Europas førende søgning efter kliniske forsøg

ALN-961583

Dette artikel handler om kliniske forsøg med ALN-961583. Forsøget undersøger, om behandlingen er sikker, tolereres godt og kan have effekt hos patienter med cerebral amyloid angiopati (CAA). Studiet er et fase 2-forsøg med patienter, der har denne hjernesygdom.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Dette er et interventionelt studie, hvor forskerne giver en behandling og sammenligner den med placebo for at se, om der er forskel på resultatet.[1]

Studiet undersøger ALN-961583 hos patienter med cerebral amyloid angiopati (CAA), som er en neurologisk sygdom, hvor amyloid samler sig i blodkarrenes vægge i hjernen og kan give blødning i hjernen.[1]

Forsøgets korte beskrivelse er at vurdere effekten af ALN-961583 på forekomsten af nye lobære cerebrale mikroblødninger.[1]

Hvem forsøget er for

Forsøget er rettet mod patienter med CAA, altså personer med denne bestemte hjernesygdom.[1]

Der er ikke oplyst flere detaljer i kildedata om alder, køn eller andre krav for at kunne deltage.[1]

Behandlinger i studiet

Deltagerne får enten ALN-961583 eller placebo.[1]

Placebo betyder en sammenligningsbehandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at se, om den aktive behandling giver en reel forskel.[1]

I kildedata står der også Mivelsiran som navn i interventionsfeltet, men forsøgets titel og øvrige oplysninger knytter studiet til ALN-961583.[1]

Fase og status

Studiet er i fase 2, som er en forsøgsfase, hvor man undersøger både sikkerhed og om behandlingen ser ud til at virke hos patienter med sygdommen.[1]

Status er Authorised, hvilket betyder, at forsøget er godkendt til at blive gennemført.[1]

Studiet planlægger at inkludere 200 deltagere.[1]

Hvad forskerne måler

Det vigtigste mål i studiet er den årlige rate af nye lobære cerebrale mikroblødninger set på MRI.[1]

En lobær cerebral mikroblødning er en lille blødning i hjernens yderste dele, og den bruges her som et mål for sygdomsaktivitet.[1]

MRI er en skanning, der kan vise forandringer i hjernen uden operation.[1]

Vigtige begreber i studiet

Sikkerhed handler om, hvor godt behandlingen tåles, og om der opstår skadelige virkninger.[1]

Tolerabilitet betyder, hvor godt deltagerne kan holde behandlingen ud i praksis.[1]

Effekt betyder, om behandlingen hjælper mod sygdommen eller ændrer sygdomsforløbet.[1]

Placebo er en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning i forsøg.[1]

Enrolment er det antal deltagere, som studiet planlægger at tage med.[1]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2023-510137-29-01 Phase 2 Cerebral Amyloid Angiopathy (CAA) Authorised 200

FAQ

  • Hvad undersøger kliniske forsøg med ALN-961583? Forsøget undersøger, om ALN-961583 kan påvirke sygdomsforløbet ved cerebral amyloid angiopati. Man ser især på sikkerhed, tolerabilitet og effekt.
  • Hvem kan deltage i forsøget? Forsøget er rettet mod patienter med cerebral amyloid angiopati (CAA). Det betyder, at deltagerne har en sygdom, hvor amyloid ophobes i blodkarrene i hjernen.
  • Hvilken fase er studiet i? Studiet er i fase 2. Det er en fase, hvor man undersøger både effekt og sikkerhed hos en gruppe patienter med den sygdom, der studeres.
  • Hvad måler forskerne som det vigtigste resultat? Det vigtigste mål er den årlige rate af nye lobære cerebrale mikroblødninger set på MRI. MRI er en skanning, som kan vise små forandringer i hjernen.
  • Er der en kontrolgruppe i studiet? Ja, forsøget sammenligner ALN-961583 med placebo. Placebo er en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at sammenligne resultater.

Igangværende kliniske forsøg for ALN-961583

  • Test af ALN-APP medicin til behandling af blodkarsygdom i hjernen (cerebral amyloid angiopati)

    Rekrutterer

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

Ordliste

  • Cerebral amyloid angiopati (CAA): En neurologisk sygdom, hvor amyloidproteiner samler sig i væggene i blodkar i hjernen. Det kan give problemer som blødning i hjernen.
  • Amyloid: Et protein, som kan aflejres i væv. I dette studie er det ophobning i hjernens blodkar, der er vigtig.
  • Interventionelt studie: Et forsøg, hvor deltagerne får en behandling eller placebo, så forskerne kan sammenligne effekten.
  • Fase 2: En tidlig forsøgsfase, hvor man undersøger, om en behandling ser ud til at virke, og om den er sikker nok til videre forskning.
  • Sikkerhed: Hvor godt en behandling tåles, og om der opstår skadelige virkninger.
  • Tolerabilitet: Hvor godt en patient kan holde behandlingen ud i praksis.
  • Effekt: Om behandlingen hjælper mod sygdommen eller ændrer sygdommens udvikling.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges som sammenligning i et forsøg.
  • MRI: En skanning af kroppen, her hjernen, som bruger magnetfelter til at vise billeder af væv og forandringer.
  • Lobære cerebrale mikroblødninger: Små blødninger i de yderste dele af hjernen. I dette studie bruges de som et vigtigt mål for sygdomsaktivitet.
  • Enrolment: Antal deltagere, som studiet planlægger at inkludere.
  • Authorised: Studiet har fået tilladelse til at blive gennemført.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-510137-29-01