er et inhalationssteroid, der bruges til behandling af åndedrætslidelser og allergiske tilstande. Det markedsføres under forskellige navne, herunder Alvesco til inhalation og Omnaris som næsespray[1][2].

Lægemidlet virker ved at reducere betændelse i luftvejene og er blevet udviklet som en såkaldt pro-drug, hvilket betyder, at det aktiveres først, når det når de berørte væv. Dette gør det muligt at opnå god lokal virkning med færre systemiske bivirkninger[3].

Oversigt over kliniske studier

Ciclesonide er blevet undersøgt i over 40 kliniske studier med tusindvis af deltagere. Studierne omfatter forskellige aldersgrupper fra små børn til ældre voksne og dækker behandling af flere forskellige tilstande[4][5].

De kliniske studier har undersøgt ciclesonides effektivitet, sikkerhed og sammenligning med andre behandlinger. Mange af studierne er placebokontrollerede eller sammenligner ciclesonide direkte med andre etablerede behandlinger[6][7].

Behandling af astma

Astma er den primære indikation for ciclesonide inhalation. Studierne viser konsistent, at ciclesonide er effektivt til at forbedre lungefunktionen og reducere astmasymptomer[8][9].

I studier hos voksne med mild til moderat astma viste ciclesonide signifikante forbedringer i:

  • FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund)[10]
  • Peak flow målinger morgen og aften[11]
  • Reduktion i brug af akutmedicin[12]
  • Færre astmaeksacerbationer[13]

Studierne dokumenterer også, at ciclesonide kan gives én gang dagligt, typisk om aftenen, hvilket forbedrer patienternes compliance[14].

Sammenligning med andre inhalationssteroider

Flere studier har direkte sammenlignet ciclesonide med etablerede behandlinger som budesonid og fluticasonpropionat. Resultaterne viser, at ciclesonide har sammenlignelig eller overlegen effekt på lungefunktion[15][16].

Behandling af allergisk rhinitis

Ciclesonide næsespray er blevet grundigt testet til behandling af både sæsonbestemt og helårs allergisk rhinitis. Studierne viser signifikante forbedringer i næsesymptomer[17][18].

I studier af sæsonbestemt allergisk rhinitis (høfeber) viste ciclesonide 200 mikrogram én gang dagligt:

  • Reduktion i samlet næsesymptom score[19]
  • Forbedring af livskvalitet målt med RQLQ skala[20]
  • God patienttilfredshed og præference[21]

For helårs allergisk rhinitis viste langtidsstudier, at ciclesonide opretholder sin effekt over tid uden tab af virkning[22].

Sikkerhed og bivirkninger

En af ciclesonides største fordele er dets fordelagtige sikkerhedsprofil sammenlignet med andre inhalationssteroider. Studierne viser konsistent færre bivirkninger[23].

Vigtige sikkerhedsfund fra studierne:

  • Lavere forekomst af orofarynx candidase (trøske)[24]
  • Færre tilfælde af hæshed[25]
  • Minimal påvirkning af HPA-aksen[26]
  • Lav systemisk absorption[27]

Langtidssikkerhedsstudier over 6-12 måneder bekræfter, at ciclesonide har en god tolerabilitetsprofil[28].

Børn og vækstpåvirkning

Et særligt vigtigt aspekt af ciclesonide forskningen handler om dets påvirkning af børns vækst. Flere studier har specifikt undersøgt dette hos børn i forskellige aldersgrupper[29][30].

Vigtige fund omkring vækst:

  • Minimal påvirkning på vækstrate målt med stadiometri[31]
  • Ingen signifikant forskel i knoglevækst sammenlignet med placebo[32]
  • Bedre vækstprofil end sammenlignelige inhalationssteroider[33]

Studier hos børn så unge som 2-6 år viser, at ciclesonide kan bruges sikkert i denne aldersgruppe[34][35].

COVID-19 forskning

Under COVID-19 pandemien blev ciclesonide undersøgt som en potentiel behandling. Flere studier testede om inhalation af ciclesonide kunne hjælpe patienter med mild til moderat COVID-19[36][37][38].

COVID-19 studierne undersøgte:

  • Virusinaktivering og reduktion af virusmængde[39]
  • Tid til symptomlindring[40]
  • Behov for hospitalisering[41]
  • Iltbehandlingens varighed[42]

Selvom disse studier viser lovende resultater, er forskningen stadig i gang, og ciclesonide er ikke godkendt til COVID-19 behandling[43].

