Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Cart 19/22 T Cells

CART 19/22 T-celler er en ny type immunterapi, der bruges til at behandle patienter med akut lymfatisk leukæmi, som ikke reagerer på almindelig behandling. Denne avancerede behandling bygger på patientens egne immunforsvarsceller, som bliver ombygget i laboratoriet til at kunne genkende og angribe kræftcellerne mere effektivt. Behandlingen undersøges i kliniske forsøg for at vurdere, hvor sikker og effektiv den er.

Indholdsfortegnelse

Hvad er CART 19/22 T-celler?

CART 19/22 T-celler er en avanceret form for immunterapi, hvor patientens egne T-celler (en type hvide blodlegemer) bliver genetisk modificeret i laboratoriet[1][2]. CART står for Chimær Antigen Receptor T-celler, hvilket betyder, at cellerne er udstyret med kunstige receptorer, der kan genkende specifikke mål på kræftceller.

Disse modificerede T-celler er designet til at genkende to forskellige markører på kræftceller: CD19 og CD22[1][2]. Ved at målrette begge markører samtidig, håber forskerne at opnå en mere effektiv behandling og reducere risikoen for, at kræftcellerne udvikler resistens.

Hvilke sygdomme behandles?

CART 19/22 T-celler bliver undersøgt til behandling af B-celle akut lymfatisk leukæmi (B-ALL)[1][3]. Denne type blodkræft opstår, når der produceres for mange umodne hvide blodlegemer i knoglemarven.

Behandlingen er specifikt rettet mod patienter med:

  • Refraktær sygdom – kræft der ikke reagerer på standard behandling
  • Recidiverende sygdom – kræft der er kommet tilbage efter tidligere vellykket behandling[1][3]
  • Sygdom hvor der ikke findes andre kurative behandlingsmuligheder[3]

Målgruppen er primært børn, unge og unge voksne under 30 år[3]. Patienter, der tidligere har fået CART CD19 behandling, kan også være egnede til denne nye dobbelt-målrettede terapi[3].

Aktuelle kliniske forsøg

Der pågår flere fase I og fase II kliniske forsøg for at teste CART 19/22 T-celler:

Forsøg i Kina

Et enkelt-center studie undersøger sikkerheden og effekten af CART 19/22 celler hos patienter med CD19/CD22 positiv refraktær eller recidiverende B-celle akut lymfatisk leukæmi[1]. Forsøget bruger dosiseskalering fra 1-20 x10^6 CART-19/22 celler per kg kropsvægt.

Langtidsopfølgning

Et andet studie fokuserer på at observere den langsigtede effekt og sikkerhed af dobbelt-målrettede CAR-T celler i behandlingen af refraktære B-celle hæmatologiske tumorer over mindst 2 år[2].

Europæiske forsøg

Et dansk fase I studie (REALL_CART) undersøger både sikkerheden og gennemførligheden af autologe CART-19/22 celler hos børn, unge og unge voksne med CD19+/- CD22+/- refraktær eller recidiverende B-celle præcursor ALL[3].

Behandlingsforløb og dosering

Behandlingen med CART 19/22 T-celler gives som intravenøs infusion direkte i blodbanen[1][2]. Behandlingsforløbet varierer mellem de forskellige forsøg:

Delt infusion

I nogle forsøg gives behandlingen som en delt infusion over to dage (dag 0 og dag 3), med 72 timers mellemrum, hvis der ikke opstår cytokinudløsningssyndrom grad 1 eller højere efter den første infusion[3].

Dosering

Doseringen varierer mellem 1-20 x10^6 CART-19/22 celler per kg kropsvægt, hvor dosis eskaleres gradvist for at finde den optimale og sikre dosis[1].

Forberedelse til behandling

Før behandlingen skal patienter opfylde specifikke kriterier, herunder:

  • Lansky score (under 16 år) eller Karnofsky score (16 år eller ældre) på 50 eller højere
  • Forventet levetid på mere end 12 uger
  • Tilstrækkelig nyre-, lever-, lunge- og hjertefunktion[3]

Bivirkninger og sikkerhed

Som med andre CAR-T celleterapi, er den primære sikkerhedsbekymring cytokinudløsningssyndrom (CRS)[1][3]. Dette opstår, når immunsystemet bliver overaktiveret efter behandlingen.

Cytokinudløsningssyndrom

CRS kan give symptomer som:

  • Feber
  • Lavt blodtryk
  • Åndedrætsbesvær
  • Organfunktionsnedsættelse

Sværhedsgraden evalueres med CTCAE V4.03 kriterierne[1], og patienterne overvåges nøje for tidlig opdagelse og behandling af disse bivirkninger.

