Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Batoprotafib

BATOPROTAFIB, også kendt som TNO155, er et nyt lægemiddel, der bliver undersøgt i kliniske forsøg for at behandle fremskreden kræft med en specifik genfejl kaldet KRAS G12C-mutation. Dette lægemiddel virker ved at blokere SHP2-proteinet, som hjælper kræftceller med at vokse og sprede sig. I denne artikel lærer du om, hvad BATOPROTAFIB er, hvilke kræftformer det kan behandle, og hvordan de kliniske forsøg foregår.

Indholdsfortegnelse

Hvad er BATOPROTAFIB?

BATOPROTAFIB er det aktive stof i lægemidlet TNO155, som er udviklet af det schweiziske medicinalfirma Novartis[1]. Dette lægemiddel er en ny type kræftbehandling, der kaldes en SHP2-hæmmer[1].

SHP2 er et protein inde i kroppens celler, som hjælper med at sende signaler, der får cellerne til at vokse og dele sig[1]. I kræftceller er dette system ofte forstyrret, så cellerne vokser ukontrolleret. Ved at blokere SHP2-proteinet kan BATOPROTAFIB forhindre kræftceller i at få de signaler, de har brug for for at vokse og sprede sig[1].

BATOPROTAFIB fås som kapsler og filmovertrukne tabletter, som tages gennem munden[1]. Dette gør det lettere for patienter sammenlignet med mange andre kræftlægemidler, der skal gives direkte i blodet gennem en slange.

KRAS G12C-mutation og kræft

KRAS G12C-mutationen er en specifik genfejl, som findes i omkring 13% af tilfælde af lungekræft og 3-5% af tilfælde af tyktarmskræft[1]. Når denne mutation opstår, får kræftcellerne besked om konstant at vokse og dele sig, selv når de ikke burde.

KRAS-genet er normalt ansvarligt for at kontrollere, hvornår celler skal vokse. Men når der opstår en G12C-mutation, bliver dette kontrolsystem ødelagt[1]. Resultatet er, at cellerne bliver til kræftceller, der vokser ukontrolleret.

Indtil for nylig har det været meget svært at behandle kræft med KRAS-mutationer. BATOPROTAFIB repræsenterer en ny tilgang til at angribe dette problem ved at blokere SHP2-proteinet, som arbejder sammen med det defekte KRAS-protein[1].

De kliniske forsøg med BATOPROTAFIB

Det aktuelle kliniske forsøg med BATOPROTAFIB er et fase Ib/II studie[1]. Dette betyder, at forsøget kombinerer elementer fra både fase I og fase II studier:

  • Fase I-delen fokuserer på at finde den rigtige og sikre dosis af lægemidlet[1]
  • Fase II-delen undersøger, hvor godt lægemidlet virker til at behandle kræft[1]

Forsøget er åbent, hvilket betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives[1]. Det er også et multicenter-studie, som betyder, at det foregår på flere forskellige hospitaler samtidig[1].

Dosiseskalering

I dosiseskaleringsdelen starter forskerne med en lav dosis og øger den gradvist hos små grupper af patienter[1]. Målet er at finde den højeste dosis, som patienter kan tåle uden at få alvorlige bivirkninger. Dette kaldes den maksimalt tolererede dosis (MTD)[1].

Dosisudvidelse

I dosisudvidelsesdelen giver forskerne den valgte dosis til flere patienter for at undersøge, hvor godt lægemidlet virker[1]. Her måles især, hvor mange patienter får mindre tumorer eller får deres tumorer til helt at forsvinde.

Kræftformer, der behandles

BATOPROTAFIB bliver undersøgt til behandling af flere forskellige kræftformer, men alle skal have KRAS G12C-mutationen[1]:

Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)

Ikke-småcellet lungekræft er den mest almindelige form for lungekræft og udgør omkring 85% af alle lungekræfttilfælde[1]. I forsøget inkluderes patienter, der:

  • Har fået platin-baseret kemoterapi (en type kemisk kræftbehandling)[1]
  • Har fået immun-checkpoint hæmmer terapi (behandling, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræft)[1]
  • Nogle grupper kan også have fået tidligere behandling med andre KRAS G12C-hæmmere[1]

En særlig gruppe af lungekræftpatienter i forsøget er dem, der har hjernemetastaser – det vil sige, at deres kræft har spredt sig til hjernen[1].

Tyktarmskræft (kolorektal cancer)

Patienter med tyktarmskræft, der har KRAS G12C-mutation, kan også deltage i forsøget[1]. Disse patienter skal have fået standardbehandling med:

  • Fluorpyrimidin-baseret kemoterapi (en type kemisk behandling)[1]
  • Oxaliplatin-baseret behandling[1]
  • Irinotecan-baseret behandling[1]

Andre solide tumorer

Forsøget inkluderer også patienter med andre former for fremskreden solid kræft, som har KRAS G12C-mutation[1]. Disse patienter skal have prøvet standardbehandling eller ikke kunne tåle den godkendte behandling.

