Indholdsfortegnelse
- Hvad er S65487?
- Behandling af akut myeloid leukæmi
- Det kliniske forsøg
- Hvem kan deltage?
- Forsøgsfaser
- Hvordan måles effekten?
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er S65487?
S65487 er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af akut myeloid leukæmi (AML)[1]. Det tilhører en gruppe lægemidler kaldet Bcl-2 hæmmere, som virker ved at blokere et specifikt protein i kræftcellerne[1].
Lægemidlet har det komplekse kemiske navn “4-{[(3S)-2-(4-CHLORO-2-{4-[(5-CYANO-1,2-DIMETHYL-1H-PYRROL-3-YL)(4-HYDROXYPHENYL)CARBAMOYL]-1,5-DIMETHYL-1H-PYRROL-2-YL}BENZOYL)-1,2,3,4-TETRAHYDROISOQUINOLIN-3-YL]METHYL}MORPHOLIN-4-IUM HYDROGEN SULFATE”, men i forsøg bliver det blot kaldt S65487[1]. Det gives som en infusion direkte i blodet gennem en slange i en blodåre[1].
Behandling af akut myeloid leukæmi
Akut myeloid leukæmi er en alvorlig form for blodkræft, hvor knoglemarven producerer for mange unormale hvide blodlegemer[1]. Sygdommen kan opstå som en helt ny sygdom eller udvikle sig fra tidligere blodsygdomme[1].
Standard behandling for AML er intensiv kemoterapi, men ikke alle patienter kan tåle denne behandling[1]. Særligt ældre patienter eller patienter med andre alvorlige sygdomme som hjerte- eller lungeproblemer kan ikke få standard behandling[1]. For disse patienter er der behov for mindre intensive, men stadig effektive behandlingsmuligheder.
Det kliniske forsøg
Det kliniske forsøg med S65487 er et fase I/II studie, som undersøger lægemidlet i kombination med azacitidin[1]. Azacitidin er et allerede godkendt lægemiddel, der bruges til behandling af visse blodkræftformer[1].
Forsøget er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives[1]. Det er også et multi-center studie, som betyder, at det foregår på flere forskellige hospitaler[1].
Hvem kan deltage?
For at kunne deltage i forsøget skal patienterne opfylde bestemte kriterier[1]:
- Være mindst 18 år gamle
- Have nydiagnosticeret AML, som er bekræftet gennem undersøgelser
- Ikke være egnet til standard intensiv kemoterapi
- Have en ECOG performance status på højst 2, hvilket betyder, at de stadig kan klare de fleste daglige aktiviteter
- Have normale nyre- og leverfunktioner
- Have et lavt antal hvide blodlegemer (under 25 milliarder per liter blod)
Patienter kan ikke deltage, hvis de[1]:
- Har haft større operationer inden for de sidste 3 uger
- Har fået strålebehandling inden for de sidste 3 uger
- Har haft en knoglemarvstransplantation inden for de sidste 3 måneder
- Har en bestemt type leukæmi kaldet akut promyelocytær leukæmi
- Tidligere har fået behandling med lignende lægemidler
Forsøgsfaser
Fase I: Dosisfinding
I fase I er hovedformålet at finde den rigtige og sikre dosis af S65487, når det gives sammen med azacitidin[1]. Forskerne skal bestemme:
- Dosisbegrænsende toksicitet (DLT) – alvorlige bivirkninger, der opstår ved en bestemt dosis
- Maksimalt tolererbar dosis (MTD) – den højeste dosis, patienter kan tage uden for mange bivirkninger
- Anbefalet fase II dosis (RP2D) – den dosis, der skal bruges i næste fase
I denne fase undersøger forskerne også, hvordan kroppen behandler lægemidlerne – det kaldes farmakokinetik[1]. De måler, hvor hurtigt lægemidlerne optages, fordeles og udskilles fra kroppen[1].
Fase II: Effektmåling
I fase II er hovedformålet at undersøge, hvor godt kombinationsbehandlingen virker[1]. Det primære mål er at måle komplet remissionsrate (CR-rate), som betyder, hvor mange procent af patienterne får leukæmien til at forsvinde helt[1].
Forskerne fortsætter også med at overvåge sikkerheden og farmakokinetikken i denne fase[1].
Hvordan måles effekten?
Forskerne måler behandlingens effekt på flere måder[1]:
Primære målinger
- Komplet remission (CR): Tilstand hvor leukæmien ikke længere kan ses i blod eller knoglemarv
- Komplet remission med ufuldstændig helbredelse af blodtal (CRi): Leukæmien er væk, men blodtallene er ikke helt normale
- Komplet remission med delvis helbredelse af blodtal (CRh): En mellemform mellem CR og CRi
Sekundære målinger
- Varighed af respons (DOR): Hvor længe remissionen varer
- Begivenhedsfri overlevelse (EFS): Tid uden forværring af sygdommen
- Progressionsfri overlevelse (PFS): Tid indtil sygdommen bliver værre
- Samlet overlevelse (OS): Hvor længe patienterne lever
- Minimal residual disease (MRD): Test for at opdage meget små mængder resterende leukæmiceller
For at måle disse effekter tager lægerne regelmæssigt blodprøver og knoglemarvsprøver[1]. Knoglemarvsprøver tages ved at indsætte en tynd nål i hoftebenet for at udtage en lille prøve af knoglemarven[1].
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhed er en vigtig del af forsøget[1]. Forskerne overvåger nøje for bivirkninger og bruger internationale standarder (CTCAE v5.0) til at bedømme, hvor alvorlige de er[1].
De undersøger også[1]:
- Vitale tegn som blodtryk, puls og temperatur
- Laboratorieprøver for at følge organfunktioner
- EKG for at overvåge hjertefunktionen
- Om det er nødvendigt at reducere dosis eller udsætte behandling
Hvis patienter får alvorlige bivirkninger, kan dosis reduceres eller behandlingen midlertidigt stoppes[1]. Dette sikrer, at patienternes sikkerhed altid kommer først.



