Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Avapritinib

Der findes kliniske forsøg, som undersøger Avapritinib hos både børn og voksne med bestemte kræft- og mastocytosesygdomme. Forsøgene ser især på sikkerhed, tålelighed, dosis og tegn på effekt. De målretter blandt andet børn med solide tumorer og voksne med indolent systemisk mastocytose eller systemisk mastocytose.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

Der er tre kliniske forsøg, som undersøger Avapritinib i forskellige patientgrupper.[1][2][3] Forsøgene omfatter børn med solide tumorer og voksne med systemisk mastocytose eller indolent systemisk mastocytose.[1][2][3]

Studierne spænder over fase 1, fase 2 og fase 3, så de undersøger både tidlig sikkerhed, mulig effekt og længere tids opfølgning.[1][2][3] Ét forsøg er afsluttet, mens to er godkendt.[1][2][3]

Børn med solide tumorer

Forsøget NCT04773782 er et fase 1-studie hos pædiatriske patienter med solide tumorer, som er afhængige af KIT- eller PDGFRA-signalering.[1] Det betyder, at forskerne undersøger en gruppe tumorer, som ser ud til at være styret af bestemte signalveje i cellerne.[1]

Studiet havde 37 deltagere og var interventionalt, hvilket betyder, at patienterne fik en aktiv behandling som led i forsøget.[1] Forsøget blev afsluttet.[1]

Forsøget var opdelt i to dele.[1] I del 1 ville forskerne finde den anbefalede dosis til del 2 ved at se på dosisbegrænsende toksicitet, som er bivirkninger, der kan begrænse dosis.[1] I del 2 ville de måle objektiv responsrate, altså hvor mange patienter der får en målbar forbedring af deres sygdom.[1]

Forsøget vurderede også sikkerhed og tålelighed hos børnene.[1] Effekten blev vurderet med billed- og sygdomskriterier som RECIST v1.1 eller RANO, afhængigt af sygdomstypen.[1]

Indolent systemisk mastocytose

Forsøget NCT03731260 er et fase 2-studie hos patienter med indolent systemisk mastocytose, også kaldet ISM.[2] Det er et interventionalt studie med 251 deltagere.[2]

Studiet er opdelt i tre dele.[2] I del 1 skulle forskerne finde den anbefalede fase 2-dosis, også kaldet RP2D, som er den dosis, man vælger til videre testning.[2] I del 2 sammenlignes ændringen i symptomer fra start til dag 1 i cyklus 7 med placebo, som er en uvirksom tablet.[2] I del 3 ser man på langtidsikkerhed og effekt.[2]

Det vigtigste mål i del 2 er ændring i ISM-SAF TSS, som er en samlet symptomscore for indolent systemisk mastocytose.[2] En lavere score kan betyde færre eller mildere symptomer.[2]

Studiet er godkendt og bruger orale tabletter med Avapritinib samt placebo.[2]

Rollover-forsøg ved systemisk mastocytose

Det tredje studie, 2024-514969-18-00, er et fase 3 rollover-studie hos voksne, som tidligere deltog i et andet Avapritinib-forsøg.[3] Det er et interventionalt studie med 60 deltagere.[3]

Studiet undersøger systemisk mastocytose og har fokus på langtidsikkerhed.[3] I forsøgsbeskrivelsen står der, at man ser på alvorlige bivirkninger, særligt vigtige bivirkninger og bivirkninger, som fører til, at behandlingen stoppes.[3]

Der er ingen angivne primære endepunkter i dataene, men den overordnede målsætning er at vurdere sikkerhed over tid.[3] Studiet er godkendt.[3]

Hvad forskerne måler

I de forskellige forsøg ser forskerne først og fremmest på sikkerhed og effekt.[1][2][3] Sikkerhed betyder, om behandlingen kan gives uden uacceptable problemer, og effekt betyder, om sygdommen bliver bedre eller symptomerne mindskes.[1][2]

  • Dosisbegrænsende toksicitet bruges i fase 1 til at finde en dosis, som patienterne kan tåle.[1]

  • Adverse events, altså bivirkninger, registreres for at forstå, hvordan behandlingen påvirker patienterne.[1][3]

  • Objektiv responsrate viser, hvor mange patienter der får en målbar tumorrespons.[1]

  • Symptomændring måles i ISM-SAF TSS for at se, om symptomerne ved indolent systemisk mastocytose bliver bedre.[2]

  • Langtidsikkerhed vurderes i både fase 2- og fase 3-studierne for at se, hvordan behandlingen virker over tid.[2][3]

Vigtige begreber for patienter

Interventionalt studie betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler resultaterne.[1][2][3] Placebo er en tablet uden aktiv behandling, som bruges til sammenligning.[2]