Forskellige behandlingsformer

I det kliniske forsøg testes BATOPROTAFIB på flere forskellige måder for at finde den mest effektive tilgang[1]:

BATOPROTAFIB alene

Nogle patienter får kun BATOPROTAFIB uden andre kræftlægemidler[1]. Dette hjælper forskerne med at forstå, hvor godt lægemidlet virker som enkeltbehandling.

BATOPROTAFIB kombineret med JDQ443

En gruppe patienter får BATOPROTAFIB sammen med et andet eksperimentelt lægemiddel kaldet JDQ443[1]. JDQ443 er en KRAS G12C-hæmmer, som direkte angriber den defekte KRAS-mutation.

BATOPROTAFIB kombineret med tislelizumab

Tislelizumab er en type immunterapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at genkende og angribe kræftceller[1]. Kombinationen af BATOPROTAFIB og tislelizumab undersøges for at se, om de to behandlinger kan arbejde sammen for at bekæmpe kræft mere effektivt.

Triple-kombination

Nogle patienter får alle tre lægemidler samtidig: BATOPROTAFIB, JDQ443 og tislelizumab[1]. Dette er den mest intensive behandlingsform i forsøget og kræver nøje overvågning for bivirkninger.

Hvem kan deltage i forsøgene?

Inklusionskriterier

For at kunne deltage i forsøget skal patienterne opfylde flere specifikke krav[1]:

  • Have fremskreden kræft (metastatisk eller inoperabel) med KRAS G12C-mutation[1]
  • Have fået standardbehandling eller ikke kunne tåle godkendte behandlinger[1]
  • Have en ECOG performance status på 0 eller 1 (dette betyder, at patienten skal være i rimelig god form)[1]
  • Have en sygdom, som kan biopseres (så læger kan tage en lille prøve af tumoren)[1]

Eksklusionskriterier

Nogle patienter kan ikke deltage i forsøget[1]:

  • Patienter med andre driver-mutationer, som allerede har godkendte målrettede behandlinger[1]
  • Patienter, der tidligere har fået KRAS G12C-hæmmere (gælder visse grupper)[1]
  • Patienter, der tidligere har fået SHP2- eller SOS1-hæmmere (gælder lungekræftpatienter i visse grupper)[1]
  • Patienter med ubehandlede hjernemetastaser eller symptomatiske hjernemetastaser[1]
  • Patienter med betydelige hjertesygdomme[1]
  • Patienter med utilstrækkelig knoglemarv-, lever- eller nyrefunktion[1]

Hvordan måles behandlingens effekt?

Primære målinger

De vigtigste ting, som forskerne måler i forsøget, omfatter[1]:

Sikkerhed

  • Dosisbegrænsende toksiciteter (DLT’er) – alvorlige bivirkninger, der opstår i den første behandlingscyklus[1]
  • Forekomst og sværhedsgrad af bivirkninger og alvorlige bivirkninger[1]
  • Ændringer i laboratorieværdier, EKG (hjerterytme) og vitale tegn[1]

Tolerabilitet

  • Hvor ofte behandlingen må pauseres eller dosis reduceres[1]
  • Dosisintensitet – hvor meget af den planlagte dosis, patienter faktisk får[1]

Effektivitet

  • Objektiv responsrate (ORR) – procentdelen af patienter, hvis tumorer bliver mindre eller forsvinder[1]
  • Samlet intrakraniel responsrate (OIRR) – for patienter med hjernemetastaser[1]

Sekundære målinger

Forskerne måler også andre vigtige faktorer[1]:

  • Sygdomskontrolrate (DCR) – procentdelen af patienter, hvis sygdom ikke bliver værre[1]
  • Progression-fri overlevelse (PFS) – hvor længe patientens kræft ikke bliver værre[1]
  • Varighed af respons (DOR) – hvor længe tumorerne forbliver mindre[1]
  • Samlet overlevelse (OS) – hvor længe patienter lever[1]

RECIST 1.1 kriterier

Behandlingseffekten måles ved hjælp af internationale standarder kaldet RECIST 1.1[1]. Dette system bruger scanninger til at måle tumorernes størrelse før og efter behandling for at afgøre, om behandlingen virker.

Sikkerhed og bivirkninger

Da BATOPROTAFIB er et nyt lægemiddel, er sikkerhedsovervågning en meget vigtig del af forsøget[1]. Forskerne følger patienterne meget tæt for at opdage eventuelle bivirkninger tidligt.

