Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Alfa-D-Mannopyranosyl Phosphate Dipotassium

GLM101 er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som en potentiel behandling for PMM2-CDG, en sjælden medfødt sygdom. Det aktive stof i GLM101 er alfa-d-mannopyranosyl phosphat dikalium, som gives direkte i blodåren. De igangværende forsøg undersøger, om medicinen kan forbedre balance- og koordinationsproblemer hos patienter med denne sjældne tilstand.

Indholdsfortegnelse

Hvad er GLM101?

GLM101 er et eksperimentelt lægemiddel, der indeholder det aktive stof alfa-d-mannopyranosyl phosphat dikalium[1][2][3]. Medicinen er udviklet af firmaet Glycomine Inc og er designet til at behandle patienter med PMM2-CDG, en sjælden medfødt sygdom[1][2][3].

GLM101 gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen infunderes direkte i patientens blodåre[1][2][3]. Det aktive stof er også beskrevet som liposomal mannose-1-fosfat, hvilket indikerer, at sukkerenheden er indkapslet i små fedtbobler for at beskytte den og forbedre dens transport i kroppen[1][2].

GLM101 har fået tildelt status som orphan drug med betegnelsen EMA/OD/055/18, hvilket betyder, at det er anerkendt som et lægemiddel beregnet til behandling af en sjælden sygdom[1][2][3].

PMM2-CDG sygdommen

PMM2-CDG er en sjælden medfødt forstyrrelse af glykosylering, som påvirker kroppens evne til at producere proteiner korrekt[1][2][3]. Sygdommen klassificeres som en metabolisk forstyrrelse og hører under kategorien af ernærings- og metaboliske sygdomme[1][2][3].

Diagnosen af PMM2-CDG kræver påvisning af biallelic pathogene eller sandsynligt pathogene varianter, eller demonstration af sådanne varianter kombineret med phosphomannomutase-2 (PMM2) enzymaktivitet, der er i overensstemmelse med diagnosen[1][2][3].

Et af de mest markante symptomer på PMM2-CDG er ataksi, som er problemer med balance og koordination af bevægelser[1][2][3]. Dette symptom er hovedfokuset for behandlingen med GLM101.

Kliniske forsøg med GLM101

Der er i øjeblikket tre forskellige kliniske forsøg i gang med GLM101, som alle undersøger medicinens sikkerhed og effekt hos patienter med PMM2-CDG. Forsøgene omfatter både fase 2 og fase 2b studier[1][2][3].

Medicinen gives i doser på op til 30 mg/kg kropsvægt som ugentlige infusioner[1][2][3]. Behandlingsperioderne varierer fra 24 til 48 uger afhængigt af det specifikke forsøg[1][2][3].

Fase 2-forsøg: Effekt på balance og koordination

Det første fase 2-forsøg er et randomiseret, åbent, 24-ugers studie, der undersøger GLM101’s farmakodynamik, sikkerhed, tolerabilitet og farmakokinetik[2]. Studiet inkluderer voksne, unge og børn med PMM2-CDG[2].

Det primære formål med dette forsøg er at karakterisere ændringerne i ataksi efter 12 og 24 ugers behandling med GLM101[2]. Ataksi måles ved hjælp af standardiserede skalaer for at vurdere forbedringer i patienternes balance og koordination[2].

Forsøget inkluderer flere forskellige aldersgrupper:

  • Voksne (18-65 år)[2]
  • Unge (12-17 år)[2]
  • Børn (2-11 år)[2]

De sekundære formål inkluderer vurdering af sikkerhed og tolerabilitet samt undersøgelse af medicinens farmakokinetik (hvordan kroppen optager og udskiller medicinen) over 24 uger[2].

Fase 2b-forsøg: Sammenligning med placebo

Det mest avancerede forsøg er et fase 2b, multicenter, dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret studie[3]. Dette forsøg er designet til at give det stærkeste videnskabelige bevis for GLM101’s effektivitet.

