3-[(3R)-3-[1-[5-Chloro-4-[[(1R)-1-(2,4-Dichlorophenyl)Ethyl]Amino]-6-Methylpyrimidin-2-Yl]Azetidin-3-Yl]Piperidin-1-Yl]-1-Methylcyclobutane-1-Carboxylic Acid

RPT193 er en eksperimentel astmamedicin, der testes i et fase 2 klinisk forsøg for voksne med moderat til svær astma. Medicinen indeholder det aktive stof 3-[(3R)-3-[1-[5-CHLORO-4-[[(1R)-1-(2,4-DICHLOROPHENYL)ETHYL]AMINO]-6-METHYLPYRIMIDIN-2-YL]AZETIDIN-3-YL]PIPERIDIN-1-YL]-1-METHYLCYCLOBUTANE-1-CARBOXYLIC ACID og gives som tabletter. Forsøget undersøger, om RPT193 kan hjælpe patienter, hvis astma ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med deres nuværende inhalationsmedicin.

Indholdsfortegnelse

Hvad er RPT193?

RPT193 er en eksperimentel medicin udviklet af RAPT Therapeutics til behandling af astma[1]. Medicinen indeholder det aktive stof med det kemiske navn 3-[(3R)-3-[1-[5-CHLORO-4-[[(1R)-1-(2,4-DICHLOROPHENYL)ETHYL]AMINO]-6-METHYLPYRIMIDIN-2-YL]AZETIDIN-3-YL]PIPERIDIN-1-YL]-1-METHYLCYCLOBUTANE-1-CARBOXYLIC ACID[1]. Dette er et komplekst kemisk molekyle, som forskerne mener kan hjælpe med at kontrollere astmasymptomer.

RPT193 leveres som tabletter, der tages gennem munden, i modsætning til mange andre astmamedikamenter der inhaleres[1]. Medicinen er designeret som en orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) og har fået tildelt orphan drug designation nummer 100000080975[1].

Forsøgsdesign og metode

RPT193 testes i et fase 2 klinisk forsøg, som er et vigtig skridt i udviklingen af nye mediciner[1]. Forsøget er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken patienterne eller lægerne ved, hvem der får den rigtige medicin og hvem der får placebo[1].

Forsøget har følgende struktur:

  • Indledende screeningsperiode på op til 14 dage for at vurdere patientens egnethed[1]
  • Indkøringsperiode på 28 dage hvor patientens baggrundsbehandling med inhalationsmedicin standardiseres[1]
  • Behandlingsperiode på 14 uger hvor patienten får enten RPT193 eller placebo[1]
  • Opfølgningsperiode på 6 uger efter behandlingen for at overvåge sikkerheden[1]

Cirka 100 patienter deltager i forsøget, hvor halvdelen får RPT193 og halvdelen får placebo i et 1:1 forhold[1].

Hvem kan deltage?

For at kunne deltage i forsøget skal patienterne opfylde specifikke kriterier. De vigtigste krav omfatter:

Inklusionskriterier

  • Mænd og kvinder mellem 18-75 år[1]
  • Læge-diagnosticeret astma i mindst 6 måneder baseret på GINA retningslinjer[1]
  • BMI på mindst 18 kg/m²[1]
  • Lungefunktion (FEV1) mellem 40-80% ved screening og 40-85% ved baseline[1]
  • Dokumenteret reversibel luftvejsobstruktion med mindst 12% og 200 mL forbedring i FEV1 efter bronkieudvider[1]
  • Historie med mindst én episode af forværret astma i det seneste år, der krævede enten systemiske kortikoider eller hospitalsbesøg[1]
  • Behandling med medium eller høj dosis ICS kombineret med LABA i stabil dosering i 8 uger før screening[1]
  • ACQ-5 score mellem 1,5-3,5 ved screening og 1,25-3,5 ved baseline[1]
  • Enten eosinofil count ≥300/μL inden for 6 måneder eller FeNO ≥25 ppb ved screening[1]

