Alnuctamab

Dette artikel handler om kliniske forsøg med Alnuctamab. Forsøgene undersøger blandt andet sikkerhed, effekt og hvilke patienter med recidiverende eller refraktært multipelt myelom, der kan have gavn af behandlingen.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

Der findes to kliniske forsøg med Alnuctamab i de data, der er givet her. Det ene er et fase 2-forsøg, som blev trukket tilbage, og det andet er et fase 3-forsøg, som er afsluttet.[1][2]

Begge forsøg undersøger personer med recidiverende og/eller refraktært multipelt myelom, altså en blodkræftsygdom, som enten er kommet tilbage eller ikke har reageret godt nok på tidligere behandling.[1][2]

Hvem forsøgene handler om

Forsøgene er målrettet voksne med multipelt myelom, hvor sygdommen er blevet ved med at være aktiv trods tidligere behandling, eller hvor den er kommet igen efter en periode med bedring.[1][2]

I et forsøg blev Alnuctamab undersøgt sammen med mezigdomide, mens det andet forsøg sammenlignede Alnuctamab med standardbehandlinger.[1][2]

Hvad forskerne måler

Et vigtigt mål i forsøgene er sikkerhed, som her betyder, hvilke bivirkninger der opstår, hvor ofte de ses, og hvor alvorlige de er.[1]

Forskerne ser også på tolerabilitet, som handler om, hvor godt patienterne kan tåle behandlingen over tid.[1]

Et andet mål er effekt, for eksempel hvor mange patienter der får en behandlingsrespons, og i fase 3-forsøget også progressionsfri overlevelse, som er tiden fra behandlingsstart til sygdommen bliver værre eller patienten dør.[1][2]

Forsøg 2023-504367-16-00

Dette var et fase 2 forsøg, hvor forskerne ville undersøge Alnuctamab i kombination med mezigdomide hos personer med recidiverende og/eller refraktært multipelt myelom.[1]

Forsøget var et interventionsstudie, hvilket betyder, at deltagerne fik en aktiv behandling, og forskerne fulgte resultaterne løbende.[1]

Det primære mål for alle faser var at registrere type, hyppighed, alvorlighed og sværhedsgrad af bivirkninger, og dette blev fulgt kontinuerligt indtil 80 dage efter sidste dosis af Alnuctamab eller 28 dage efter sidste dosis af mezigdomide, alt efter hvad der kom sidst.[1]

I fase 1b var målet at fastlægge den anbefalede fase 2-dosis, forkortet RP2D, og doseringsplanen for mezigdomide i kombination med Alnuctamab.[1]

I fase 2a var hovedmålet overall response rate, altså hvor stor en andel af deltagerne der fik respons på behandlingen.[1]

Forsøget havde planlagt 67 deltagere, men status var Withdrawn, hvilket betyder, at forsøget blev trukket tilbage.[1]

Forsøg 2023-509472-42-00

Dette var et fase 3 forsøg, der sammenlignede Alnuctamab med standardbehandling hos personer med recidiverende eller refraktært multipelt myelom.[2]

Forsøget var større og omfattede 466 deltagere.[2]

Her var det vigtigste mål progressionsfri overlevelse (PFS), som betyder den tid, en person lever uden at kræften bliver værre.[2]

Forsøget var Completed, altså afsluttet, hvilket betyder, at dataindsamlingen er færdig i dette studie.[2]

Hvad resultaterne kan betyde

De to forsøg viser, at Alnuctamab er blevet undersøgt både i en tidlig kombinationsfase og i et større sammenlignende forsøg mod standardbehandling.[1][2]

Samlet set fokuserer forskningen på, om behandlingen kan være sikker, tålelig og effektiv for patienter med tilbagevendende eller svært behandlingsbar multipelt myelom.[1][2]

Trial ID Fase Tilstand Status Inklusion
2023-504367-16-00 Phase 2 Relapsed and/or Refractory Multiple Myeloma Withdrawn 67
2023-509472-42-00 Phase 3 Relapsed and/or Refractory Multiple Myeloma Completed 466

Igangværende kliniske forsøg for Alnuctamab

  • Afprøvning af lægemidlerne alnuctamab og mezigdomide til behandling af tilbagevendende knoglemarvskræft (myelomatose)

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Danmark
  • Sammenligning af lægemidlet alnuctamab med standardbehandling hos patienter med tilbagevendende knoglemarvskræft (myelomatose)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland +8

Ordliste

  • Multipelt myelom: En kræftsygdom i knoglemarven, hvor bestemte plasmaceller vokser ukontrolleret.
  • Recidiverende: At sygdommen er kommet tilbage efter tidligere behandling.
  • Refraktært: At sygdommen ikke har reageret godt nok på behandling.
  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor forskerne giver en behandling og følger, hvad der sker.
  • Fase 1b: En tidlig del af et forsøg, hvor man blandt andet undersøger dosis og sikkerhed for en kombinationsbehandling.
  • Fase 2a: En del af et forsøg, hvor man ser nærmere på tidlige tegn på effekt hos flere patienter.
  • Fase 3: Et større forsøg, hvor en behandling sammenlignes med standardbehandling.
  • Tolerabilitet: Hvor godt en behandling kan tåles af patienterne.
  • Responsrate: Andelen af patienter, hvor sygdommen reagerer på behandlingen.
  • Progressionsfri overlevelse: Tiden fra behandlingens start, til sygdommen bliver værre, eller patienten dør.
  • Standardbehandling: Den behandling, som normalt bruges som sammenligning i et forsøg.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504367-16-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-509472-42-00