Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Anti-(Misfolded Human Superoxide Dismutase 1) Human Igg1M3 Monoclonal Antibody

AP-101 er et nyt lægemiddel, der undersøges som behandling for amyotrofisk lateral sklerose (ALS), også kendt som Lou Gehrigs sygdom. Dette monoklonale antistof er designet til at målrette fejlfoldede proteiner i hjernen og rygmarven. Der pågår kliniske forsøg for at teste sikkerheden og virkningen af AP-101 hos patienter med både familiær og sporadisk ALS.

Indholdsfortegnelse

Hvad er AP-101?

AP-101 er et monoklonalt antistof, der også går under navnet Alpha-miSOD1[1]. Dette lægemiddel er udviklet som en målrettet behandling for amyotrofisk lateral sklerose (ALS)[1]. AP-101 er et humant IgG1m3 antistof, der er designet til specifikt at binde sig til fejlfoldede former af superoxid dismutase 1 (SOD1) proteiner[1].

Lægemidlet har følgende synonymer og betegnelser:

  • Alpha-miSOD1
  • Rekombinant humant IgG1m3 antistof rettet mod fejlfoldet humant SOD1
  • Humant IgG1m3 antistof rettet mod fejlfoldet humant superoxid dismutase 1
  • AP-101

AP-101 er klassificeret som et biologisk lægemiddel af biotechnologisk oprindelse[1]. Det er udviklet af AL-S PHARMA AG og har fået orphan drug status fra EMA (European Medicines Agency) med nummeret EMA/OD/030/17/1894[1].

ALS – Amyotrofisk lateral sklerose

ALS er en progressiv neurodegenerativ sygdom, der påvirker motorneuroner – de nerveceller i hjernen og rygmarven, som kontrollerer muskelbevægelser[1]. Sygdommen forårsager gradvist tab af muskelkraft og -kontrol, hvilket fører til problemer med gang, tale, synkning og til sidst vejrtrækning.

Der findes to hovedtyper af ALS:

  • Familiær ALS (fALS): En nedarvet form der udgør omkring 10% af alle tilfælde og skyldes genetiske mutationer[1]
  • Sporadisk ALS (sALS): Den mest almindelige form (ca. 90% af tilfældene) uden kendt genetisk årsag[1]

Ved familiær ALS er SOD1-mutationer en af de mest almindelige genetiske årsager[1]. Disse mutationer fører til produktion af fejlfoldede SOD1-proteiner, som kan være giftige for motorneuroner.

Hvordan virker AP-101?

AP-101 virker ved at binde sig specifikt til fejlfoldede SOD1-proteiner[1]. Normalt har SOD1-enzymet en vigtig beskyttende funktion i cellerne, da det hjælper med at neutralisere skadelige frie radikaler. Men når SOD1-proteiner folder sig forkert på grund af genetiske mutationer eller andre faktorer, kan de blive giftige for nerveceller.

Det monoklonale antistof AP-101 kan:

  • Genkende og binde sig til de fejlfoldede SOD1-proteiner
  • Potentielt hjælpe med at fjerne disse skadelige proteiner fra nervesystemet
  • Mindske den toksiske effekt af fejlfoldede proteiner på motorneuroner

Denne tilgang repræsenterer en ny strategi i ALS-behandling ved at målrette selve årsagen til nervecelleskade i stedet for kun at behandle symptomerne.

Det kliniske forsøg

Det igangværende studie er et fase 2a klinisk forsøg – et tidligt trin i udviklingen af nye lægemidler[1]. Forsøget er designet som:

  • Multicenter: Udføres på flere hospitaler/klinikker
  • Randomiseret: Deltagere tildeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper
  • Dobbeltblind: Hverken deltagere eller forskere ved, hvem der får aktiv behandling
  • Placebokontrolleret: Nogle deltagere får inaktiv behandling til sammenligning

Forsøget består af to faser:

  1. Dobbeltblind fase: 6 måneders behandling hvor deltagere ikke ved om de får AP-101 eller placebo[1]
  2. Open-label forlængelse: Alle deltagere kan få AP-101 i en forlængelsesperiode[1]

Det primære formål er at vurdere sikkerhed og tolerabilitet af AP-101 hos ALS-patienter[1].

Hvem kan deltage?