Vigtige eksklusionskriterier

  • Omfattende ryghistorie afhængigt af alder (5-15 pakkeår afhængigt af alder)[1]
  • Aktiv rygning eller vaping mere end én gang ugentligt[1]
  • Andre lungesygdomme som KOL eller lungefibrose[1]
  • Ukontrolleret diabetes med HbA1c ≥9%[1]
  • Alvorlig hjerte-, nyre- eller leversygdom[1]
  • Livstruende astmaeksacerbation inden for de seneste 5 år[1]

Behandlingsforløb

Patienter i behandlingsgruppen får 400 mg RPT193 dagligt som oral tablet i 14 uger[1]. Den maksimale samlede dosis over behandlingsperioden er 39.200 mg[1]. Kontrolgruppen får identisk udseende placebo-tabletter i samme periode[1].

Under hele forsøget fortsætter patienterne med deres sædvanlige baggrundsbehandling med inhalationskortikoider og langvirkende bronkieudvidere[1]. Denne baggrundsbehandling standardiseres under indkøringsperioden for at sikre sammenlignelighed mellem patienterne[1].

Hvis det bliver nødvendigt at bryde blindingen (afsløre om patienten får rigtig medicin eller placebo), kan dette kun ske i nødsituationer hvor kendskabet til behandlingen er afgørende for patientens behandling[1]. Patienter hvis behandling afsløres, vil ikke få mere forsøgsmedicin[1].

Hvad måles i forsøget?

Primært endepunkt

Det primære mål med forsøget er at måle andelen af patienter der oplever tab af astmakontrol (LOAC)[1]. LOAC defineres som opfyldelse af mindst ét af følgende kriterier:

  • ≥30% reduktion i morgen-PEF fra baseline på 2 på hinanden følgende dage[1]
  • ≥6 ekstra inhalationer af SABA-nødmedicin i løbet af 24 timer i forhold til baseline på 2 på hinanden følgende dage[1]
  • Forøgelse med faktor 4 eller mere i den seneste dosis af inhalationskortikoider[1]
  • Astmaeksacerbation der kræver systemiske kortikoider[1]
  • Astmarelateret bivirkning der kræver hospitalsindlæggelse eller skadestuebesøg[1]

Sekundære endepunkter

Forsøget måler også en række sekundære parametre for at få et komplet billede af RPT193’s effekt:

  • Hyppighed af behandlingsrelaterede bivirkninger[1]
  • Tid til LOAC-episode[1]
  • Ændringer i lungefunktion (FEV1) efter 14 ugers behandling og ved hver besøg[1]
  • Ændringer i spørgeskemaer om astmakontrol efter 14 uger og ved hver besøg[1]
  • Ændringer i PEF-værdier efter 14 uger og ved hver besøg[1]
  • Ændringer i brug af nødmedicin efter 14 uger og ved hver besøg[1]
  • Ændringer i udåndet kvælstofoxid (FeNO) efter 14 uger og ved hver besøg[1]

Sikkerhed og overvågning

Sikkerheden af deltagerne er højeste prioritet i forsøget. Der er etableret omfattende sikkerhedsforanstaltninger:

Laboratoriemonitorering

Patienter med følgende laboratoriefund ekskluderes fra forsøget for at sikre deres sikkerhed:

  • Lever enzymes (ALT eller AST) mere end 2,5 gange over øvre normalgrænse[1]
  • Nyrefunktion (eGFR) under 60 mL/min/1,73m² medmindre normalt for alder[1]
  • Trombocyttal under 75.000 celler/mm³[1]
  • Hæmoglobin under 10 g/dL[1]
  • Lymfocyttal under 800 celler pr. mm³[1]
  • Neutrofiltal under 1500 celler pr. mm³[1]

Overvågning under forsøget

Alle bivirkninger registreres omhyggeligt under hele forsøgsperioden[1]. Der er etableret procedurer for hurtig afblinding hvis der opstår alvorlige bivirkninger, der kræver viden om behandlingen for at kunne håndteres korrekt[1].