RECIST v1.1 og RANO er regler for at måle, om en tumor bliver mindre eller ændrer sig.[1] De bruges, fordi forskellige kræfttyper kan kræve forskellige måder at vurdere respons på.[1]

Rollover-studie betyder her, at patienter fra et tidligere studie fortsætter i et nyt studie for at følge sikkerheden længere tid.[3] Det kan være nyttigt, når man vil samle mere viden om langtidsbrug.[3]

Systemisk mastocytose og indolent systemisk mastocytose er de sygdomme, som de voksne studier undersøger.[2][3] Solide tumorer er faste svulster, som det pædiatriske studie undersøger.[1]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
NCT04773782 Phase 1 Solid tumors dependent on KIT or PDGFRA signaling in pediatric patients Completed 37
NCT03731260 Phase 2 Indolent systemic mastocytosis Authorised 251
2024-514969-18-00 Phase 3 Systemic mastocytosis Authorised 60

FAQ

  • Hvilke sygdomme undersøger forsøg med Avapritinib? Forsøgene undersøger Avapritinib ved solide tumorer hos børn, indolent systemisk mastocytose og systemisk mastocytose. Det betyder, at forskerne ser på bestemte sygdomsgrupper, ikke på alle kræftformer.
  • Hvem kan deltage i forsøgene? Et forsøg er lavet til pædiatriske patienter, altså børn, med solide tumorer afhængige af KIT- eller PDGFRA-signalering. Andre forsøg er lavet til voksne med indolent systemisk mastocytose eller voksne, som allerede har deltaget i et tidligere Avapritinib-forsøg.
  • Hvilke faser er forsøgene i? De viste forsøg er i fase 1, fase 2 og fase 3. Fase 1 ser mest på sikkerhed og dosis, fase 2 ser også på effekt, og fase 3 kan følge op på langtidsikkerhed.
  • Hvad måler forskerne i disse forsøg? De måler blandt andet dosisbegrænsende toksicitet, bivirkninger, objektiv responsrate og ændring i symptomer. I et forsøg ser man også på langtidsikkerhed og effekt.
  • Er alle forsøgene aktive lige nu? Nej. Ét forsøg er afsluttet, mens de andre er godkendt. Det betyder, at nogle studier stadig er åbne eller planlagt til videre arbejde.

Igangværende kliniske forsøg for Avapritinib

  • Fortsat behandling med avapritinib mod systemisk mastocytose hos voksne, der tidligere har deltaget i studier med samme medicin

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Italien Holland Norge

  • Undersøgelse af lægemidlet avapritinib til børn og unge med faste svulster med KIT- eller PDGFRA-mutation

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Frankrig Tyskland Italien

  • Undersøgelse af lægemidlet avapritinib til behandling af indolent systemisk mastocytose med symptomer, der er svære at kontrollere

    Rekrutterer ikke

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland +3

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling hos mennesker for at se, om den er sikker og virker som forventet.
  • Fase 1: En tidlig forsøgsfase, hvor man især undersøger sikkerhed, tålelighed og hvilken dosis der kan bruges.
  • Fase 2: En forsøgsfase, hvor man både ser på sikkerhed og på, om behandlingen ser ud til at virke.
  • Fase 3: En senere forsøgsfase, hvor man ofte følger flere patienter og ser nærmere på langtidsvirkning og sikkerhed.
  • Pædiatriske patienter: Børn og unge patienter.
  • Indolent systemisk mastocytose: En langsomt udviklende form for systemisk mastocytose, som er en sygdom med ophobning af bestemte celler i kroppen.
  • Systemisk mastocytose: En sygdom, hvor bestemte celler samler sig i flere dele af kroppen og kan give mange forskellige symptomer.
  • Solide tumorer: Faste knuder eller svulster i kroppen, i modsætning til kræft i blodet.
  • KIT- eller PDGFRA-signalering: Kropslige signalveje, som celler bruger til at sende beskeder. Nogle tumorer er afhængige af disse signaler for at vokse.
  • Dosebegrænsende toksicitet (DLT): Bivirkninger, som er så kraftige, at de kan sætte en grænse for, hvor høj dosis man kan give.
  • Objektiv responsrate (ORR): Et mål for hvor mange patienter, der får en målbar forbedring i deres sygdom.
  • Langtidsikkerhed: Hvordan en behandling virker på sikkerheden over længere tid.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-avapritinib-til-born-og-unge-med-faste-svulster-med-kit-eller-pdgfra-mutation/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-avapritinib-til-behandling-af-indolent-systemisk-mastocytose-med-symptomer-der-er-svaere-at-kontrollere/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-514969-18-00