For at kunne deltage i forsøget skal patienter opfylde specifikke kriterier[1]:

Inklusionskriterier:

  • Være mindst 18 år gammel[1]
  • Have en diagnose af ALS ifølge El-Escorial kriterierne eller Gold Coast kriterierne[1]
  • For familiær ALS: Bekræftet patogen SOD1-mutation[1]
  • Symptombegyndelse inden for de sidste 24 måneder[1]
  • Lungefunktion (SVC) på mindst 50% af forventet værdi[1]
  • Ingen brug af BiPAP/PAV ventilation mere end 4 timer dagligt[1]

Medicinkrav:

  • Hvis på riluzole: Stabil dosis i mindst 30 dage før start[1]
  • Hvis på edaravone: Skal have gennemført 2 cykler ved baseline[1]
  • Hvis på natriumfenylbutyrat eller taurursodiol: Stabil dosis i mindst 30 dage[1]

Eksklusionskriterier:

  • Gravide eller ammende kvinder[1]
  • Tidligere behandling med antisense behandling mod SOD1 (som tofersen) inden for 6 måneder[1]
  • Trakeostomi for ALS-symptomer[1]
  • Andre årsager til muskelsvaghed[1]
  • Andre neurodegenerative sygdomme[1]

Behandling og dosering

AP-101 gives som intravenøs injektion – direkte i blodbanen gennem en blodåre[1]. Behandlingsdetaljerne inkluderer:

  • Administreringsform: Injektion til intravenøs brug[1]
  • Maksimal daglig dosis: 2500 mg[1]
  • Maksimal total dosis: 43.000 mg[1]
  • Behandlingsperiode: 12 måneder (6 måneder dobbeltblind + forlængelse)[1]

Under behandlingen skal deltagerne:

  • Have tilstrækkelig venetilgang til blodprøvetagning[1]
  • Kunne møde til ambulant behandling på studiecenteret[1]
  • Følge studiets specifikke procedurer[1]

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af AP-101 er det primære fokus i dette fase 2a forsøg[1]. Forskerne overvåger nøje:

Primære sikkerhedsparametre:

  • Bivirkninger (AE) og alvorlige bivirkninger (SAE), inklusive immunogenicitet[1]
  • Abnormaliteter i vitale tegn[1]
  • Kliniske laboratorieundersøgelser[1]
  • Fysiske og neurologiske undersøgelser[1]
  • EKG-ændringer og vægtændringer[1]

Deltagere skal have normale laboratorieresultater eller acceptable afvigelser, der ikke vurderes som klinisk signifikante[1]. Personer med svær aktiv psykiatrisk sygdom eller betydelig organskade kan ikke deltage[1].

Målinger og effekt

Udover sikkerhed undersøger forsøget også, hvordan AP-101 virker i kroppen og dens potentielle effekt på sygdommen[1]:

Farmakokinetiske målinger:

  • AUC (område under kurven) – et mål for hvor meget medicin der er i kroppen over tid[1]
  • Koncentration ved infusionsslut[1]
  • Halveringstid (t1/2) – hvor hurtigt medicinen udskilles fra kroppen[1]

Penetration til nervesystemet:

  • Måling af AP-101 niveauer i rygmarvsvæsken (CSF) for at vurdere om medicinen når frem til hjernen og rygmarven[1]

Biomarkører for sygdomsaktivitet:

  • Phospho-neurofilament heavy chain (pNfH) i CSF og plasma[1]
  • Neurofilament light chain (NfL) i CSF og plasma[1]

Disse neurofilament proteiner frigives når nerveceller skades, og deres niveauer kan indikere sygdomsaktivitet og potentiel behandlingseffekt[1]. Ved at måle disse markører kan forskerne vurdere, om AP-101 har en positiv effekt på nervecelleskade ved ALS.

Forsøget repræsenterer et vigtigt skridt i udviklingen af nye ALS-behandlinger ved at fokusere på de underliggende molekylære årsager til sygdommen frem for kun symptombehandling[1].