Efter endt behandling følges patienterne i yderligere 6 uger for at overvåge eventuelle forsinkede bivirkninger[1]. Dette sikrer, at medicinens langsigtede sikkerhed evalueres grundigt.

Prævention under forsøget

Der er strenge krav til prævention for både mænd og kvinder der deltager i forsøget. Kvinder skal bruge højeffektiv prævention fra 4 uger før behandling til 30 dage efter, mens mænd skal bruge prævention fra behandlingsstart til 90 dage efter[1]. Dette sikrer, at eventuelle ukendte effekter på graviditet undgås.

Aspekt Information
Medicin RPT193, indeholder 3-[(3R)-3-[1-[5-CHLORO-4-[[(1R)-1-(2,4-DICHLOROPHENYL)ETHYL]AMINO]-6-METHYLPYRIMIDIN-2-YL]AZETIDIN-3-YL]PIPERIDIN-1-YL]-1-METHYLCYCLOBUTANE-1-CARBOXYLIC ACID
Forsøgstype Fase 2, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret
Målgruppe Voksne 18-75 år med moderat til svær T2-høj astma, delvist kontrolleret på ICS+LABA
Dosering 400 mg dagligt som tablet i 14 uger
Hovedmål Måle andel af patienter der mister astmakontrol
Deltagere Cirka 100 patienter (50 får RPT193, 50 får placebo)
Opfølgning 6 ugers sikkerhedsopfølgning efter behandling

Igangværende kliniske forsøg for 3-[(3R)-3-[1-[5-Chloro-4-[[(1R)-1-(2,4-Dichlorophenyl)Ethyl]Amino]-6-Methylpyrimidin-2-Yl]Azetidin-3-Yl]Piperidin-1-Yl]-1-Methylcyclobutane-1-Carboxylic Acid

  • Undersøgelse af ny astmamedicin (RPT193) til voksne med delvist kontrolleret astma, der ikke responderer godt nok på inhalationsmedicin

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Bulgarien Tjekkiet Polen

Ordliste

  • Fase 2 forsøg: Et klinisk forsøg der tester en ny medicins effekt og sikkerhed på en større gruppe patienter for at se, om den virker bedre end placebo
  • Placebo: En falsk behandling eller tablet uden aktiv medicin, der bruges til sammenligning for at se den rigtige medicins effekt
  • T2-høj astma: En type astma karakteriseret ved høje niveauer af bestemte immunceller og betændelsesmarkører som eosinofiler og udåndet kvælstofoxid
  • ICS: Inhalationskortikoider – antiinflammatorisk medicin der inhaleres for at reducere betændelse i lungerne
  • LABA: Langvirkende beta2-agonister – medicin der udvider bronkierne i 12 timer eller mere for at gøre det lettere at trække vejret
  • FEV1: Forceret ekspiratorisk volumen på 1 sekund – et mål for hvor meget luft man kan puste ud på ét sekund, bruges til at vurdere lungefunktion
  • FeNO: Fraktioneret udåndet kvælstofoxid – et mål for betændelse i luftvejene som måles i udåndingsluften
  • Eosinofiler: En type hvide blodlegemer der er involveret i allergiske reaktioner og astma, høje niveauer tyder på T2-betændelse
  • PEF: Peak ekspiratorisk flow – det højeste flow af luft man kan puste ud, måles ofte hjemme med en lille måler
  • LOAC: Loss of Asthma Control – tab af astmakontrol, når astmasymptomerne forværres på trods af behandling
  • Dobbeltblindet: Et forsøg hvor hverken patienter eller læger ved, hvem der får den rigtige medicin og hvem der får placebo
  • SABA: Kortvirkende beta2-agonister – hurtigtvirkende nødmedicin der hurtigt udvider bronkierne ved astmaanfald

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-astmamedicin-rpt193-til-voksne-med-delvist-kontrolleret-astma-der-ikke-responderer-godt-nok-pa-inhalationsmedicin/