Autologous Cd34+ Haematopoietic Stem Cells Genetically Modified With Lentiviral Vector Encoding The Cd18 Gene

LADICell er en ny genterapi, der bruges til at behandle en sjælden immunsygdom kaldet LAD-I (Leukocyt Adhæsionsdefekt type I). Denne behandling bruger patientens egne stamceller, som bliver genetisk modificeret for at hjælpe immunsystemet med at fungere bedre. I denne artikel vil vi forklare, hvad denne behandling indebærer, og hvad de kliniske undersøgelser viser om dens sikkerhed og effektivitet.

Indholdsfortegnelse

Hvad er LADICell?

LADICell er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af en sjælden immunsygdom[1]. Lægemidlet har det officielle navn autologe CD34+ hæmatopoietiske stamceller genetisk modificeret med lentiviral vektor indeholdende CD18-genet, men kendes også under produktkoden RP-L201[1].

Dette innovative lægemiddel tilhører kategorien genterapi, hvor man bruger patientens egne celler til at behandle genetiske sygdomme[1]. LADICell har fået orphan drug status med designationsnummeret EU/3/16/1753, hvilket betyder, at det er udviklet til behandling af sjældne sygdomme[1].

LAD-I: Den sygdom som behandles

LAD-I (Leukocyt Adhæsionsdefekt type I) er en sjælden, arvelig immunsygdom[1]. Personer med denne sygdom har problemer med deres hvide blodlegemer, som ikke kan fungere ordentligt på grund af en genetisk defekt.

Problemet ligger i ITGB2-genet, som normalt koder for CD18-proteinet[1]. Dette protein er afgørende for, at hvide blodlegemer kan:

  • Fastholde sig til blodkarrenes vægge
  • Bevæge sig gennem vævet til infektionssteder
  • Effektivt bekæmpe bakterier og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Patienter med LAD-I oplever derfor hyppige og alvorlige infektioner, hudproblemer og andre komplikationer relateret til et svækket immunsystem[1].

Hvordan virker behandlingen?

LADICell-behandlingen er en sofistikeret genterapi, der foregår i flere trin[1]:

  1. Udtag af stamceller: Først udtages CD34+ stamceller fra patientens knoglemarv. Disse celler kan udvikle sig til forskellige typer blodceller
  2. Genetisk modification: Cellerne modificeres ved hjælp af en lentiviral vektor – en uskadelig version af et virus, der bærer en normal kopi af ITGB2-genet[1]
  3. Tilbageføring: De modificerede celler gives tilbage til patienten som en intravenøs infusion[1]

Målet er, at de modificerede stamceller skal bosætte sig i knoglemarven og begynde at producere normale hvide blodlegemer, som indeholder det CD18-protein, som patienten mangler[1].

Den kliniske undersøgelse

Den aktuelle undersøgelse er en langtidsopfølgning af patienter, som tidligere har modtaget LADICell-behandling i en fase I/II-undersøgelse[1]. Undersøgelsen har følgende karakteristika:

  • Studietype: Langtidsopfølgning (LTFU) for at evaluere sikkerhed og effektivitet
  • Varighed: Op til 15 år efter behandling[1]
  • Deltagere: Patienter som tidligere har modtaget RP-L201 i hovedundersøgelsen[1]

For at deltage i opfølgningsundersøgelsen skal patienterne opfylde specifikke kriterier[1]:

  • Have været indskrevet i den oprindelige fase I/II-undersøgelse
  • Have modtaget RP-L201-behandling
  • Være villige til at følge besøgsplanen
  • Kunne give informeret samtykke til deltagelse

Interessant nok er der ingen eksklusionskriterier for denne opfølgningsundersøgelse[1].

