Indholdsfortegnelse
- Hvad er BI 765845?
- Kliniske forsøg med BI 765845
- Behandling af hjerteanfald
- Sikkerhedsstudier i raske personer
- Hvordan gives BI 765845?
- Hvem kan deltage i forsøgene?
- Mål og resultater
Hvad er BI 765845?
BI 765845 er et eksperimentelt lægemiddel af biologisk oprindelse, som udvikles af Boehringer Ingelheim[1]. Lægemiddet er designet som en opløsning til injektion og infusion, hvilket betyder, at det gives direkte i blodårerne[1]. Det aktive stof i lægemidlet er et protein, der klassificeres som “Protein – Other” i de regulatoriske dokumenter[1].
Lægemidlet befinder sig i de tidlige faser af klinisk udvikling, hvor forskere undersøger både dets sikkerhed og potentielle effektivitet. BI 765845 testes specifikt som en behandling, der kan hjælpe patienter, som har haft et akut hjerteanfald[2][1].
Kliniske forsøg med BI 765845
Der pågår i øjeblikket flere kliniske forsøg med BI 765845, som undersøger lægemidlet i forskellige patientgrupper og situationer. Disse forsøg omfatter både grundlæggende sikkerhedsstudier og mere avancerede effektivitetsstudier[2][3][4].
Forsøgene er designet som randomiserede, placebokontrollerede studier, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt tildeles enten det rigtige lægemiddel eller et placebo (falsk behandling)[2][3][4]. Dette design sikrer, at forskerne kan vurdere lægemidlets virkelige effekt sammenlignet med ingen behandling.
- Fase I studier: Tester sikkerhed og tolerance i raske personer
- Fase II studier: Undersøger effektivitet hos patienter med hjerteanfald
- Dosiseskaleringsstudier: Finder den optimale dosis til behandling
Behandling af hjerteanfald
Det primære formål med BI 765845 er at behandle patienter, der har haft et akut myokardieinfarkt (hjerteanfald)[2][1]. Forskerne undersøger specifikt, om lægemidlet kan reducere størrelsen af det område i hjertet, der bliver beskadiget under et hjerteanfald[2].
I det største forsøg, kaldet IRI-EXPLORE, får patienter BI 765845 som et supplement til standardbehandling[2]. Dette betyder, at alle deltagere får den normale behandling for hjerteanfald, mens nogle også får det eksperimentelle lægemiddel.
Behandlingen skal gives inden for en specifik tidsramme efter hjerteanfaldet. Patienter skal have fået symptomer på myokardieiskæmi (iltmangel til hjertemusklen) inden for 1-12 timer før behandlingen påbegyndes[1].
Sikkerhedsstudier i raske personer
Før BI 765845 kan testes i patienter med hjerteanfald, skal forskerne sikre sig, at lægemidlet er sikkert. Derfor gennemføres der sikkerhedsstudier i raske frivillige[3][4].
Disse studier inkluderer både raske mænd og kvinder uden børnebærende potentiale[4]. Der gennemføres også specifikke studier i raske japanske mænd for at undersøge, om der er forskelle i, hvordan forskellige befolkningsgrupper reagerer på lægemidlet[3].
I sikkerhedsstudierne måles:
- Bivirkninger: Alle uønskede effekter registreres og vurderes
- Farmakokinetik: Hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller lægemidlet
- Tolerance: Hvor godt deltagerne tåler forskellige doser
Hvordan gives BI 765845?
BI 765845 administreres som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at det gives direkte i en blodåre[2][3][4]. I de fleste forsøg gives lægemidlet som en enkelt dosis, hvilket betyder, at patienten kun får én behandling[2].
Der testes forskellige administrationsmåder i forsøgene:
- Infusion: Langsom indgivelse over en længere periode
- Bolus: Hurtig indsprøjtning af hele dosen på én gang
Forsøgene undersøger også forskellige dosisniveauer fra meget lave til høje doser for at finde den optimale behandling[2]. Den maksimale daglige dosis, der testes, er 1200 mg[1].
Hvem kan deltage i forsøgene?
For at deltage i forsøgene med hjerteanfaldspatienter skal deltagerne opfylde specifikke inklusionskriterier[1]:
- Alder: Mindst 18 år (eller myndig alder ifølge lokale regler)
- Skriftligt samtykke: Signeret informeret samtykke i overensstemmelse med ICH Good Clinical Practice
- Køn og fertilitet: Mænd eller kvinder uden børnebærende potentiale
- Timing: Symptomer på hjerteanfald inden for 1-12 timer før randomisering
Der er også vigtige eksklusionskriterier, som forhindrer deltagelse[1]:
- Gravide kvinder: Kvinder med børnebærende potentiale kan ikke deltage
- Kardiogent shock: Patienter med alvorligt lavt blodtryk eller behov for kredsløbsstøttende medicin
- Tidligere hjertesygdom: Personer med tidligere hjerteanfald, hjertesvigt eller bypass-operation
- Rescue PCI: Patienter, der skal have akut hjertekateterundersøgelse efter blodpropløsende behandling
Mål og resultater
Det primære mål i hjerteanfaldsstudiet er at måle størrelsen af hjerteskaden efter behandling[2][1]. Dette måles ved hjælp af en avanceret scanningsmetode kaldet cardiac magnetic resonance (CMR) med late gadolinium enhancement (LGE)[2].
Forskerne måler specifikt:
- Infarkt størrelse: Procentdelen af venstre hjertekammer, der er beskadiget
- Tidspunkter for måling: På dag 5 og dag 90 efter behandlingen
De sekundære mål inkluderer[1]:
- Klinisk effektivitet: Vurdering af forskellige kliniske parametre på dag 90
- Sikkerhed: Overvågning af alvorlige bivirkninger og lægemiddelrelaterede hændelser indtil dag 90
- Dosis-respons forhold: Identifikation af den bedste dosis til fremtidige fase III forsøg
I sikkerhedsstudierne måles behandlingsrelaterede bivirkninger som det primære mål[3][4]. Forskerne registrerer også farmakokinetiske data som maksimal koncentration i blodet og hvor længe lægemidlet forbliver i kroppen[3][4].
Opfølgningen i hjerteanfaldsstudiet varer 3 måneder og inkluderer 7 besøg på studiecenteret samt 3 telefonopkald[2]. Under disse besøg foretages der kliniske tests for at vurdere hjertets helbredstilstand, og resultaterne sammenlignes mellem grupperne, der fik BI 765845 og placebo[2].


