Indholdsfortegnelse
- Hvad er Anti-SARS-CoV-2 Polyklonal Hyperimmun Globulin?
- Kliniske Forsøg og Forsøgsdesign
- Behandlingsmetode og Dosering
- Krav til Deltagere
- Formål med Forsøgene
- Måling af Behandlingseffekt
- Sikkerhed og Bivirkninger
Hvad er Anti-SARS-CoV-2 Polyklonal Hyperimmun Globulin?
Anti-SARS-CoV-2 polyklonal hyperimmun globulin, også kendt som COVID-HIGIV, Anti-SARS-CoV-2 immunoglobulin eller COVID-19 hIVIG, er et koncentreret præparat af antistoffer, der er specifikt designet til at bekæmpe SARS-CoV-2 virus[1]. Dette lægemiddel tilhører kategorien af polyklonale hyperimmune globuliner, hvilket betyder, at det indeholder mange forskellige typer antistoffer mod det samme virus[1].
Lægemidlet fremstilles som en infusionsvæske, der gives direkte i blodåren[1]. Det er udviklet af Regents of the University of Minnesota og klassificeres som et strukturelt forskelligartet stof – immunoglobulin[1].
Behandlingen fungerer som en form for passiv immunterapi, hvor patienten får færdiglavede antistoffer udefra, i stedet for at kroppen skal producere sine egne antistoffer[1]. Dette kan hjælpe immunforsvaret med at reagere hurtigere og mere effektivt mod COVID-19 infektionen.
Kliniske Forsøg og Forsøgsdesign
Det primære kliniske forsøg hedder “Outpatient Treatment with Anti-Coronavirus Immunoglobulin” (OTAC) og er et internationalt, multicenterstudie[1]. Forsøget er designet som et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret forsøg, hvilket betyder:
- Randomiseret: Deltagere fordeles tilfældigt til enten behandlings- eller kontrolgruppen
- Dobbelt-blindet: Hverken deltagere eller forskere ved, hvem der får den aktive behandling
- Placebo-kontrolleret: Kontrolgruppen får en “falsk” behandling til sammenligning
Forsøget fokuserer på ikke-indlagte patienter med tidlig COVID-19 infektion[1]. Alle studiemedarbejdere forbliver blindede for behandlingsgruppe-forskelle i hele forsøgsperioden, bortset fra statistikere der laver analyser til datasikkerhedskomiteen[1].
Forsøget er opdelt i to stratum (undergrupper) baseret på, om deltagerne får andre COVID-19 behandlinger som del af standardbehandlingen[1].
Behandlingsmetode og Dosering
Behandlingen gives som en enkelt infusion på randomiseringsdagen (dag 0)[1]. Infusionsvolumenet kan variere mellem 50 ml og 300 ml, alt efter patientens behov[1]. Den aktive behandling indeholder 0,1 g immunoglobulin (IgG) per milliliter[1].
Den maksimale daglige dosis er 300 ml, og den maksimale samlede behandlingsdosis er også 300 ml, da det kun gives som en enkelt behandling[1]. Behandlingsperioden er kun 1 dag, men patienterne følges i 28 dage efter behandlingen[1].
Placebobehandlingen ser helt identisk ud som den aktive behandling, så hverken patient eller sundhedspersonale kan skelne mellem dem[1].
Krav til Deltagere
Inklusionskriterier
For at kunne deltage i forsøget skal patienter opfylde følgende krav[1]:
- Være i klinisk risiko baseret på alder ≥55 år eller være voksen (≥18 år) med en immunsupprimeret tilstand
- Have positiv test for SARS-CoV-2 inden for ≤5 dage (første positive test skal være inden for 5 dage)
- Være inden for ≤5 dage fra symptomdebut, hvis symptomatisk
- Acceptere ikke at deltage i andre kliniske forsøg for COVID-19 behandling gennem dag 7
- Give skriftligt informeret samtykke og forpligte sig til at følge forsøgsprotokollen
Eksklusionskriterier
Patienter kan ikke deltage, hvis de[1]:
- Er asymptomatiske og tidligere har haft symptomer, som nu er forsvundet i >24 timer
- Er asymptomatiske og har fået COVID-19 vaccination (≥1 dosis)
- Bliver evalueret for mulig hospitalsindlæggelse
- Har tegn på lungebetændelse og/eller hypoksi på grund af COVID-19
- Tidligere har fået immunoglobulinprodukter inden for de sidste 90 dage
- Har trombotiske eller prokoagulant tilstande som akut koronarsyndrom, slagtilfælde eller blodpropper
- Har IgA-mangel eller anti-IgA antistoffer
- Har medicinske tilstande, hvor 300 ml intravenøs væske kan udgøre en risiko
Formål med Forsøgene
Det primære formål med forsøget er at sammenligne sikkerhed og effekt af en enkelt infusion med hyperimmun immunoglobulin versus placebo hos ikke-indlagte patienter med nylig diagnosticeret SARS-CoV-2 infektion[1]. Forskerne vil evaluere den kliniske status efter syv dage.
Forsøget tester to hovedhypoteser[1]:
- Effekt hos deltagere, hvor direkte antivirale midler ikke var ordineret som del af standardbehandlingen
- Effekt hos alle randomiserede deltagere kombineret
De sekundære formål inkluderer analyse af undergrupper og sikkerhedsresultater for alle randomiserede deltagere[1].
Måling af Behandlingseffekt
Primære Effektmål
Behandlingseffekten måles ved hjælp af en 5-punkts ordinalskala, der beskriver sygdommens alvorlighed[1]:
- Asymptomatisk og ingen begrænsninger i sædvanlig aktivitet på grund af COVID-19
- Let COVID-19 sygdom eller mindre begrænsninger i sædvanlig aktivitet
- Moderat COVID-19 sygdom og større begrænsninger i sædvanlig aktivitet
- Svær COVID-19 eller andre alvorlige sygdomsmanifestationer
- Kritisk sygdom fra COVID-19 eller død
Sekundære Effektmål
Forsøget måler også mange andre vigtige resultater gennem 28 dage[1]:
- Hospitalsindlæggelse eller død af enhver årsag
- Dødelighed af enhver årsag
- Betydelig sygdomsforværring baseret på ordinalskalaen
- Ændringer i virusmængde mellem dag 0 og dag 7
- Ændringer i SARS-CoV-2 antistoffer mellem dag 0 og dag 7
- Brug af sundhedsressourcer gennem 28 dage
- Respiratoriske symptomer og funktionsforstyrrelser
- Iltmætning i blodet gennem dag 7
Sikkerhed og Bivirkninger
Som med alle behandlinger med blodprodukter er der visse sikkerhedsovervejelser ved Anti-SARS-CoV-2 polyklonal hyperimmun globulin[1]. Patienter med tidligere overfølsomhed over for blod, plasma eller IVIG-hjælpestoffer kan ikke deltage i forsøget[1].
Særlige risikogrupper, der er udelukket fra forsøget, inkluderer[1]:
- Patienter med IgA-mangel eller anti-IgA antistoffer på grund af risiko for alvorlige allergiske reaktioner
- Patienter med trombotiske tilstande som kan øge risikoen for blodpropper
- Patienter med koagulationsforstyrrelser som kan påvirke blodets størkningsevne
- Patienter med hjertesvigt eller andre tilstande, hvor ekstra væsketilførsel kan være skadelig
Forsøget overvåges nøje af en datasikkerhedskomité, der kan stoppe forsøget, hvis der opdages uacceptable sikkerhedsrisici[1].



