Test af valsartan mod udvidelse af hovedpulsåren hos børn og unge med Marfan syndrom og lignende arvelige sygdomme

1 1 1

Hvad handler dette forsøg om?

Dette studie undersøger effekten af medicinen valsartan hos børn og unge voksne med Marfan syndrom og relaterede arvelige sygdomme, der påvirker hovedpulsåren (aorta). Disse sygdomme omfatter blandt andre Loeys-Dietz syndrom, vaskulær type af Ehlers-Danlos syndrom, Arteriel Tortuosity syndrom, Shprintzen-Goldberg syndrom, neonatal form af Marfan syndrom, Aneurismer-osteoarthritis syndrom, Multi-system glat muskel dysfunktionssyndrom og familiære thorakale aorta aneurismer og aorta dissektioner. Ved disse tilstande kan hovedpulsårens rod (aortaroden) blive udvidet over tid, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som aneurismer, hvor pulsåren bliver svag og kan briste, eller dissektioner, hvor pulsårens indre lag river.

Formålet med studiet er at undersøge, om valsartan kan bremse udvidelsen af aortaroden hos patienter med disse arvelige sygdomme. Valsartan er en type medicin, der normalt bruges til at behandle højt blodtryk ved at blokere visse receptorer, som får blodkarrene til at trække sig sammen. Deltagerne vil få enten valsartan eller placebo, og ingen vil vide, hvilken behandling de får, før studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt med transthorakalt ekokardiografi, som er en ultralydsundersøgelse af hjertet gennem brystkassen, der kan måle størrelsen af aortaroden uden at være ubehagelig eller skadelig. Der kan også blive foretaget angio-CT scanninger, som er specialiserede røntgenundersøgelser, der giver detaljerede billeder af blodkarrene. Læger vil følge deltagernes tilstand tæt og måle, hvor hurtigt aortaroden udvider sig over tid for at vurdere, om medicinen har en gavnlig effekt.

1 indledende undersøgelser og baseline målinger

Du vil gennemgå grundige undersøgelser for at fastslå dit udgangspunkt før behandlingen starter. Dette inkluderer transthorakale ekkokardiogarfi, som er en ultralydsscanuing af dit hjerte gennem brystkassen.

Der vil også blive taget angio-CT scanninger, som er specialiserede røntgenbilleder der viser dine blodkar i detaljer. Disse målinger er vigtige for at kunne følge eventuelle ændringer i din aortarod, som er den del af kroppens hovedpulsåre der kommer direkte fra hjertet.

Alle disse baseline målinger vil blive brugt til at sammenligne med senere undersøgelser for at se, om behandlingen virker.

2 randomisering og start på studiebehandling

Du vil blive tildelt enten det aktive lægemiddel valsartan eller et placebo (en tablet uden aktiv medicin). Hverken du eller dit behandlingsteam vil vide, hvilken behandling du får – dette kaldes et dobbeltblindet studie.

Hvis du får valsartan, vil tabletten indeholde 40 mg eller 80 mg af det aktive stof. Tabletten skal tages gennem munden.

Du vil få nøjagtige instruktioner om, hvornår og hvordan du skal tage din daglige tablet.

3 daglig tabletindtagelse gennem hele studieperioden

Du skal tage én tablet dagligt i hele studieperioden. Det er vigtigt, at du tager tabletten på samme tidspunkt hver dag for at opretholde et jævnt niveau af medicinen i din krop.

Tabletten skal sluges hel med vand. Du må ikke knuse, tygge eller dele tabletten.

Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den så snart du husker det, medmindre det næsten er tid til din næste planlagte dosis.

4 regelmæssige opfølgende undersøgelser

Du vil komme til regelmæssige besøg på hospitalet gennem hele studieperioden. Ved disse besøg vil der blive taget nye transthorakale ekkokardiogarfier for at måle din aortarod.

Der vil også blive taget nye angio-CT scanninger på bestemte tidspunkter for at få detaljerede målinger af ændringer i din aorta.

Dit behandlingsteam vil måle den årlige forskel i aortarod diameter både i millimeter og i z-score, som er en måling der tager højde for din alder, køn og kropsstørrelse.

5 overvågning af bivirkninger og sikkerhed

Ved hvert besøg vil dit behandlingsteam spørge dig om eventuelle bivirkninger eller ændringer i dit helbred.

Der vil blive taget blodprøver og andre tests for at sikre, at behandlingen er sikker for dig.

Det er vigtigt, at du rapporterer alle nye symptomer eller bekymringer til dit behandlingsteam, også mellem de planlagte besøg.

