Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Anti-T Lymphocyte Immunoglobulin For Human Use, Pig

Anti-T lymfocyt immunoglobulin til human brug fra gris (LIS1) er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af periferisk T-celle lymfom (PTCL). Dette er en sjælden type blodkræft, der påvirker T-celler i immunsystemet. LIS1 er udviklet som et polyklonalt antistof, der målretter mod kræftceller i T-celle lymfom. Det aktuelle fase I/II forsøg undersøger lægemidlets sikkerhed og effektivitet hos patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent PTCL, hvor andre behandlinger ikke længere virker.

Indholdsfortegnelse

Hvad er LIS1?

LIS1 er det forskningsnavn, der gives til lægemidlet anti-T lymfocyt immunoglobulin til human brug fra gris[1]. Dette er et polyklonalt antistof, hvilket betyder, at det kan genkende og binde sig til mange forskellige proteiner på overfladen af kræftceller[1].

LIS1 er udviklet som en glyco-humaniseret version af antistoffer fra grise, som er modificeret til at fungere bedre hos mennesker[1]. Lægemidlet leveres som et koncentrat til opløsning til infusion, hvilket betyder, det fortyndes og gives direkte i blodåren[1].

Dette lægemiddel har fået orphan drug status, hvilket er en særlig betegnelse for lægemidler til sjældne sygdomme[1]. Lægemidlet produceres af virksomheden XENOTHERA[1].

Periferisk T-celle Lymfom (PTCL)

Periferisk T-celle lymfom (PTCL) er en gruppe af sjældne og aggressive blodkræftformer, der opstår i T-celler i immunsystemet[1]. Denne kræftform er særligt udfordrende at behandle, og mange patienter oplever, at deres sygdom kommer tilbage eller ikke reagerer på standardbehandlinger.

Forsøget med LIS1 inkluderer flere undertyper af PTCL baseret på WHO 2022 klassifikation[1]:

  • Intestinal T-celle og NK-celle lymfoide proliferationer og lymfomer
  • Hepatosplenisk T-celle lymfom
  • Anaplastisk storcellet lymfom
  • Nodal TFH-celle lymfom
  • Andre perifere T-celle lymfomer

Patienter, der deltager i forsøget, skal have tilbagevendende eller behandlingsresistent sygdom, hvilket betyder, at deres kræft enten er kommet tilbage efter tidligere behandling eller aldrig reagerede på behandlingen[1].

Forsøgsdesign og Faser

Dette er et fase I/II, åbent, multi-center studie, hvilket betyder, at det gennemføres på flere hospitaler og både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives[1]. Forsøget er opdelt i to hovedfaser:

Del 1: Dosiseskalering

I den første del af forsøget er hovedformålet at[1]:

  • Vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af stigende doser af LIS1
  • Identificere den maksimale tolererede dosis (MTD) og den anbefalede fase II dosis
  • Karakterisere farmakokinetikken (hvordan lægemidlet optages og udskilles)
  • Vurdere foreløbig effektivitet mod tumorer

Del 2: Dosisekspansion

I den anden del fokuseres der på[1]:

  • At vurdere anti-tumor effektiviteten af LIS1 i udvalgte PTCL-typer
  • Yderligere vurdering af sikkerhed og tolerabilitet
  • Fortsatte undersøgelser af farmakokinetik og immunreaktion

Krav til Deltagere

Inklusionskriterier

For at kunne deltage i forsøget skal patienterne opfylde flere krav[1]:

  • Være mindst 18 år gamle
  • Have en ECOG performance status på 0 eller 1 (god allmæntilstand)
  • Have en forventet levetid på mere end 3 måneder
  • Have normale blod- og organfunktioner, herunder:
    • Hæmoglobin ≥8,0 g/dL
    • Neutrofil antal ≥1000 celler/mm³
    • Trombocyt antal ≥50.000 celler/mm³
    • Normal nyre- og leverfunktion
  • Have målbare læsioner (tumorer der kan måles på scanninger)
  • Have tidligere modtaget mindst en systemisk behandling

Eksklusionskriterier

Patienter kan ikke deltage, hvis de har[1]:

  • Bulky disease (tumorer større end 10 cm)
  • Involvering af centralnervesystemet
  • Aktive infektioner med HIV, hepatitis B eller C
  • Andre aktive kræftformer
  • Alvorlige hjerte-, lunge- eller leverproblemer
  • Aktive autoimmune sygdomme
  • Modtaget visse behandlinger for nylig (kemoterapi, stråling, immunterapi)

Behandlingsforløb

LIS1 gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det løber direkte ind i blodåren gennem et drop[1]. Behandlingen foregår på hospitalet, hvor patienten overvåges nøje under og efter infusionen.