Det primære formål er at karakterisere ændringen i ataksi ved 24 uger, hvor GLM101 sammenlignes med placebo ved hjælp af ICARS-skalaen (International Cooperative Ataxia Rating Scale)[3].

Forsøget har flere sekundære formål, herunder:

  • Vurdering af ændringer i ataksi ved hjælp af SARA-skalaen (Scale for the Assessment and Rating of Ataxia)[3]
  • Evaluering af ændringer i grovmotorik målt ved GRO-skalaen[3]
  • Undersøgelse af patient-, plejeperson- og lægevurderinger af forbedring[3]
  • Sikkerhed og tolerabilitet over 24 uger[3]

Dette forsøg inkluderer patienter fra 4 år og opefter med en ICARS-score mellem 20 og 80, hvilket sikrer, at deltagerne har målbare balance- og koordinationsproblemer[3].

Langtidsundersøgelse af sikkerhed

Det tredje forsøg er en fase 2, åben forlængelseundersøgelse, der fokuserer på langtidssikkerheden af GLM101[1]. Dette forsøg er beregnet til patienter, som tidligere har deltaget i andre GLM101-studier[1].

Det primære formål er at undersøge sikkerheden af GLM101 hos PMM2-CDG patienter, som tidligere har modtaget GLM101[1]. Forsøget kan vare op til 48 uger og giver værdifuld information om langtidseffekterne af behandlingen[1].

De sekundære formål inkluderer:

  • Undersøgelse af ændringer i koordination og balance[1]
  • Måling af det sukker (mannose-1-fosfat), som GLM101 leverer til patienterne[1]

Sikkerhed og bivirkninger

Alle tre forsøg overvåger nøje sikkerheden af GLM101-behandling. De primære sikkerhedsparametre, der overvåges, inkluderer:

  • Bivirkninger (adverse events) og alvorlige bivirkninger[1][2][3]
  • Infusionsrelaterede reaktioner, som kan opstå under eller efter infusionen[2][3]
  • Dødsfald og behandlingsstop på grund af bivirkninger[1][2][3]
  • Kliniske laboratorietest (blod- og urinprøver)[1][2][3]
  • EKG-ændringer (hjerterytmeforandringer)[1][2][3]
  • Vitale tegn som blodtryk, hjertefrekvens og kropstemperatur[1][2][3]

Forsøgene har specifikke sikkerhedskriterier, herunder at patienter med QTc-interval ≥ 450 ms eller andre klinisk signifikante EKG-abnormiteter udelukkes[2][3].

Deltagere og kriterier

Forsøgene har specifikke kriterier for, hvem der kan deltage. De generelle inklusionskriterier inkluderer:

  • Molekylært bekræftet diagnose af PMM2-CDG[1][2][3]
  • Alder fra 2 til 65 år, afhængigt af det specifikke forsøg[1][2][3]
  • Evne til at give informeret samtykke eller have en juridisk repræsentant[1][2][3]
  • Kropsvægt under 75 kg[1][2][3]

For fase 2b-forsøget er der yderligere krav om, at patienten skal kunne gennemføre ICARS-vurderingen i sin helhed og have en ICARS-score mellem 20 og 80[3].

De vigtigste eksklusionskriterier omfatter:

  • Diagnose af andre typer CDG end PMM2[1][2][3]
  • Historie med levertransplantation[1][2][3]
  • Aktive infektioner, der kræver systemisk behandling[1][2][3]
  • Alvorlige lever- eller nyrefunktionsforstyrrelser[2][3]
  • Kendte allergiske reaktioner over for GLM101 eller dets bestanddele[1][2][3]

For kvinder i den fødedygtige alder er der specifikke krav til prævention, og de må ikke være gravide eller amme under forsøget[1][2][3].

