Sklerose multiplex er en sygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber det centrale nervesystem, hvilket fører til betændelse og skader på nervecellerne. Der findes forskellige former af denne sygdom, herunder recidiverende-remitterende sklerose multiplex, hvor symptomerne kommer og går i perioder, og primær progressiv sklerose multiplex, hvor sygdommen gradvist forværres over tid. Denne undersøgelse fokuserer på patienter med begge disse former af sygdommen, som allerede får eller skal begynde behandling med medicinen ocrelizumab. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan koncentrationen af ocrelizumab i blodet hænger sammen med forskellige markører og tegn på sygdommens aktivitet hos patienter med sklerose multiplex.
Under undersøgelsen vil deltagerne få taget blodprøver for at måle mængden af ocrelizumab samt forskellige andre stoffer i blodet, såsom neurofilament light chains og glial fibrillary acidic protein, som er markører for nerveskader. Der vil også blive undersøgt for antistoffer mod ocrelizumab og målt antallet af specielle immunceller kaldet CD19+ celler. Deltagerne vil gennemgå forskellige tests for at vurdere deres fysiske og mentale funktioner, herunder gå- og håndtests samt hukommelsestest. De vil også få foretaget magnetisk resonans scanninger af hjernen for at se på sygdomsaktiviteten og eventuelle ændringer i hjernevævet.
Læger vil regelmæssigt vurdere deltagernes funktionsevne ved hjælp af en standardiseret skala kaldet EDSS, som måler graden af funktionsnedsættelse. For patienter med den recidiverende form af sygdommen vil der også blive registreret eventuelle tilbagefald eller forværringer af symptomer. Undersøgelsen skal hjælpe med at forstå, om det er bedre at justere behandlingen baseret på den faktiske mængde medicin i blodet frem for at give alle patienter den samme dosis. Dette kan potentielt føre til mere individuel og effektiv behandling af patienter med sklerose multiplex i fremtiden.



Tjekkiet