6 afslutning af studiebehandlingen

Studiet forventes at være færdigt den 31. maj 2027. På dette tidspunkt vil du stoppe med at tage studietabletten.

Du vil få en sidste række undersøgelser, herunder transthorakal ekkokardiogarfi og muligvis angio-CT, for at måle de endelige resultater.

Dit behandlingsteam vil evaluere, om behandlingen har haft den ønskede effekt på at bremse udvidelsen af din aortarod.

Hvem kan deltage i forsøget?

  • Du skal være mellem 1 og 39 år gammel
  • Du skal have fået stillet diagnosen med en sygdom, der hører til gruppen af arvelige thorakale aortasygdomme (sygdomme der påvirker hovedpulsåren i brystet og kan nedarves). Dette inkluderer:
    • Marfan syndrom – en arvelig bindevævssygdom
    • Loeys-Dietz syndrom – en sjælden arvelig sygdom der påvirker bindevævet
    • Vaskulær type Ehlers-Danlos syndrom – en form for bindevævssygdom der påvirker blodkarrene
    • Arteriel Tortuosity syndrom – en sygdom hvor blodkarrene bliver snoede
    • Shprintzen-Goldberg syndrom – en sjælden genetisk sygdom
    • Neonatal form af Marfan syndrom – Marfan syndrom der viser sig hos nyfødte
    • Aneurismer-osteoartritis syndrom – en sygdom med udvidelser af blodkar og ledgigt
    • Multi-system glat muskel dysfunktion syndrom – en sygdom der påvirker de glatte muskler i kroppen
    • Familiære thorakale aorta aneurismer og aorta dissektioner – arvelige udvidelser og bristninger af hovedpulsåren
    • Bicuspid aortaklap syndrom – hvor aortaklappen kun har to i stedet for tre flige, og sygdommen går i familien
  • Du skal have aortarod dilatation (udvidelse af den del af hovedpulsåren der kommer ud fra hjertet) med en z-score på 2 eller højere (dette er en måling der viser, at udvidelsen er større end normalt for din alder og størrelse)
  • Du eller dine forældre skal have underskrevet et informeret samtykke til at deltage i undersøgelsen (dette betyder, at I har fået fuld information om undersøgelsen og frivilligt siger ja til at deltage)

Hvem kan ikke deltage i forsøget?

  • Du har ikke Marfan syndrom – en arvelig sygdom der påvirker bindevævet i kroppen
  • Du har ikke andre sygdomme relateret til Marfan syndrom som Loeys-Dietz syndrom, vaskulær type af Ehlers-Danlos syndrom, Arteriel Tortuosity syndrom, Shprintzen-Goldberg syndrom, neonatal form af Marfan syndrom, aneurisme-slidgigt syndrom, eller multi-system glat muskel dysfunktion syndrom
  • Du har ikke familiære thorakale aorta aneurismer – arvelige udvidelser af den store pulsåre fra hjertet
  • Du har ikke aorta dissektioner – når væggen i den store pulsåre revner
  • Du har ikke aorta rod dilatation – udvidelse af den del af den store pulsåre der er tættest på hjertet
  • Du er ikke et barn eller ung voksen med disse sygdomme
  • Du har ikke arvelige thorakale aorta sygdomme – medfødte problemer med den del af den store pulsåre der går gennem brystkassen

Hvor kan du deltage i dette forsøg?

Verificerede og anbefalede steder

Ingen steder fundet i denne kategori

Verificerede steder

Ingen steder fundet i denne kategori

Andre steder

Stedets navn By Land Status
Instytut Centrum Zdrowia Matki Polki Łódź Polen
Uniwersyteckie Centrum Kliniczne Warszawskiego Uniwersytetu Medycznego Warszawa Polen
Mhuazxu Uilesrpayn Ow Gbljty Gdańsk Polen
Kwatuqeix Sepnnfk Sxzosozppkeajxr is Jtcl Paoiy Ip Krakow Polen

Vil du vide mere om dette studie eller tjekke om du kan deltage? Kontakt os.

Forsøgsstatus

Land Rekrutteringsstatus Rekrutteringsstart
Polen Polen
rekrutterer
06.02.2023

Forsøgssteder

Undersøgte lægemidler:

Valsartan er et lægemiddel, der tilhører en gruppe kaldet angiotensin receptor blokkere (ARB). Dette lægemiddel virker ved at blokere visse receptorer i kroppen, som normalt får blodkarrene til at trække sig sammen. Når disse receptorer blokeres, kan blodkarrene slappe af og udvide sig, hvilket sænker blodtrykket. I dette studie undersøges det, om valsartan kan hjælpe med at bremse udvidelsen af aortaroden hos børn og unge voksne med Marfan-type arvelige sygdomme, der påvirker den store pulsåre. Lægemidlet gives som tabletter, der tages gennem munden, og det håbes, at det kan beskytte hjertet og de store blodkar ved at reducere belastningen på dem.