AspektHovedresultater fra kliniske studier
Behandlede tilstandeAstma, allergisk rhinitis, undersøgelser af COVID-19 behandling
AldersgrupperBørn fra 2 år til voksne op til 75 år
DoseringsfrekvensTypisk én gang dagligt
SikkerhedsprofilFærre bivirkninger end andre inhalationssteroider
Påvirkning af vækstMinimal påvirkning af børns vækst
Lokale bivirkningerFærre tilfælde af trøske og hæshed
Systemisk påvirkningLav systemisk absorption og mindre påvirkning af HPA-akse
Effekt på lungefunktionForbedring af FEV1 og peak flow målinger

FAQ

  • Hvad er ciclesonide og hvordan virker det? Ciclesonide er et inhalationssteroid, der virker ved at reducere betændelse i luftvejene. Det kommer i forskellige former – som inhalator til astma (Alvesco) og næsespray til høfeber (Omnaris). Lægemidlet virker lokalt i lungerne eller næsen, hvor det aktiveres til sin virksomshed og hjælper med at kontrollere astmasymptomer og allergiske reaktioner.
  • Hvilke sygdomme behandles med ciclesonide i kliniske studier? Ciclesonide er blevet testet i kliniske studier til behandling af astma hos både børn og voksne, sæsonbestemt høfeber, helårs allergisk rhinitis, og nyere studier har også undersøgt dets effekt mod COVID-19. Studierne viser, at det er effektivt til at kontrollere astmasymptomer og reducere allergiske reaktioner i næsen.
  • Er ciclesonide sikkert for børn? Ja, mange kliniske studier har testet ciclesonide hos børn ned til 2 års alderen. Studierne viser, at ciclesonide har mindre påvirkning på vækst sammenlignet med andre inhalationssteroider. Specialister overvåger nøje børns vækst og udvikling, når de behandles med ciclesonide.
  • Hvordan adskiller ciclesonide sig fra andre inhalationssteroider? Ciclesonide har nogle unikke egenskaber sammenlignet med andre inhalationssteroider. Det har mindre systemisk absorption, hvilket betyder mindre påvirkning af kroppen som helhed. Studierne viser også færre lokale bivirkninger som trøske i munden og hæshed, og det påvirker ikke væksten hos børn i samme grad som andre steroider.
  • Hvor ofte skal ciclesonide tages ifølge studierne? De fleste kliniske studier viser, at ciclesonide kan gives én gang dagligt, hvilket gør det nemmere for patienterne at huske at tage deres medicin. For astma gives det typisk om aftenen, mens næsespray ofte gives om morgenen. Den nøjagtige dosering og hyppighed afhænger af patientens tilstand og lægens vurdering.

Igangværende kliniske forsøg for Ciclesonide

  • Afprøvning af T502-behandling mod birkepollenallergi hos unge og voksne med høfeber eller øjenallergi

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

Ordliste

  • Inhalationssteroid: Et lægemiddel, der indåndes direkte i lungerne for at reducere betændelse i luftvejene. Det virker lokalt og har mindre systemisk påvirkning end tabletter.
  • Astma: En kronisk lungesygdom, hvor luftvejene bliver snævre og betændte, hvilket giver åndenød, hoste og hvæsende vejrtrækning.
  • Allergisk rhinitis: Betændelse i næsens slimhinde som reaktion på allergener som pollen, støvmider eller dyrehår. Giver symptomer som løbende næse, nys og tilstoppet næse.
  • FEV1: Forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund – et mål for lungefunktion, der viser hvor meget luft man kan puste ud på ét sekund.
  • Placebokontrolleret studie: Et studie hvor nogle patienter får det rigtige lægemiddel, mens andre får en virkningsløs efterligning (placebo), for at teste lægemidlets ægte effekt.
  • Systemisk absorption: Hvor meget af lægemidlet, der optages i blodbanen og spredes til resten af kroppen, i stedet for kun at virke lokalt.
  • HPA-akse: Hypotalamus-hypofyse-binyre aksen – kroppens naturlige stresshormon system, som kan påvirkes af steroider.
  • Bronkokonstriktion: Sammentrækning af musklerne omkring luftvejene, som gør det svært at trække vejret.
  • Peak flow: Et mål for den maksimale hastighed, hvormed man kan puste luft ud af lungerne. Bruges til at overvåge astma.
  • Eksacerbation: En pludselig forværring af astmasymptomer, der kræver ændring i behandlingen eller hospitalsindlæggelse.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00525772
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02155881
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01430260
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01147224
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01654536
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06589245
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00392288
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03839433
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01455194
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01550471
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00305461
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00458835
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00608218
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163293
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00807053
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163397
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163384
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163436
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163345
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163319
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01401465
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163423
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163410
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163358
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163332
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163462
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00261287
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04330586
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00270348
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163371
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04377711
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00826969
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163488
  34. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163501
  35. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02665806
  36. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163514
  37. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01171365
  38. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00163449
  39. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00659750
  40. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00659048
  41. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00659841
  42. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04435795
  43. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04381364