Indholdsfortegnelse
- Hvad er RPT193?
- Forsøgsdesign og metode
- Hvem kan deltage?
- Behandlingsforløb
- Hvad måles i forsøget?
- Sikkerhed og overvågning
Hvad er RPT193?
RPT193 er en eksperimentel medicin udviklet af RAPT Therapeutics til behandling af astma[1]. Medicinen indeholder det aktive stof med det kemiske navn 3-[(3R)-3-[1-[5-CHLORO-4-[[(1R)-1-(2,4-DICHLOROPHENYL)ETHYL]AMINO]-6-METHYLPYRIMIDIN-2-YL]AZETIDIN-3-YL]PIPERIDIN-1-YL]-1-METHYLCYCLOBUTANE-1-CARBOXYLIC ACID[1]. Dette er et komplekst kemisk molekyle, som forskerne mener kan hjælpe med at kontrollere astmasymptomer.
RPT193 leveres som tabletter, der tages gennem munden, i modsætning til mange andre astmamedikamenter der inhaleres[1]. Medicinen er designeret som en orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) og har fået tildelt orphan drug designation nummer 100000080975[1].
Forsøgsdesign og metode
RPT193 testes i et fase 2 klinisk forsøg, som er et vigtig skridt i udviklingen af nye mediciner[1]. Forsøget er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken patienterne eller lægerne ved, hvem der får den rigtige medicin og hvem der får placebo[1].
Forsøget har følgende struktur:
- Indledende screeningsperiode på op til 14 dage for at vurdere patientens egnethed[1]
- Indkøringsperiode på 28 dage hvor patientens baggrundsbehandling med inhalationsmedicin standardiseres[1]
- Behandlingsperiode på 14 uger hvor patienten får enten RPT193 eller placebo[1]
- Opfølgningsperiode på 6 uger efter behandlingen for at overvåge sikkerheden[1]
Cirka 100 patienter deltager i forsøget, hvor halvdelen får RPT193 og halvdelen får placebo i et 1:1 forhold[1].
Hvem kan deltage?
For at kunne deltage i forsøget skal patienterne opfylde specifikke kriterier. De vigtigste krav omfatter:
Inklusionskriterier
- Mænd og kvinder mellem 18-75 år[1]
- Læge-diagnosticeret astma i mindst 6 måneder baseret på GINA retningslinjer[1]
- BMI på mindst 18 kg/m²[1]
- Lungefunktion (FEV1) mellem 40-80% ved screening og 40-85% ved baseline[1]
- Dokumenteret reversibel luftvejsobstruktion med mindst 12% og 200 mL forbedring i FEV1 efter bronkieudvider[1]
- Historie med mindst én episode af forværret astma i det seneste år, der krævede enten systemiske kortikoider eller hospitalsbesøg[1]
- Behandling med medium eller høj dosis ICS kombineret med LABA i stabil dosering i 8 uger før screening[1]
- ACQ-5 score mellem 1,5-3,5 ved screening og 1,25-3,5 ved baseline[1]
- Enten eosinofil count ≥300/μL inden for 6 måneder eller FeNO ≥25 ppb ved screening[1]
Vigtige eksklusionskriterier
- Omfattende ryghistorie afhængigt af alder (5-15 pakkeår afhængigt af alder)[1]
- Aktiv rygning eller vaping mere end én gang ugentligt[1]
- Andre lungesygdomme som KOL eller lungefibrose[1]
- Ukontrolleret diabetes med HbA1c ≥9%[1]
- Alvorlig hjerte-, nyre- eller leversygdom[1]
- Livstruende astmaeksacerbation inden for de seneste 5 år[1]
Behandlingsforløb
Patienter i behandlingsgruppen får 400 mg RPT193 dagligt som oral tablet i 14 uger[1]. Den maksimale samlede dosis over behandlingsperioden er 39.200 mg[1]. Kontrolgruppen får identisk udseende placebo-tabletter i samme periode[1].
Under hele forsøget fortsætter patienterne med deres sædvanlige baggrundsbehandling med inhalationskortikoider og langvirkende bronkieudvidere[1]. Denne baggrundsbehandling standardiseres under indkøringsperioden for at sikre sammenlignelighed mellem patienterne[1].
Hvis det bliver nødvendigt at bryde blindingen (afsløre om patienten får rigtig medicin eller placebo), kan dette kun ske i nødsituationer hvor kendskabet til behandlingen er afgørende for patientens behandling[1]. Patienter hvis behandling afsløres, vil ikke få mere forsøgsmedicin[1].
Hvad måles i forsøget?
Primært endepunkt
Det primære mål med forsøget er at måle andelen af patienter der oplever tab af astmakontrol (LOAC)[1]. LOAC defineres som opfyldelse af mindst ét af følgende kriterier:
- ≥30% reduktion i morgen-PEF fra baseline på 2 på hinanden følgende dage[1]
- ≥6 ekstra inhalationer af SABA-nødmedicin i løbet af 24 timer i forhold til baseline på 2 på hinanden følgende dage[1]
- Forøgelse med faktor 4 eller mere i den seneste dosis af inhalationskortikoider[1]
- Astmaeksacerbation der kræver systemiske kortikoider[1]
- Astmarelateret bivirkning der kræver hospitalsindlæggelse eller skadestuebesøg[1]
Sekundære endepunkter
Forsøget måler også en række sekundære parametre for at få et komplet billede af RPT193’s effekt:
- Hyppighed af behandlingsrelaterede bivirkninger[1]
- Tid til LOAC-episode[1]
- Ændringer i lungefunktion (FEV1) efter 14 ugers behandling og ved hver besøg[1]
- Ændringer i spørgeskemaer om astmakontrol efter 14 uger og ved hver besøg[1]
- Ændringer i PEF-værdier efter 14 uger og ved hver besøg[1]
- Ændringer i brug af nødmedicin efter 14 uger og ved hver besøg[1]
- Ændringer i udåndet kvælstofoxid (FeNO) efter 14 uger og ved hver besøg[1]
Sikkerhed og overvågning
Sikkerheden af deltagerne er højeste prioritet i forsøget. Der er etableret omfattende sikkerhedsforanstaltninger:
Laboratoriemonitorering
Patienter med følgende laboratoriefund ekskluderes fra forsøget for at sikre deres sikkerhed:
- Lever enzymes (ALT eller AST) mere end 2,5 gange over øvre normalgrænse[1]
- Nyrefunktion (eGFR) under 60 mL/min/1,73m² medmindre normalt for alder[1]
- Trombocyttal under 75.000 celler/mm³[1]
- Hæmoglobin under 10 g/dL[1]
- Lymfocyttal under 800 celler pr. mm³[1]
- Neutrofiltal under 1500 celler pr. mm³[1]
Overvågning under forsøget
Alle bivirkninger registreres omhyggeligt under hele forsøgsperioden[1]. Der er etableret procedurer for hurtig afblinding hvis der opstår alvorlige bivirkninger, der kræver viden om behandlingen for at kunne håndteres korrekt[1].
Efter endt behandling følges patienterne i yderligere 6 uger for at overvåge eventuelle forsinkede bivirkninger[1]. Dette sikrer, at medicinens langsigtede sikkerhed evalueres grundigt.
Prævention under forsøget
Der er strenge krav til prævention for både mænd og kvinder der deltager i forsøget. Kvinder skal bruge højeffektiv prævention fra 4 uger før behandling til 30 dage efter, mens mænd skal bruge prævention fra behandlingsstart til 90 dage efter[1]. Dette sikrer, at eventuelle ukendte effekter på graviditet undgås.