Overvågning

Patienter i forsøget får regelmæssige undersøgelser, som inkluderer[1]:

  • Blodprøver for at kontrollere lever-, nyre- og knoglemarvsfunktion
  • EKG for at overvåge hjertefunktionen
  • Vitale tegn som blodtryk, puls og temperatur
  • Fysiske undersøgelser for at vurdere patientens generelle tilstand

Dosisanpassninger

Hvis en patient oplever bivirkninger, kan lægerne[1]:

  • Pausere behandlingen midlertidigt
  • Reducere dosis til et niveau, som patienten bedre kan tåle
  • Stoppe behandlingen helt, hvis bivirkningerne er for alvorlige

Farmakokinetik

Forsøget undersøger også, hvordan kroppen håndterer BATOPROTAFIB[1]. Dette inkluderer at måle:

  • Hvor hurtigt lægemidlet absorberes i kroppen
  • Hvor længe det forbliver i blodet
  • Hvordan det nedbrydes og udskilles
  • Hvordan det påvirkes af andre lægemidler

Denne viden hjælper lægerne med at forstå den optimale dosering og timing af behandlingen[1].

Aspekt Information
Lægemiddelnavn BATOPROTAFIB (TNO155)
Målgruppe Patienter med fremskreden kræft med KRAS G12C-mutation
Hovedindikationer Ikke-småcellet lungekræft, tyktarmskræft, andre solide tumorer
Virkningsmekanisme SHP2-hæmmer, der blokerer kræftcellers vækst
Forsøgstype Fase I/II, åben, multisenter studie
Behandlingsform Oral (kapsler og filmovertrukne tabletter)
Kombinationer Alene eller med JDQ443 og/eller tislelizumab
Primære mål Sikkerhed, tolerabilitet og objektiv responsrate

FAQ

  • Hvad er BATOPROTAFIB, og hvordan virker det? BATOPROTAFIB er et nyt kræftlægemiddel, der også kaldes TNO155. Det virker ved at blokere et protein kaldet SHP2, som hjælper kræftceller med at vokse. Lægemidlet er særligt designet til at behandle kræft, der har en specifik genfejl kaldet KRAS G12C-mutation.
  • Hvilke kræftformer behandles med BATOPROTAFIB i forsøgene? BATOPROTAFIB undersøges hovedsageligt til behandling af lungekræft (ikke-småcellet lungekræft) og tyktarmskræft, men også andre former for fremskreden kræft med KRAS G12C-mutation. Patienter skal have fået standardbehandling først eller ikke kunne tåle den.
  • Kan BATOPROTAFIB gives sammen med andre lægemidler? Ja, i de kliniske forsøg testes BATOPROTAFIB både alene og i kombination med andre kræftlægemidler som JDQ443 og tislelizumab. Dette gøres for at finde ud af, om kombinationer kan være mere effektive end at bruge lægemidlet alene.
  • Hvem kan deltage i forsøgene med BATOPROTAFIB? Patienter med fremskreden kræft, der har KRAS G12C-mutation og allerede har prøvet standardbehandling, kan være egnede. De skal være i rimelig god form og kunne tåle behandlingen. Læger vurderer hver patient individuelt for at se, om de opfylder kravene.
  • Hvad er formålet med fase I og II forsøgene? Fase I forsøg finder den rigtige og sikre dosis af BATOPROTAFIB. Fase II forsøg undersøger, hvor godt lægemidlet virker til at krympe tumorer og hjælpe patienter. Begge faser overvåger også bivirkninger og sikkerhed meget nøje.

Igangværende kliniske forsøg for Batoprotafib

  • Undersøgelse af lægemidlet JDQ443 til behandling af fremskreden kræft med særlig KRAS G12C-genfejl

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland +1

Ordliste

  • BATOPROTAFIB: Det aktive stof i lægemidlet TNO155, som blokerer SHP2-proteinet for at forhindre kræftceller i at vokse
  • KRAS G12C-mutation: En specifik genfejl i kræftceller, der får dem til at vokse ukontrolleret. Omkring 13% af lungekræftpatienter har denne mutation
  • SHP2-protein: Et protein i cellen, som hjælper kræftceller med at vokse og overleve. BATOPROTAFIB blokerer dette protein
  • Fase I/II forsøg: Tidlige kliniske forsøg, hvor fase I finder den rigtige dosis, og fase II undersøger, hvor godt lægemidlet virker
  • Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC): Den mest almindelige form for lungekræft, som udgør omkring 85% af alle lungekræfttilfælde
  • Objektiv responsrate (ORR): Den procentdel af patienter, hvis tumorer bliver mindre eller forsvinder helt under behandling
  • RECIST 1.1: Internationale regler for at måle, om en kræftbehandling virker ved at se på ændringer i tumorstørrelse
  • Dosiseskalering: Proces hvor man gradvist øger dosen af et nyt lægemiddel for at finde den højeste sikre dosis
  • Maksimalt tolereret dosis (MTD): Den højeste dosis af et lægemiddel, som patienter kan tåle uden alvorlige bivirkninger
  • Progression-fri overlevelse (PFS): Den tid, hvor patientens kræft ikke bliver værre under behandling
  • Hjernemetastaser: Når kræft spreder sig til hjernen fra andre dele af kroppen
  • Immunterapi: Behandling, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræft

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-jdq443-til-behandling-af-fremskreden-kraeft-med-saerlig-kras-g12c-genfejl/