AspektDetaljer
LægemiddelnavnAP-101 (Alpha-miSOD1)
LægemiddeltypeMonoklonalt antistof
SygdomAmyotrofisk lateral sklerose (ALS)
ForsøgstypeFase 2a, randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret
AdministreringIntravenøs injektion
Behandlingsperiode6 måneder + forlængelsesstudie
Maksimal daglig dosis2500 mg
Primært formålTeste sikkerhed og tolerabilitet
MålgruppeVoksne med familiær eller sporadisk ALS
Særlige kravSOD1-mutation for familiær ALS, symptomer <24 måneder

FAQ

  • Hvad er AP-101? AP-101 er et monoklonalt antistof, der også kaldes Alpha-miSOD1. Det er designet til at binde sig til fejlfoldede proteiner kaldet superoxid dismutase 1 (SOD1) i hjernen og rygmarven. Det gives som en injektion direkte i blodbanen.
  • Hvilken sygdom behandler AP-101? AP-101 undersøges som behandling for amyotrofisk lateral sklerose (ALS). ALS er en neurologisk sygdom, der påvirker nerveceller i hjernen og rygmarven, som styrer muskelbevægelser. Det kan være både familiær ALS (nedarvet) og sporadisk ALS (ikke nedarvet).
  • Hvordan gives AP-101? AP-101 gives som en intravenøs injektion, hvilket betyder at medicinen sprøjtes direkte ind i en blodåre. Behandlingen foregår over 6 måneder med flere doser. Den maksimale daglige dosis er 2500 mg.
  • Hvad er formålet med det kliniske forsøg? Forsøget er et fase 2a studie, der skal teste om AP-101 er sikkert og veltolerant hos ALS-patienter. Forskerne undersøger også, hvordan medicinen virker i kroppen, og om den kan påvirke biomarkører i blod og rygmarvsvæske, der er forbundet med ALS.
  • Hvem kan deltage i forsøget? Deltagere skal være over 18 år og have en diagnose af ALS ifølge etablerede kriterier. For familiær ALS skal der være bekræftet en SOD1-mutation. Symptomerne skal være begyndt inden for de sidste 24 måneder, og lungefunktionen skal være mindst 50% af det normale.

Igangværende kliniske forsøg for Anti-(Misfolded Human Superoxide Dismutase 1) Human Igg1M3 Monoclonal Antibody

  • Test af ny medicin (AP-101) til behandling af ALS-patienter: Undersøgelse af sikkerhed og virkning

    Rekrutterer ikke

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Sverige

Ordliste

  • Amyotrofisk lateral sklerose (ALS): En progressiv neurologisk sygdom der påvirker nerveceller i hjernen og rygmarven, som kontrollerer muskelbevægelser. Også kendt som Lou Gehrigs sygdom.
  • Monoklonalt antistof: Et laboratorie-fremstillet protein der kan binde sig til specifikke mål i kroppen, såsom fejlfoldede proteiner eller sygdomsceller.
  • Superoxid dismutase 1 (SOD1): Et enzym der normalt beskytter celler mod skadelige frie radikaler. Når det folder sig forkert, kan det bidrage til nervecelleskade ved ALS.
  • Alpha-miSOD1: Synonymt navn for AP-101, hvor 'miSOD1' står for 'misfolded SOD1' (fejlfoldet SOD1).
  • Familiær ALS: En nedarvet form for ALS der skyldes genetiske mutationer, som kan overføres fra forældre til børn.
  • Sporadisk ALS: Den mest almindelige form for ALS, som opstår uden kendt genetisk årsag eller familiær sammenhæng.
  • Intravenøs injektion: En metode til at give medicin direkte i blodbanen gennem en blodåre, typisk i armen.
  • Biomarkør: Målbare stoffer i kroppen (som proteiner) der kan indikere sygdomsaktivitet eller behandlingseffekt.
  • Neurofilament: Proteiner der findes i nerveceller. Når nerveceller skades, frigives disse proteiner og kan måles i blod eller rygmarvsvæske.
  • Rygmarvsvæske (CSF): Den klare væske der omgiver hjernen og rygmarven. Prøver af denne væske kan vise tegn på sygdom i nervesystemet.
  • Fase 2a studie: Et tidligt stadie i klinisk forskning hvor et nyt lægemiddel testes på en lille gruppe patienter for at vurdere sikkerhed og dosering.
  • Placebokontrolleret: Et forsøgsdesign hvor nogle deltagere får den rigtige medicin, mens andre får en inaktiv behandling (placebo) for sammenligning.
  • SOD1-mutation: En genetisk ændring i SOD1-genet der kan føre til produktion af fejlfoldede SOD1-proteiner og familiær ALS.
  • SVC (Slow Vital Capacity): Et mål for lungefunktion der viser hvor meget luft en person kan puste ud efter at have taget det dybeste åndedrag muligt.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-medicin-ap-101-til-behandling-af-als-patienter-undersogelse-af-sikkerhed-og-virkning/