Eksklusionskriterier

Patienter udelukkes fra behandling, hvis de har:

  • Aktive infektioner, der kræver systemisk behandling
  • Betydelig hjertefunktionsnedsættelse
  • CNS-3 sygdom eller ukontrolleret krampesygdom
  • Aktiv immunsuppressiv behandling[3]

Behandlingseffekt og opfølgning

Effekten af CART 19/22 T-celler måles ved remissionsrate, som inkluderer:

  • Komplet remission (CR)
  • Komplet remission med ufuldstændig blodtælling (CRi)
  • Ingen remission (NR)[2]

Persistens af CAR-T celler

Forskerne undersøger, hvor længe CART19/22 cellerne kan overleve i patientens krop gennem prøver fra:

  • Perifert blod
  • Knoglemarv
  • Cerebrospinalvæske (hvis tilgængelig)[3]

Langsigtede undersøgelser

Patienterne følges i mindst 2 år efter behandlingen for at vurdere den langsigtede effekt og sikkerhed[2][3]. Dette inkluderer:

  • Overvågning af CAR-T celle persistens
  • Cytokinprofil i patientens serum
  • Samlet responsrate i behandlingsgrupperne[3]

Stamcelletransplantation

Patienter, der opnår komplet remission med CART behandlingen, kan efterfølgende være kandidater til allogen stamcelletransplantation, hvis dette vurderes som den bedste behandlingsmulighed[3].

Aspekt Information
Lægemiddel CART 19/22 T-celler
Behandlingstype Genmodificeret celleterapi
Målgruppe Børn, unge og unge voksne under 30 år med akut lymfatisk leukæmi
Sygdom Refraktær eller recidiverende B-celle akut lymfatisk leukæmi
Administration Intravenøs infusion over to dage
Primære mål Vurdere sikkerhed og gennemførlighed
Vigtigste bivirkninger Cytokinudløsningssyndrom (CRS)
Opfølgning Mindst 2 år efter behandling

FAQ

  • Hvad er CART 19/22 T-celler? CART 19/22 T-celler er patientens egne immunforsvarsceller, der er blevet genetisk modificeret i laboratoriet. De bliver programmeret til at genkende to specifikke markører (CD19 og CD22) på kræftceller og derefter angribe dem. T-cellerne bliver taget fra patientens blod, ombygget og givet tilbage som behandling.
  • Hvilke sygdomme behandles med CART 19/22 T-celler? CART 19/22 T-celler bruges til at behandle B-celle akut lymfatisk leukæmi, især hos patienter hvor sygdommen er kommet tilbage efter tidligere behandling eller ikke reagerer på standard kemoterapi. Behandlingen er særligt rettet mod børn, unge og unge voksne under 30 år.
  • Hvordan gives CART 19/22 T-cellerne til patienten? Behandlingen gives som en infusion direkte i blodbanen gennem et drop. Cellerne bliver typisk givet over to dage med 72 timers mellemrum, hvis der ikke opstår alvorlige bivirkninger efter den første infusion. Dosis justeres efter patientens vægt.
  • Hvilke bivirkninger kan opstå? Den mest alvorlige bivirkning er cytokinudløsningssyndrom (CRS), hvor immunsystemet bliver overaktiveret og kan give feber, lavt blodtryk og åndedrætsbesvær. Andre bivirkninger kan inkludere neurologiske symptomer. Patienterne overvåges nøje under og efter behandlingen for at opdage og behandle bivirkninger tidligt.
  • Hvor længe virker behandlingen? Forskerne undersøger, hvor længe CART 19/22 T-cellerne kan overleve i kroppen og fortsætte med at bekæmpe kræftcellerne. De kliniske forsøg følger patienterne i mindst to år for at vurdere den langsigtede effekt og sikkerhed af behandlingen.

Igangværende kliniske forsøg for Cart 19/22 T Cells

  • Test af CART-celleterapi til børn og unge med svær leukæmi, der ikke reagerer på almindelig behandling

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

  • Test af ny CART-celleterapi til børn og unge med tilbagevendende eller behandlingsresistent akut leukæmi

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

Ordliste

  • CART-celler: Chimære antigenreceptor T-celler – patientens egne immunforsvarsceller, der er genetisk modificeret til at genkende og angribe kræftceller
  • CD19 og CD22: Specifikke proteiner (markører) på overfladen af B-celle kræftceller, som CART-cellerne er programmeret til at genkende
  • Akut lymfatisk leukæmi (ALL): En type blodkræft, hvor der produceres for mange umodne hvide blodlegemer i knoglemarven
  • B-celler: En type hvide blodlegemer, der normalt producerer antistoffer for at bekæmpe infektioner
  • Refraktær: Når kræften ikke reagerer på standard behandling
  • Recidiv: Når kræften kommer tilbage efter tidligere vellykket behandling
  • Cytokinudløsningssyndrom (CRS): En alvorlig bivirkning hvor immunsystemet bliver overaktiveret, hvilket kan give feber, lavt blodtryk og åndedrætsbesvær
  • Autolog behandling: Behandling med patientens egne celler
  • Intravenøs infusion: Behandling givet direkte i blodbanen gennem et drop
  • Komplet remission: Når der ikke længere kan påvises kræftceller ved undersøgelser

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03614858
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05388695
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-cart-celleterapi-til-born-og-unge-med-tilbagevendende-eller-behandlingsresistent-akut-leukaemi/