Behandlingsforløbet er organiseret i cykler på 28 dage[1]. I den første del af forsøget vil forskerne gradvist øge dosis for at finde den bedste og sikreste dosis til brug i den anden del.

Patienter skal være i stand til at give knoglemarvsprøver før og under behandlingen for at vurdere, hvordan LIS1 påvirker knoglemarven[1]. Der skal også være væv tilgængeligt fra tidligere biopsi til central gennemgang[1].

Sikkerhed og Bivirkninger

Da LIS1 er et nyt lægemiddel under udvikling, overvåges alle patienter meget nøje for bivirkninger. De primære sikkerhedsmålinger inkluderer[1]:

  • Dosis-begrænsende toksiciteter (DLT) i den første behandlingscyklus
  • Forekomst og sværhedsgrad af behandlingsrelaterede adverse events
  • Ændringer i laboratorieværdier (blodprøver)
  • Ændringer i vitale tegn, EKG og fysisk undersøgelse

Alle bivirkninger vurderes ifølge NCI CTCAE version 5 kriterierne, som er internationale standarder for vurdering af bivirkninger ved kræftbehandling[1]. Særlig opmærksomhed gives til tumor lysis syndrom og cytokin release syndrom, som er kendte komplikationer ved immunbehandlinger[1].

Effektivitetsmålinger

Effektiviteten af LIS1 vurderes primært gennem objektiv respons rate (ORR), som er procentdelen af patienter, der opnår enten komplet respons (CR) eller partial respons (PR)[1]. Disse responser vurderes ifølge Lugano kriterierne med LYRIC modifikationer[1].

Andre vigtige effektivitetsmålinger inkluderer[1]:

  • Respons varighed: Hvor længe behandlingseffekten varer
  • Tid til respons (TTR): Hvor hurtigt behandlingen virker
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Tiden før sygdommen bliver værre
  • Samlet overlevelse (OS): Patienternes levetid
  • Andel af patienter, der kan “brobygges til transplantation”

Lægemidlets Opførsel i Kroppen

Forsøget undersøger nøje, hvordan kroppen håndterer LIS1 gennem detaljerede farmakokinetiske studier[1]. Dette inkluderer måling af:

  • Maksimal koncentration (Cmax): Den højeste koncentration af lægemiddel i blodet
  • Tid til maksimal koncentration (Tmax): Hvor hurtigt lægemidlet når sin højeste koncentration
  • Area under kurven (AUC): Total eksponering for lægemidlet over tid
  • Halveringstid (T½): Hvor lang tid det tager for kroppen at udskille halvdelen af lægemidlet
  • Clearance (CL): Hvor hurtigt kroppen fjerner lægemidlet
  • Distributionsvolumen (Vd): Hvor meget lægemidlet spreder sig i kroppen

Et særligt fokusområde er udviklingen af anti-drug antistoffer (ADA), som er immunreaktioner, hvor kroppen laver antistoffer mod LIS1[1]. Dette kan påvirke behandlingens effektivitet og er derfor vigtigt at overvåge.

Aspekt Beskrivelse
Lægemiddel Anti-T lymfocyt immunoglobulin til human brug fra gris (LIS1)
Sygdom Periferisk T-celle lymfom (PTCL) – tilbagevendende eller behandlingsresistent
Forsøgstype Fase I/II, åbent, multi-center studie
Hovedformål Finde sikker dosis og teste effektivitet af LIS1
Deltagere Voksne patienter over 18 år med tidligere behandlet PTCL
Behandlingsform Intravenøs infusion (direkte i blodåren)
Primære endepunkter Sikkerhed, tolerabilitet og objektiv respons rate
Forsøgsdesign To dele: Dosiseskalering efterfulgt af dosisekspansion

