Indholdsfortegnelse
- Hvad er BI 764524?
- Diabetisk retinopati som behandlingsmål
- Kliniske forsøg med BI 764524
- HORNBILL-forsøget
- CRIMSON-forsøget
- Hvordan gives BI 764524?
- Sikkerhed og bivirkninger
- Måling af behandlingseffekt
Hvad er BI 764524?
BI 764524 er et nyt eksperimentelt lægemiddel, der udvikles af Boehringer Ingelheim til behandling af diabetisk retinopati[1][2]. Lægemidlet er baseret på protein og gives som en injektionsopløsning[3]. Det er første gang, at denne medicin testes hos mennesker, hvilket gør de nuværende kliniske forsøg til såkaldte first-in-human studies[1].
Lægemidlet er designet til at blive injiceret direkte ind i øjet gennem en procedure kaldet intravitreal injektion[1][2]. Denne behandlingsmetode gør det muligt at levere høje koncentrationer af medicinen direkte til de områder af øjet, hvor den har størst effekt.
Diabetisk retinopati som behandlingsmål
Diabetisk retinopati er en alvorlig øjensygdom, der opstår som komplikation til diabetes[1][2]. Sygdommen udvikler sig, når høje blodsukkerniveauer over tid skader de små blodkar i øjets nethinde. Den kan udvikle sig gennem flere stadier:
- Ikke-proliferativ diabetisk retinopati (NPDR) – det tidlige stadie, hvor blodkarrene begynder at vise tegn på skade
- Proliferativ diabetisk retinopati (PDR) – det avancerede stadie, hvor der dannes nye, unormale blodkar
BI 764524 testes specifikt hos patienter med moderat til svær ikke-proliferativ diabetisk retinopati[2], samt hos patienter, der allerede har udviklet proliferativ diabetisk retinopati og har fået laserbehandling[1].
Kliniske forsøg med BI 764524
Der pågår i øjeblikket to hovedforsøg med BI 764524, som begge undersøger lægemidlets sikkerhed og virkning ved forskellige behandlingsregimer. Forsøgene har fået kodenavnene HORNBILL og CRIMSON.
HORNBILL-forsøget
HORNBILL-forsøget (NCT04424290) er det første forsøg med BI 764524 hos mennesker[1]. Forsøget undersøger lægemidlet hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati, som tidligere har fået panretinal fotokoagulation (PRP) – en laserbehandling – og som også har diabetisk maculær iskæmi[1].
Forsøget består af to dele:
- Enkeltdosis-delen: Patienter får en enkelt injektion med BI 764524 i stigende doser for at teste sikkerhed[1]. Denne del er åben, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.
- Flerdosis-delen: Patienter får enten BI 764524 eller sham-behandling hver fjerde uge i tre injektioner[1]. Denne del er enkelt-maskeret, så patienterne ikke ved, om de får rigtig behandling eller sham-behandling.
Patienterne i HORNBILL-forsøget er i behandling i 5-7 måneder og besøger klinikken 7-8 gange[1].
CRIMSON-forsøget
CRIMSON-forsøget (NCT06321302) er et større forsøg, der tester BI 764524 hos patienter med moderat til svær ikke-proliferativ diabetisk retinopati[2]. Dette forsøg inkluderer patienter, hvis sygdom endnu ikke har udviklet sig til det mest alvorlige stadie.
I CRIMSON-forsøget deles patienterne i fem grupper:
- Tre grupper får BI 764524 i forskellige behandlingsregimer over et år
- En gruppe får kun sham-behandling
- En gruppe (kun i USA) får aflibercept, som er et eksisterende lægemiddel til behandling af diabetisk retinopati[2]
CRIMSON-forsøget varer i halvandet år, og patienterne besøger klinikken mindst 16 gange[2]. Dette forsøg er dobbelt-maskeret, hvilket betyder, at hverken patienter eller behandlende læger ved, hvilken behandling der gives.
Hvordan gives BI 764524?
BI 764524 gives som intravitreal injektion, hvilket betyder, at lægemidlet injiceres direkte ind i øjets glaslegeme[1][2]. Denne behandlingsmetode er almindeligt anvendt til øjensygdomme, da den gør det muligt at få høje koncentrationer af medicin direkte i øjet, hvor den skal virke.
Behandlingshyppigheden varierer mellem forsøgene:
- I HORNBILL-forsøget får patienterne enten en enkelt injektion eller injektioner hver fjerde uge[1]
- I CRIMSON-forsøget testes forskellige behandlingsregimer, hvor patienterne får forskelligt antal injektioner over et år[2]
For at sikre videnskabelig nøjagtighed bruges der sham-kontrol i begge forsøg. Sham-behandling udføres som en normal injektion, men uden at der faktisk gives medicin, så patienterne ikke kan mærke forskel på rigtig og falsk behandling[1][2].
Sikkerhed og bivirkninger
Da BI 764524 er et nyt lægemiddel, der testes hos mennesker for første gang, er sikkerhed et hovedfokus i forsøgene[1]. Forsøgene måler flere typer sikkerhedsparametre:
- Dosisbegrænsende hændelser – alvorlige bivirkninger, der kan kræve dosisreduktion
- Lægemiddel-relaterede bivirkninger – alle bivirkninger, der kan være forbundet med BI 764524
- Øjenbivirkninger – bivirkninger specifikt i øjnene, da medicinen gives som øjeninjektion[1][2]
I HORNBILL-forsøget måles dosisbegrænsende hændelser i de første 8 dage efter behandling[1]. Alle bivirkninger følges gennem hele forsøgsperioden, op til 23 uger[1].
CRIMSON-forsøget følger særligt øjenbivirkninger af særlig interesse gennem hele forsøgsperioden[2]. Dette inkluderer bivirkninger, som er særligt vigtige at overvåge ved øjenbehandling.
Måling af behandlingseffekt
Forsøgene måler forskellige parametre for at vurdere, om BI 764524 virker:
Forbedring af sygdomsstadium
Det primære mål i CRIMSON-forsøget er at måle forbedring på Diabetic Retinopathy Severity Scale (DRSS)[2]. Denne skala går fra 10 (ingen retinopati) til 85 (avanceret proliferativ diabetisk retinopati), hvor højere tal betyder værre sygdom[2]. En forbedring på mindst 2 trin på skalaen betragtes som klinisk betydningsfuld[2].
Forebyggelse af alvorlige komplikationer
Et vigtigt mål er at forhindre udvikling af synstruende komplikationer[2]. Dette inkluderer:
- Udvikling af proliferativ diabetisk retinopati
- Dannelse af nye blodkar i øjets forreste del
- Udvikling af center-involverende diabetisk maculaødem[2]
Synskarphed og nethinde-tykkelse
Forsøgene måler også:
- Best Corrected Visual Acuity (BCVA) – den bedste synskarphed patienten kan opnå med korrektion[1][2]
- Central retinal tykkelse – målt med OCT-scanning for at vurdere ødem i nethinden[1][2]
- Størrelsen af foveal avascular zone (FAZ) – et område i nethinden uden blodkar, hvis størrelse kan indikere skader[1]
Målingerne tages ved hjælp af avanceret øjenteknik, herunder optisk kohærenstomografi (OCT) og OCT-angiografi (OCTA), som giver detaljerede billeder af nethindens struktur og blodkar[1].