Aspekt Detaljer
Lægemiddelnavn GLM101
Aktivt stof Alfa-d-mannopyranosyl phosphat dikalium
Sygdom PMM2-CDG (medfødt glykosyleringsforstyrrelse)
Administrationsform Intravenøs infusion
Forsøgsfaser Fase 2 og Fase 2b
Primært formål Forbedre balance og koordination (ataksi)
Målgruppe Patienter fra 2-65 år med PMM2-CDG
Behandlingsvarighed 24-48 uger

FAQ

  • Hvad er GLM101? GLM101 er et eksperimentelt lægemiddel, der indeholder det aktive stof alfa-d-mannopyranosyl phosphat dikalium. Det er udviklet til behandling af PMM2-CDG, en sjælden medfødt sygdom, og gives som infusion direkte i blodåren.
  • Hvilken sygdom behandler GLM101? GLM101 undersøges som behandling for PMM2-CDG, en sjælden medfødt forstyrrelse af glykosylering. Denne sygdom påvirker kroppens evne til at producere vigtige proteiner korrekt og forårsager problemer med balance, koordination og andre kropsfunktioner.
  • Hvordan gives GLM101? GLM101 gives som en infusion direkte i blodåren (intravenøst). Behandlingen foregår typisk på et hospital eller en specialklinik, hvor patienten overvåges under og efter infusionen.
  • Hvilke bivirkninger kan GLM101 have? Da GLM101 stadig undersøges i kliniske forsøg, er alle mulige bivirkninger endnu ikke fuldt kendte. Forsøgene overvåger nøje for eventuelle bivirkninger, herunder infusionsrelaterede reaktioner og andre sikkerhedsproblemer.
  • Hvor længe varer behandlingen med GLM101? Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af det specifikke forsøg. Nogle forsøg varer 24 uger, mens andre kan vare op til 48 uger. Behandlingen gives typisk ugentligt som infusioner.

Igangværende kliniske forsøg for Alfa-D-Mannopyranosyl Phosphate Dipotassium

  • Undersøgelse af ny behandling (GLM101) til patienter med den sjældne sygdom PMM2-CDG for at vurdere effekt på balanceproblemer

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

Ordliste

  • PMM2-CDG: En sjælden medfødt sygdom, der påvirker kroppens evne til at producere proteiner korrekt. Det forårsager problemer med balance, koordination og andre kropsfunktioner.
  • Alfa-d-mannopyranosyl phosphat dikalium: Det aktive stof i GLM101. Det er en kemisk forbindelse, der kan hjælpe med at erstatte manglende sukkerenheder i kroppen hos patienter med PMM2-CDG.
  • Intravenøs infusion: En metode til at give medicin direkte i blodåren gennem et drop. Dette sikrer, at medicinen kommer hurtigt og direkte ind i blodomløbet.
  • Ataksi: Problemer med balance og koordination af bevægelser. Det er et af de hovedsymptomer, som patienter med PMM2-CDG oplever.
  • ICARS: International Cooperative Ataxia Rating Scale – en standardiseret skala, der bruges til at måle graden af balance- og koordinationsproblemer hos patienter.
  • Placebo: En inaktiv behandling, der ligner den rigtige medicin, men ikke indeholder det aktive stof. Bruges i forsøg for at sammenligne effekten af den rigtige medicin.
  • Fase 2-forsøg: Den anden fase af kliniske lægemiddelforsøg, hvor man tester om et nyt lægemiddel virker og er sikkert hos et mindre antal patienter.
  • Dobbeltblindt forsøg: Et forsøg, hvor hverken patienten eller lægen ved, om patienten får den rigtige medicin eller placebo.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsundersogelse-af-behandling-med-glm101-hos-patienter-med-pmm2-cdg-sygdom/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-behandling-glm101-til-patienter-med-den-sjaeldne-sygdom-pmm2-cdg-for-at-vurdere-effekt-pa-balanceproblemer/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-glm101-til-behandling-af-den-sjaeldne-sygdom-pmm2-cdg/