FAQ

  • Hvad er Anti-T lymfocyt immunoglobulin til human brug fra gris? Det er et polyklonalt antistof kaldet LIS1, der er udviklet til at bekæmpe T-celle lymfom. Det kommer fra grise og er modificeret til at fungere hos mennesker. Lægemidlet gives som en infusion i blodåren og er designet til at målrette og ødelægge kræftcellerne i T-celle lymfom.
  • Hvilke patienter kan deltage i forsøget med LIS1? Forsøget er for voksne patienter over 18 år med periferisk T-celle lymfom, som har fået behandling før, men hvor kræften er kommet tilbage eller ikke reagerede på behandlingen. Patienterne skal være i rimelig god tilstand og have normale organfunktioner for at kunne deltage.
  • Hvordan gives LIS1 behandlingen? LIS1 gives som en infusion direkte i blodåren. Behandlingen foregår på hospitalet, hvor patienterne overvåges nøje for bivirkninger. Forsøget er delt i to dele – først findes den rette dosis, og derefter testes effektiviteten af behandlingen.
  • Hvilke bivirkninger kan der være ved LIS1? Da det er et nyt lægemiddel under afprøvning, er alle bivirkninger ikke kendt endnu. Forsøget overvåger nøje for tegn på forgiftning, ændringer i blodprøver, hjerteproblemer og immunreaktioner. Patienter kan opleve almindelige bivirkninger som ved andre immunbehandlinger.
  • Hvad er formålet med dette kliniske forsøg? Forsøgets hovedformål er at finde den sikre og effektive dosis af LIS1 og teste, hvor godt det virker mod T-celle lymfom. Forskerne vil også undersøge, hvordan kroppen optager og udskiller lægemidlet, og om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen.

Igangværende kliniske forsøg for Anti-T Lymphocyte Immunoglobulin For Human Use, Pig

  • Afprøvning af LIS1-behandling hos patienter med tilbagevendende T-celle lymfom (PTCL) for at finde den rette dosis og undersøge virkning

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Italien

Ordliste

  • Anti-T lymfocyt immunoglobulin: Et protein fremstillet fra grise, der kan genkende og binde sig til T-celler for at ødelægge dem. Bruges til behandling af T-celle lymfom.
  • Polyklonalt antistof: En type protein, der kan genkende mange forskellige mål på kræftcellerne. Det er mere bredt virkende end monoklonale antistoffer.
  • Periferisk T-celle lymfom (PTCL): En sjælden og aggressiv type blodkræft, der opstår i T-celler uden for knoglemarven og milt. Det er ofte svært at behandle.
  • Fase I/II forsøg: En type klinisk forsøg, der først tester sikkerheden og finder den rette dosis, og derefter tester effektiviteten af et nyt lægemiddel.
  • Relapsed/refractory: Tilbagevendende eller behandlingsresistent kræft. Det betyder, at kræften enten er kommet tilbage efter behandling eller aldrig reagerede på behandlingen.
  • Maksimal tolereret dosis (MTD): Den højeste dosis af et lægemiddel, som patienter kan tåle uden at få alvorlige bivirkninger.
  • Objektiv respons rate (ORR): Procentdelen af patienter, hvor tumoren bliver mindre eller forsvinder helt efter behandling.
  • Dosis-begrænsende toksicitet (DLT): Alvorlige bivirkninger, der opstår ved for høje doser af et lægemiddel og kræver, at dosis reduceres.
  • Farmakokinetik: Studiet af, hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.
  • Anti-drug antibodies (ADA): Antistoffer, som kroppens immunsystem laver mod et lægemiddel, hvilket kan påvirke behandlingens effektivitet.
  • Complete response (CR): Når alle tegn på kræft forsvinder efter behandling, selvom det ikke nødvendigvis betyder, at patienten er helbredt.
  • Partial response (PR): Når tumoren bliver mindst 50% mindre efter behandling, men ikke forsvinder helt.
  • Progressionsfri overlevelse: Tiden fra behandlingsstart til kræften bliver værre eller patienten dør.
  • ECOG performance status: En skala fra 0-5, der måler patientens almindelige tilstand og evne til at klare dagligdags aktiviteter.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-lis1-behandling-hos-patienter-med-tilbagevendende-t-celle-lymfom-ptcl-for-at-finde-den-rette-dosis-og-undersoge-virkning/