Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem forsøgene er for
- Hvad forskerne måler
- Studiedesign og behandlingstyper
- De enkelte studier
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De beskrevne kliniske forsøg undersøger 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE som en behandling til voksne med Major Depressive Disorder (svær depression).[1][2][3][4][5]
Alle fem studier er fase 3-forsøg og har status Authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2][3][4][5]
Tre af studierne tester, om behandlingen kan forbedre symptomer på depression sammenlignet med placebo, mens ét studie ser på langtids-sikkerhed, og ét studie ser på, om effekten holder, og om tilbagefald kan udskydes.[1][2][3][4][5]
Hvem forsøgene er for
Forsøgene er lavet til voksne med svær depression.[1][2][3][4][5]
I flere studier bruges behandlingen som tillægsbehandling, som betyder, at den gives sammen med en anden behandling i stedet for alene.[1][2][3][4][5]
Ét af studierne omfatter personer med svær depression, som allerede har haft en stabil bedring efter åben behandling med 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE, og som derefter bliver fulgt for at se, om effekten kan vedligeholdes.[1]
Hvad forskerne måler
Et endepunkt er det vigtigste mål i et klinisk forsøg, som forskerne bruger til at vurdere resultatet.[1][2][3][4][5]
I tre studier er det primære mål ændringen fra start i den samlede MADRS-score ved dag 56.[2][3][5]
I vedligeholdelsesstudiet er det primære mål tiden fra randomisering til tilbagefald af depressive symptomer.[1]
I langtidsstudiet er det primære mål forekomsten af adverse events (AEs) frem til uge 52, altså uønskede hændelser, som bruges til at vurdere sikkerhed.[4]
Studiedesign og behandlingstyper
Alle studierne er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne mellem grupper.[1][2][3][4][5]
Flere studier sammenligner 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE med en tablet, der ligner behandlingen, men ikke indeholder aktivt lægemiddel, altså placebo.[1][2][3][5]
Studierne har forskellige størrelser, fra 200 deltagere i nogle af forsøgene til 557 deltagere i langtidsstudiet.[2][3][4][5]
De enkelte studier
NCT07196501 undersøger, om behandlingen kan holde effekten ved lige som tillægsbehandling hos deltagere med svær depression, som allerede har haft en stabil respons efter åben behandling.[1] Det primære mål er tiden til tilbagefald, og studiet omfatter 526 deltagere.[1]
NCT06911112 undersøger effekt og sikkerhed hos voksne med svær depression som tillægsbehandling, sammenlignet med placebo.[2] Det primære mål er ændring i MADRS-score ved dag 56, og studiet omfatter 200 deltagere.[2]
NCT06786624 er et andet fase 3-studie med samme sygdomsområde og samme primære mål som NCT06911112.[3] Det omfatter 200 deltagere og sammenligner behandlingen med placebo.[3]
NCT06966401 er et langtidsstudie, som ser på sikkerhed og tolerabilitet ved tillægsbehandling hos voksne med svær depression.[4] Det primære mål er uønskede hændelser frem til uge 52, og studiet omfatter 557 deltagere.[4]
NCT06963021 er endnu et fase 3-studie, der undersøger effekt og sikkerhed som tillægsbehandling hos voksne med svær depression.[5] Det primære mål er ændring i MADRS-score ved dag 56, og studiet omfatter 200 deltagere.[5]
Vigtige begreber i forsøgene
Randomisering betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper i forsøget.[1]
Åben behandling betyder, at deltagerne får aktiv behandling uden, at det skjules, hvilken behandling de får.[1]
Vedligeholdelsesbehandling handler om at prøve at bevare en god effekt over tid og undgå, at symptomerne kommer tilbage.[1]
Tolerabilitet betyder, hvor godt en behandling kan tåles over tid.[4]
Sikkerhed handler om, hvorvidt behandlingen ser ud til at kunne bruges uden uacceptable problemer i forsøget.[2][3][4][5]





