Indholdsfortegnelse
- Hvad er GS030-DP?
- Retinitis pigmentosa: Sygdommen GS030-DP behandler
- Hvordan virker behandlingen?
- Kliniske forsøg med GS030-DP
- Administration og dosering
- Sikkerhed og bivirkninger
- Hvem kan få behandlingen?
- Måling af behandlingseffekt
Hvad er GS030-DP?
GS030-DP er et eksperimentelt lægemiddel, der repræsenterer en ny tilgang til behandling af retinitis pigmentosa[1]. Lægemidlet er klassificeret som en genterapi og indeholder det aktive stof adeno-associeret viral vektor serotype 2.7M8 indeholdende ChrimsonR-tdTomato genet[1]. Dette stof er også kendt under synonymerne rAAV2.7M8-CAG-ChrimsonR-tdTomato og GS030-DP[1].
Lægemidlet er udviklet af GenSight Biologics og er designeret som et orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) med EU-betegnelsen EU/3/16/1693[1]. Det er klassificeret som et biologisk/bioteknologisk produkt og er en type avanceret terapi, specifikt en in vivo gentherapimedicin[1].
Retinitis pigmentosa: Sygdommen GS030-DP behandler
Retinitis pigmentosa (RP) er den medicinske tilstand, som GS030-DP er udviklet til at behandle[1]. RP er en gruppe af arvelige øjensygdomme, der påvirker nethindens lysfølsomme celler, kaldet fotoreceptorer. I tilfældet af GS030-DP undersøgelserne fokuseres der specifikt på ikke-syndromisk RP, hvilket betyder RP, der ikke er forbundet med andre systemiske symptomer[1].
Patienter med RP oplever typisk et progressivt tab af synet, der ofte begynder med problemer med nattesyn og perifert syn. Sygdommen diagnosticeres gennem klinisk historie, påvisning af mid-perifær visuel dysfunktion, funduskopisk udseende og kan bekræftes med fuldfelts elektroretinografi (ERG)[1].
Hvordan virker behandlingen?
GS030-DP virker gennem en innovativ tilgang kaldet optogenetik. Behandlingen består af to komponenter: selve lægemidlet GS030-DP og en ledsagende lysenhed kaldet GS030-MD[1].
Lægemidlet leverer ChrimsonR-tdTomato genet til nethindens ganglieceller ved hjælp af en modificeret virus som transportør[1]. Dette gen koder for et protein, der gør cellerne lysreaktive, så de kan aktiveres af lys fra GS030-MD enheden[1].
Efter behandlingen skal patienter bruge GS030-MD enheden, som leverer gentagne lysstimuli til at aktivere de genetisk modificerede celler[1]. Denne kombination af genterapi og lysstimulering har til formål at genoprette noget synsfunktion hos patienter med svært synstab.
Kliniske forsøg med GS030-DP
GS030-DP undersøges i øjeblikket i et fase 1/2a, åbent, ikke-randomiseret, dosis-eskalering studie[1]. Dette er en tidlig type klinisk forsøg, der primært fokuserer på at evaluere sikkerheden af behandlingen.
Det primære formål med studiet er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af stigende doser af GS030-DP givet via en enkelt intravitreal injektion kombineret med gentagne lysstimuli fra GS030-MD hos patienter med ikke-syndromisk RP[1].
Studiet inkluderer både dosis-eskalering kohorter og en forlængelseskohorte for at teste forskellige doser af lægemidlet sikkert[1]. Forsøgsdeltagerne følges i 52 uger (1 år) efter behandlingen for at overvåge sikkerhed og effekt[1].
Administration og dosering
GS030-DP leveres som en suspension til injektion og administreres via intravitreal brug[1]. Dette betyder, at lægemidlet injiceres direkte ind i øjets glaslegeme (vitreous) gennem en fin nål.
Behandlingen gives som en enkelt intravitreal injektion, hvilket betyder, at patienten kun får én indsprøjtning[1]. Efter injektionen skal patienten kunne bære, anvende og følge alle instruktioner om korrekt brug af GS030-MD lysenheden[1].
For at sikre optimal behandling skal patienter have en interpupillær afstand mellem 51 mm og 72 mm og en refraktionsfejl i studieøjet mellem -9 dioptrier og +6 dioptrier[1].
Sikkerhed og bivirkninger
Det primære endepunkt i de kliniske forsøg er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af GS030 behandling ved uge 52/år 1[1]. Dette baseres på forekomsten af bivirkninger, specifikt dem relateret til den intravitreale injektion af GS030-DP og den efterfølgende gentagne brug af GS030-MD[1].
Som del af sikkerhedsovervågningen evalueres også immunrespons (både humoral og cellulær) til den rekombinante adeno-associerede virale vektor og til ChrimsonR-tdTomato proteinet[1].
Da dette er en eksperimentel behandling, kendes ikke alle potentielle bivirkninger endnu. Patienter overvåges nøje for både lokale og systemiske sikkerhedsproblemer gennem hele forsøgsperioden[1].
Hvem kan få behandlingen?
Inklusionskriterier
For at deltage i de kliniske forsøg med GS030-DP skal patienter opfylde specifikke kriterier. De skal være mellem 18 og 75 år ved underskrift af informeret samtykke[1]. Patienter skal have en bekræftet diagnose af ikke-syndromisk RP baseret på klinisk historie, visuel dysfunktion og funduskopisk udseende, eller bekræftet gennem fuldfelts ERG[1].
Hvad angår synsskarphed, varierer kravene mellem kohorter: I dosis-eskalering kohorterne må patienter ikke have bedre synsskarphed end lysperception (LP), mens forlængelseskohorten accepterer patienter med synsskarphed på maksimalt fingertælling (CF)[1].
Patienter skal have relativt bevaret gangliecellelag volumen og retinal nerve fiber layer tykkelse målt med spectral domain optisk kohærens tomografi (SD-OCT)[1]. De skal også bevare hukommelsen af tidligere nyttigt syn og kunne opnå tilstrækkelig pupillær dilatation til grundige øjenundersøgelser[1].
Eksklusionskriterier
Flere faktorer diskvalificerer patienter fra deltagelse. Disse inkluderer tidligere modtagelse af enhver genterapi, HIV-positiv status, og kendt allergi over for kortikosteroider[1].
Øjentilstande, der udelukker deltagelse, omfatter signifikant øjenkirurgi inden for 3 måneder, snævre iridocorneale vinkler der kontraindikerer pupillær dilatation, og tilstedeværelse af sygdomme i øjenmedierne der interfererer med synstest[1].
Andre udelukkende faktorer inkluderer aktiv øjenbetændelse, tilstedeværelse af et aktivt implanterbart medicinsk udstyr, og systemisk sygdom der kan påvirke synsfunktionen[1].
Måling af behandlingseffekt
De sekundære formål med forsøgene fokuserer på at evaluere behandlingseffekten af GS030[1]. Dette inkluderer vurdering af synsskarphed, synsfunktion, orientering og mobilitet, samt livskvalitet[1].
Forskerne sammenligner disse parametre før og efter gentransfer, både med og uden GS030-MD enheden[1]. Målingerne inkluderer test som FrACT (Freiburg Visual Acuity Test), Humphrey synsfeltstest, fuldfelts tærskel stimulus test (FST), og forskellige andre funktionelle synstests[1].
Strukturelle ændringer i øjet måles med SD-OCT, color fundus photography, og fundus autofluorescens (FAF)[1]. Livskvalitet evalueres med spørgeskemaer som Visual Function Questionnaire-25 (VFQ-25) og ShortForm Survey 36 Version 2 (SF-36v2)[1].