Sikkerhed og effektivitet

Undersøgelsen har omfattende primære endepunkter for at vurdere både sikkerhed og effektivitet[1]:

Sikkerhedsmål

  • Overvågning af alvorlige infektioner, der kræver hospitalisering eller intravenøs antibiotika[1]
  • Nye hud- eller mundlæsioner relateret til LAD-I[1]
  • Sene bivirkninger (mere end 2 år efter behandling) relateret til RP-L201[1]
  • Forekomst af malignitet (kræft)[1]
  • Tegn på graft-versus-host sygdom[1]

Effektivitetsmål

  • Reduktion i alvorlige infektioner og infektionsrelaterede hospitaliseringer[1]
  • Forbedring af LAD-I-relateret neutrofili (for mange neutrofiler) og leukocytose (for mange hvide blodlegemer)[1]
  • Forbedring af hududslæt og tandkødsproblemer[1]
  • Persistens af transgenet – om det indførte gen stadig er til stede og aktivt[1]
  • Vedvarende CD18-expression på neutrofiler[1]

Langtidsopfølgning af patienter

Opfølgningsprogrammet er omhyggeligt struktureret for at sikre grundig overvågning[1]:

Besøgsplan

  • År 1-5: Besøg hver 6. måned[1]
  • År 6-15: Årlige besøg[1]
  • Alle besøg skal foregå på det tildelte studiecenter eller via hjemmesygepleje[1]

Patienterne følges, indtil de trækker deres samtykke tilbage, mistes fra opfølgning, eller undersøgelsen afsluttes[1].

Vigtige målinger

Under hvert besøg måles forskellige parametre for at vurdere behandlingens vedvarende effekt[1]:

  • VCN (Vector Copy Number): Antal kopier af det terapeutiske gen i cellerne – skal være mindst 0,1 i PBMC’er og CD15+ granulocytter[1]
  • CD18-expression: Niveauet af CD18-protein på neutrofiler – skal være mindst 10% af normalt niveau[1]
  • Kliniske observationer: Vurdering af infektioner, hudtilstand og generel sundhed

Denne omfattende opfølgning gør det muligt at vurdere, om LADICell-behandlingen giver langvarige fordele for patienter med LAD-I, samtidig med at eventuelle langsigtede risici identificeres tidligt[1].

Aspekt Information
Lægemiddelnavn LADICell (RP-L201)
Aktivt stof Autologe CD34+ hæmatopoietiske stamceller genetisk modificeret med lentiviral vektor indeholdende CD18-genet
Sygdom LAD-I (Leukocyt Adhæsionsdefekt type I)
Behandlingsform Genterapi givet som infusion
Studietype Fase I/II langtidsopfølgning
Opfølgningstid Op til 15 år efter behandling
Primære mål Evaluering af langtidssikkerhed og effektivitet af genterapien
Særlige egenskaber Bruger patientens egne modificerede celler, orphan drug status

Igangværende kliniske forsøg for Autologous Cd34+ Haematopoietic Stem Cells Genetically Modified With Lentiviral Vector Encoding The Cd18 Gene

  • Langtidsundersøgelse af genterapi (RP-L201) til behandling af immunsygdommen LAD-I

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Spanien

Ordliste

  • Autologe celler: Celler der kommer fra patientens egen krop, i modsætning til celler fra en donor
  • CD34+ stamceller: Særlige stamceller i knoglemarven, som kan udvikle sig til forskellige typer blodceller, herunder hvide blodlegemer
  • CD18-protein: Et vigtigt protein på overfladen af hvide blodlegemer, som hjælper dem med at fastholde sig til blodkarrenes vægge og bevæge sig til infektionssteder
  • Genterapi: En behandlingsmetode hvor man indsætter et normalt gen i celler for at rette genetiske defekter eller give celler nye funktioner
  • ITGB2-gen: Det gen som koder for CD18-proteinet. Personer med LAD-I har defekter i dette gen
  • LAD-I (Leukocyt Adhæsionsdefekt type I): En sjælden arvelig immunsygdom hvor hvide blodlegemer ikke kan bevæge sig ordentligt til infektionssteder på grund af manglende CD18-protein
  • Lentiviral vektor: En modificeret og uskadelig version af et virus, som bruges til at transportere det normale gen ind i patientens celler
  • Neutrofiler: En type hvide blodlegemer, som er kroppens første forsvarslinje mod bakterielle infektioner
  • PBMC (Perifere blod mononukleære celler): En samling af immunceller i blodet, som inkluderer forskellige typer hvide blodlegemer
  • VCN (Vector Copy Number): Et mål for hvor mange kopier af det terapeutiske gen der er til stede i cellerne – bruges til at vurdere hvor godt genterapien virker

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsundersogelse-af-genterapi-rp-l201-til-behandling-af-immunsygdommen-lad-i/