Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem forsøgene handler om
- Hvad forsøgene måler
- Forsøgsdesign og fase
- Praktiske forskelle mellem forsøgene
- Begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De to kliniske forsøg undersøger Alglucosidase Alfa i forbindelse med Pompe sygdom, men de har forskellige mål og forskellige patientgrupper.[1][2]
Det ene forsøg, TRIPO-Study, ser på, om behandlingen kan gives sjældnere uden at sygdommen bliver værre hos en udvalgt gruppe ældre patienter med stabil sen debut Pompe sygdom.[1]
Det andet forsøg undersøger langtidsvirkninger og økonomiske forhold ved enzymbehandling hos børn og voksne med Pompe sygdom.[2]
Hvem forsøgene handler om
TRIPO-Study er målrettet en lille gruppe på 10 deltagere med sen debut Pompe sygdom (LOPD), som er stabile og ikke har behov for kørestol eller daglig respirationsstøtte, mens de er vågne og siddende.[1]
Forsøget beskriver også, at deltagerne ikke må være i umiddelbar risiko for at miste evnen til at klare vigtige daglige aktiviteter.[1]
Det andet forsøg omfatter 156 børn og voksne med Pompe sygdom, og i forsøgsbeskrivelsen bruges også navnene glycogenosis type II og acid maltase deficiency for samme sygdom.[2]
Hvad forsøgene måler
TRIPO-Study måler muskelstyrke med manuel muskeltest og håndholdt dynamometri, som er en måde at måle kraft i musklerne på.[1]
Det samme forsøg måler også muskelfunktion med 6-minutters gangtest og quick motor function test samt lungefunktion med vitalkapacitet i siddende og liggende stilling, maksimal indåndingskraft og maksimal udåndingskraft.[1]
Derudover bruger det spørgeskemaer om patienternes egen oplevelse af funktion og livskvalitet, herunder mR-PAct og SF-36.[1]
Sikkerheden følges ved at måle puls, blodtryk, vejrtrækningsfrekvens, vægt og behandlingsopståede bivirkninger, herunder reaktioner i forbindelse med infusion.[1]
Det andet forsøg måler overlevelse, muskelstyrke og funktion, motorisk og mental udvikling, lungefunktion, hjerteforandringer, høretab, sygdomssymptomer, handicap, livskvalitet, træthed, muskelmasse, muskelgendannelse og omkostninger.[2]
Disse mål viser, at forsøget ikke kun ser på kroppen, men også på hverdag, trivsel og ressourcer brugt på pleje og behandling.[2]
Forsøgsdesign og fase
Begge studier er interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne følger resultatet over tid.[1][2]
Begge forsøg er i fase 3, som er en senere forsøgsfase, hvor behandling undersøges i større grupper for at lære mere om effekt og sikkerhed.[1][2]
TRIPO-Study undersøger, om behandling med enzym erstatningsterapi kan gives én gang hver 4. uge i stedet for hver 2. uge, uden at muskelstyrke, muskelfunktion og lungefunktion forværres mere.[1]
Forsøgsbeskrivelsen siger også, at hvis denne sjældnere plan er sikker i 9 måneder og ikke øger sygdomsudviklingen, vil man undersøge, om behandlingen på et senere tidspunkt kan stoppes helt.[1]
Det andet forsøg bruger Myozyme og har som mål at øge viden om de langsigtede kliniske virkninger af enzymbehandling samt at forbedre behandlingen og støtten til patienter med Pompe sygdom.[2]
Praktiske forskelle mellem forsøgene
De to forsøg har forskellige praktiske fokusområder, selv om de begge handler om Pompe sygdom og enzymbehandling.[1][2]
- TRIPO-Study undersøger færre infusioner og ser især på, om en mere sjælden behandlingsplan kan holde sygdommen stabil.[1]
- Det andet forsøg undersøger langsigtede resultater, hverdagsbelastning og økonomiske konsekvenser af behandling hos børn og voksne.[2]
- TRIPO-Study har 10 deltagere, mens det andet forsøg har 156 deltagere, så grupperne er meget forskellige i størrelse.[1][2]
- TRIPO-Study fokuserer især på muskel- og lungefunktion, mens det andet forsøg også omfatter hjertefunktion, hørelse, træthed, muskelgendannelse og omkostninger.[1][2]
Begreber i forsøgene
Et endepunkt er det mål, forskerne bruger til at vurdere, om et forsøg viser en vigtig effekt.[1][2]
I disse studier er nogle endepunkter fysiske mål som gangdistance og lungefunktion, mens andre er patientrapporterede mål, altså oplysninger som patienten selv giver om sin tilstand.[1]
Infusionsrelaterede reaktioner betyder gener, som kan opstå i forbindelse med, at medicin gives i en blodåre.[1]
Livskvalitet handler om, hvordan patienten oplever sit helbred, sin energi og sin hverdag.[1][2]
Omkostninger i det andet forsøg dækker udgifter til pleje, uformel hjælp fra pårørende og tab af produktivitet, som betyder tid eller arbejde, der går tabt på grund af sygdom.[2]



