Dette studie undersøger posttraumatisk stresslidelse, som er en tilstand der kan opstå efter at have oplevet eller været vidne til traumatiske begivenheder som ulykker, vold eller andre alvorlige hændelser. Personer med denne lidelse kan opleve tilbagevendende mareridt, flashbacks, angst og undgåelsesadfærd. Studiet fokuserer på patienter med en kronisk og alvorlig form af posttraumatisk stresslidelse, der kræver hospitalsbehandling og kan omfatte problemer med at regulere følelser, impulsivitet og interpersonelle vanskeligheder.
Formålet med studiet er at undersøge effektiviteten af rekonsolideringsterapibehandling hos patienter med posttraumatisk stresslidelse. Rekonsolideringsbehandling er en type terapi der arbejder med at ændre traumatiske erindringer ved at aktivere dem og derefter modificere dem. Denne behandling vil blive sammenlignet med forlænget eksponeringsterapi, som er en anerkendt behandlingsform hvor patienter gradvist udsættes for situationer eller erindringer relateret til deres traume i et trygt miljø. Derudover undersøges det om medicinen propranolol kan hjælpe med at forbedre effekten af forlænget eksponeringsterapi ved at reducere frygtrespons.
Under studiet vil deltagerne blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle modtager rekonsolideringsterapibehandling, andre får forlænget eksponeringsterapi alene, og en tredje gruppe får forlænget eksponeringsterapi kombineret med propranolol. Behandlingsforløbet finder sted under hospitalsophold på en psykiatrisk afdeling. Deltagernes tilstand vil blive vurderet gennem forskellige spørgeskemaer der måler symptomer på posttraumatisk stresslidelse, angst, depression og følelsesregulering, samt gennem måling af hjerterytmevariabilitet, som er et mål for kroppens stressrespons.



Belgien 