Marfan syndrom – En arvelig bindevævssygdom der påvirker kroppens støttevæv, som findes i mange forskellige organer. Sygdommen rammer især hjerte-kar-systemet, øjnene, knoglerne og lungerne. Personer med Marfan syndrom har ofte lange arme og ben, høj vækst og fleksible led. Aorta, kroppens største pulsåre, bliver gradvist udvidet og svækket over tid. Denne udvidelse kan føre til alvorlige komplikationer med hjertets funktion.

Loeys-Dietz syndrom – En sjælden arvelig sygdom der ligner Marfan syndrom og påvirker bindevævet i hele kroppen. Sygdommen forårsager udvidelse af aorta og andre store blodkar. Karakteristiske træk omfatter en spaltet gane eller læbe, øjne der sidder langt fra hinanden, og gennemskinnelig hud. Bindevævet bliver gradvist svagere, hvilket påvirker blodkarrenes styrke og stabilitet.

Ehlers-Danlos syndrom, vaskulær type – En arvelig bindevævssygdom der primært påvirker blodkarrene, tarmen og livmoderen. Sygdommen gør bindevævet unormalt skrøbeligt og svagt. Huden bliver tynd og gennemskinnelig, så blodkarrene er synlige under huden. Blodkarrene har øget risiko for at revne eller danne udposninger, og sårheling foregår langsomt.

Arteriel tortuositet syndrom – En sjælden arvelig sygdom der påvirker blodkarrenes struktur og får dem til at blive snoede og bugtede. Blodkarrene mister deres normale lige form og bliver i stedet spiralformede eller slyngede. Sygdommen påvirker især de store blodkar tæt på hjertet. Symptomerne udvikles ofte tidligt i livet og kan påvirke blodgennemstrømningen.

Shprintzen-Goldberg syndrom – En sjælden arvelig sygdom der kombinerer træk fra Marfan syndrom med kraniosyntose, hvor kraniets suturer lukker for tidligt. Personer med denne sygdom har ofte lange lemmer og fingre ligesom ved Marfan syndrom. Kraniet kan blive unormalt formet på grund af den for tidlige lukning af suturer. Aorta kan også blive udvidet ligesom ved andre bindevævssygdomme.

Neonatal Marfan syndrom – En alvorlig tidlig form af Marfan syndrom der viser sig allerede i spædbarnsalderen. Symptomerne er meget mere udtalt end ved den klassiske form af Marfan syndrom. Babyer fødes ofte med kraftig udvidelse af aorta og andre hjerte-kar-problemer. Bindevævet er meget svagt fra fødslen, hvilket påvirker mange organsystemer samtidigt.

Aneurisme-osteoartritis syndrom – En arvelig sygdom der kombinerer udvidelse af blodkar med tidlige ledproblemer. Sygdommen forårsager gradvis udvidelse af aorta og andre store blodkar. Samtidig udvikles der slidgigt i leddene i en ung alder. Bindevævet i både blodkar og led bliver påvirket af de samme genetiske forandringer.

Multisystem glat muskel dysfunktions syndrom – En sjælden sygdom der påvirker den glatte muskulatur i hele kroppen, herunder i blodkar, tarm og blære. Den glatte muskulatur mister sin normale evne til at trække sig sammen og slappe af. Dette påvirker blodkarrenes evne til at regulere blodtrykket og kan føre til udvidelse af blodkar. Tarmsystemet kan også blive påvirket med problemer med fordøjelsen.

Familiære thorakale aorta aneurismer og aorta dissektioner – En arvelig tilstand hvor aorta i brystkassen gradvist udvides og svækkes over tid. Sygdommen kan forekomme uden andre synlige tegn på bindevævssygdom. Aorta-væggen bliver gradvist tyndere og svagere, hvilket øger risikoen for at væggen revner eller deler sig. Tilstanden kan være til stede i flere generationer inden for samme familie.

Forsøgs-ID:
2024-515059-39-00
Protokolkode:
NBK154/2/2021
Forsøgsfase:
Therapeutic confirmatory (Phase III)

Andre forsøg at overveje

  • Zenagamtide sammenlignet med semaglutid hos patienter med overvægt eller fedme og type 2-diabetes

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Kroatien Tyskland Ungarn Polen Portugal +1
  • Sacituzumab tirumotecan til patienter med tilbagevendende eller metastatisk livmoderhalskræft efter tidligere behandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Bulgarien Danmark Finland Frankrig +9