Indholdsfortegnelse

• Hvad er 18F-DPA-714?
• Hvordan virker lægemidlet?
• Sygdomme der undersøges
• Administration og dosering
• Aktuelle kliniske forsøg
• Sikkerhed og bivirkninger

Hvad er 18F-DPA-714?

18F-DPA-714 er et specialiseret radioaktivt sporstof, der bruges i medicinsk billeddiagnostik til at undersøge hjernebetændelse^{[1][2][3][4][5][6][7]}. Det aktive stof hedder N,N-DIETHYL-2-(2-(4-(2[(18)F]-FLUOROETHOXY)PHENYL)5,7DIMETHYLPYRAZOLO[1,5A]PYRIMIDIN-3-YL)ACETAMIDE og er udviklet af Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (INSERM)^{[1][2][3][4][5][6][7]}.

Lægemidlet anvendes i PET-scanning (Positron Emission Tomography), hvor det hjælper læger og forskere med at se og måle mikroglial aktivering i hjernen^[1][3][5][6]. Mikroglia er hjernens egne immunceller, som bliver aktiverede ved betændelse eller skade.

Hvordan virker lægemidlet?

18F-DPA-714 virker ved at binde sig til et specifikt protein kaldet TSPO (Translocator Protein), som findes på overfladen af aktiverede mikroglia-celler^[1][3][5][6]. Når mikroglia bliver aktiverede som respons på betændelse, producerer de mere TSPO, hvilket gør det muligt for 18F-DPA-714 at binde sig og blive synligt på PET-scanninger.

Det radioaktive element fluor-18 i lægemidlet udsender positroner, som kan detekteres af PET-scanneren^{[1][2][3][4][5][6][7]}. Dette giver forskerne mulighed for at skabe detaljerede billeder af, hvor og hvor meget betændelse der er i hjernen.

Sygdomme der undersøges

18F-DPA-714 bruges i kliniske forsøg til at undersøge flere forskellige neurologiske og psykiatriske sygdomme:

Skizofreni

Forskning med 18F-DPA-714 undersøger sammenhængen mellem cortical neuroinflammation og genetiske faktorer hos patienter med skizofreni^[1]. Studiet fokuserer specifikt på C4 komplement og HLA 8.1 AH haplotype, som er genetiske markører, der kan påvirke betændelsesprocesser i hjernen.

Slagtilfælde og forbigående blodprop

Ved karotisstenose (forsnævring af halspulsåren) bruges 18F-DPA-714 til at undersøge betændelse i både arterievæggen og hjernen^[2]. Forskerne studerer sammenhængen mellem ficolin-2 proteinniveauer og betændelse hos patienter med slagtilfælde eller forbigående blodpropper.

Multipel sklerose

I det franske INFLANET netværk anvendes 18F-DPA-714 til at undersøge smoldering betændelse i hvide substans læsioner hos patienter med relapsing-remitting multipel sklerose^[3]. Studiet kategoriserer læsioner som homogent aktive, kant-aktive eller inaktive baseret på betændelsesmønstre.

COVID-19 relaterede hjerneskader

Efter svær COVID-19 med akut respiratorisk distress syndrom (ARDS) undersøger forskere, om behandling med dexmedetomidin kan reducere vedvarende neuroinflammation^[4]. Studiet ser på sammenhængen mellem sedation under intensiv behandling og senere hjerneskader.

Alzheimers sygdom

18F-DPA-714 bruges sammen med andre sporstoffer til at undersøge samspillet mellem mikroglial aktivering, tau-patologi og synaptisk tæthed ved Alzheimers sygdom^[5]. Dette hjælper med at forstå, hvordan betændelse påvirker hjernens struktur og funktion.

Epilepsi

Hos patienter med medicinresistent fokal epilepsi anvendes 18F-DPA-714 til at forbedre lokalisering af epileptiske fokus før operation^[6]. Dette kan hjælpe kirurger med at planlægge mere præcise indgreb.

Administration og dosering

18F-DPA-714 gives altid som en intravenøs injektion direkt i blodåren^{[1][2][3][4][5][6][7]}. Doseringen varierer afhængigt af undersøgelsens formål:

• Skizofreni-studier: Op til 200 MBq^[1]
• Slagtilfælde-studier: Op til 215 MBq^[2]
• Multipel sklerose-studier: Op til 300 MBq^[3]
• COVID-19 studier: Op til 215 MBq^[4]
• Alzheimer-studier: Op til 60 MBq per undersøgelse^[5]

MBq (megabecquerel) er en enhed, der måler radioaktivitet. En MBq svarer til en million radioaktive henfald per sekund, men mængderne, der bruges i disse undersøgelser, anses for sikre.

Injektionen gives typisk 60-90 minutter før PET-scanningen for at give sporstoffet tid til at fordele sig i hjernen og binde sig til de relevante celler^{[1][2][3][4][5][6][7]}.

Aktuelle kliniske forsøg

Der pågår i øjeblikket syv forskellige kliniske forsøg med 18F-DPA-714:

1. Assessment of microglial activation in patients with schizophrenia – Undersøger sammenhængen mellem hjernebetændelse og genetiske faktorer ved skizofreni^[1]
2. PLAQUE AND BRAIN INFLAMMATION IN SYMPTOMATIC CAROTID STENOSIS – Studerer ficolin-2 proteinets rolle ved slagtilfælde^[2]
3. INFLANET – A French Network for PET imaging of neuroinflammation in MS – Multicenter studie af betændelse ved multipel sklerose^[3]
4. Impact of post-Acute respiratory distress syndrome COVID sedation on late neuroinflammation – Undersøger effekten af sedation på hjerneskader efter COVID-19^[4]
5. Impact of microglial activation on synaptic density in Alzheimer’s disease – Multimodal studie af Alzheimer patologi^[5]
6. 18F-DPA714 PET-MRI study to improve preoperative localisation – Forbedret kirurgi-planlægning ved epilepsi^[6]

Disse studier inkluderer både patienter med de relevante sygdomme og raske kontrollpersoner for sammenligning^[1][3][5][6].

Sikkerhed og bivirkninger

18F-DPA-714 anses generelt for sikker at bruge i kliniske forsøg, men der er visse begrænsninger og forholdsregler:

Kontraindikationer

• Graviditet og amning^{[1][2][3][4][5][6]}
• Svær nyresvigt^[1][2][4]
• Kendt allergi over for sporstoffet^[1]
• Kontraindikationer til MRI-scanning^{[1][2][3][4][5][6]}

Genetiske faktorer

Ikke alle personer kan deltage i forsøgene med 18F-DPA-714. Effektiviteten af sporstoffet afhænger af genetiske variationer i TSPO-genet^[1][4]. Personer med visse genetiske profiler (kaldet “low affinity binding”) kan ikke deltage, da sporstoffet ikke vil binde effektivt hos dem^[3].

Strålingsdosis

Som alle radioaktive lægemidler medfører 18F-DPA-714 en lille strålingsdosis^{[1][2][3][4][5][6]}. Derfor må deltagere ikke have deltaget i andre forskningsprojekter med ioniserende stråling inden for det sidste år^[1][3].

Lægemiddelinteraktioner

Visse benzodiazepiner som flunitrazepam, triazolam og diazepam kan påvirke bindingen af 18F-DPA-714 og skal seponeres mindst 15 dage før undersøgelsen^[6]. Andre benzodiazepiner som clonazepam og lorazepam har mindre påvirkning og kan fortsættes.