Indholdsfortegnelse
- Hvad er Amantadine Hemisulfate?
- Kliniske Forsøg med Amantadine
- Hvordan Gives Behandlingen?
- Hvilke Patienter Kan Deltage?
- Hvordan Måles Behandlingens Effekt?
- Hvem Kan Ikke Deltage?
- Sikkerhedsforanstaltninger
Hvad er Amantadine Hemisulfate?
Amantadine hemisulfate er et lægemiddel, der oprindeligt blev udviklet til behandling af Parkinsons sygdom[1]. Stoffet tilhører en gruppe lægemidler kendt som antiviraler og dopaminagonister, men dets anvendelse er nu blevet udvidet til at omfatte neurointensiv behandling[1].
I dag undersøges amantadine hemisulfate som en potentiel behandling for patienter med alvorligt nedsat bevidsthed, især dem med unresponsive wakefulness syndrome – en tilstand hvor patienten kan være vågen, men ikke reagerer meningsfuldt på omgivelserne[1].
Kliniske Forsøg med Amantadine
Det aktuelle kliniske forsøg kaldes ANNES (AmaNtadine for NeuroenhancEment in acutE patients Study) og er designet som et fase IIb forsøg[1]. Dette er et proof of concept studie, hvilket betyder, at forskerne ønsker at bevise, at behandlingen faktisk virker hos patienter med nedsat bevidsthed[1].
Forsøget fokuserer specifikt på patienter på intensivafdelinger og intermediære afdelinger, hvor de får specialiseret overvågning og pleje[1]. Formålet er at undersøge, om amantadine kan forbedre patienternes vigilans – deres evne til at være vågen og opmærksom[1].
Hvordan Gives Behandlingen?
Amantadine hemisulfate gives som en infusionsløsning direkte i patientens blodåre[1]. Det specifikke præparat, der bruges i forsøget, hedder Amantadin-ratiopharm® 200 mg Infusionsløsning[1].
Behandlingsprotokollen er som følger:
- Maksimal daglig dosis: 200 mg[1]
- Maksimal total dosis: 1000 mg[1]
- Behandlingsperiode: 5 dage[1]
- Administrationsform: Infusion i blodåren[1]
Hvilke Patienter Kan Deltage?
For at deltage i forsøget skal patienter opfylde specifikke kriterier[1]:
Inklusionskriterier:
- Informeret samtykke fra patienten eller deres juridiske repræsentant[1]
- Kvinder: Graviditet udelukket ved måling af hCG (human chorionic gonadotropin) i blodet[1]
- Nedsat bevidsthed i mindst 72 timer[1]
- Glasgow Coma Scale under 8[1]
- Normale EEG og EKG resultater[1]
Glasgow Coma Scale er en standardiseret metode til at vurdere bevidsthedsniveau, hvor en score under 8 indikerer alvorligt nedsat bevidsthed[1].
Hvordan Måles Behandlingens Effekt?
Primært endepunkt:
Det hovedsagelige mål for behandlingens success er forbedring i Glasgow Coma Scale efter 5 dages behandling[1]. En patient betragtes som en “responder”, hvis deres GCS-score forbedres med mindst 3 point efter behandlingen[1].
Sekundære endepunkter:
Forskerne måler også forbedringer ved hjælp af andre neurologiske skalaer[1]:
- Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS)[1]
- Full Outline of UnResponsiveness (FOUR) Score[1]
- Intensive Care Delirium Screening Checklist (ICDSC)[1]
- National Institute of Health Stroke Scale (NIHSS)[1]
- Modified Rankin Scale (mRS)[1]
- Glasgow Outcome Scale – Extended (GOS-E)[1]
- Coma Recovery Scale revised (CRS-R)[1]
- Montreal Cognitive Assessment (MoCA) efter 90 dage[1]
Derudover overvåges patienternes EEG-resultater, overlevelse og klinisk forbedring gennem terapeuternes vurderinger[1].
Hvem Kan Ikke Deltage?
Visse patienter kan ikke deltage i forsøget af sikkerhedsmæssige årsager[1]:
Absolutte kontraindikationer:
- Gravide og ammende kvinder[1]
- Patienter med overfølsomhed over for amantadine eller andre bestanddele i medicinen[1]
- Deltagelse i andre interventionelle studier[1]
- Nedsat bevidsthed med kendt årsag som epilepsi, højt blodsukker eller elektrolytforstyrrelser[1]
- Delirium (ICDSC > 4 eller >5 hos afatiske patienter)[1]
Hjerte-kar kontraindikationer:
- Alvorlig ukompenseret hjertesvigt (NYHA IV)[1]
- Kardiomyopati og myokarditis[1]
- AV-blok anden og tredje grad[1]
- Kendt bradykardi (under 55 slag per minut)[1]
- Kendt forlænget QT-interval[1]
- Historie med alvorlige ventrikulære arytmier[1]
- Hypokalæmi eller hypomagnesiæmi[1]
Andre kontraindikationer:
- Historie med epileptiske anfald[1]
- Samtidig behandling med memantin eller andre QT-forlængende lægemidler[1]
- Nedsat nyrefunktion med glomerulær filtrationsrate (GFR) under 10 ml/min[1]
Sikkerhedsforanstaltninger
Forsøget indeholder flere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte deltagerne[1]:
Overvågning under behandling:
- Kontinuerlig EKG-overvågning for at sikre normal hjerterytme[1]
- Regelmæssig EEG-overvågning for at følge hjerneaktivitet[1]
- Blodprøver for at overvåge nyrefunktion og elektrolytbalance[1]
- Daglig vurdering af bevidsthedsniveau ved hjælp af forskellige skalaer[1]
Informeret samtykke:
Da patienterne har nedsat bevidsthed og muligvis ikke kan give informeret samtykke selv, kan deres juridiske repræsentant give samtykke på deres vegne[1]. Dette sikrer, at patienternes rettigheder beskyttes, selv når de ikke selv kan træffe beslutninger.
Opfølgning:
Patienterne følges ikke kun under de 5 dages behandling, men også op til 90 dage efter for at vurdere langsigtede effekter og eventuelle sene bivirkninger[1].



