Statin er en type medicin, der hjælper med at sænke kolesterolniveauet i blodet. Kolesterol er et fedtstof, der kan opbygges i blodkarrene og øge risikoen for hjertesygdom. Statiner virker ved at blokere et enzym i leveren, der producerer kolesterol. Ved at tage statin kan niveauet af skadeligt kolesterol i blodet reduceres, hvilket kan hjælpe med at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde. I denne undersøgelse bruges statin som en forebyggende behandling for personer, der har høj genetisk risiko for hjertesygdom.

Koronar arteriesygdom – En sygdom hvor blodkarrene, der forsyner hjertemusklen med ilt og næringsstoffer, bliver indsnævrede eller blokerede på grund af ophobning af fedtstoffer, kolesterol og andre substanser i arteriernes vægge. Disse ophobninger kaldes plak og udvikler sig gradvist over mange år. Når plakken vokser, reduceres blodstrømmen til hjertemusklen, hvilket kan forårsage brystsmerter eller ubehag. Sygdommen kan udvikle sig langsomt uden symptomer i de tidlige stadier. Over tid kan plakken briste og danne en blodprop, som kan blokere blodstrømmen fuldstændigt.

Iskæmisk hjertesygdom – En tilstand hvor hjertemusklen ikke får tilstrækkeligt blod og ilt på grund af indsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Sygdommen opstår når fedtaflejringer ophobes i arteriernes vægge og gradvist indsnævrer dem. Dette reducerer blodtilførslen til hjertet, særligt under fysisk aktivitet eller stress. Symptomerne kan omfatte brystsmerter, kortåndethed og træthed. Tilstanden kan udvikle sig over mange år og forværres gradvist, hvis den ikke behandles.

Slagtilfælde – En tilstand hvor blodtilførslen til en del af hjernen pludselig afbrydes eller reduceres betydeligt. Dette kan ske enten ved at en blodprop blokerer et blodkar i hjernen eller ved at et blodkar brister og bløder ind i hjernevævet. Når hjernevævet ikke får ilt og næringsstoffer, begynder hjernecellerne at dø inden for få minutter. Sygdommen kan påvirke tale, bevægelse, hukommelse og andre hjernefunktioner afhængigt af, hvilken del af hjernen der er påvirket. Symptomerne kan udvikle sig pludseligt og omfatte lammelse, talebesvær og synsforstyrrelser.

Transitorisk iskæmisk anfald – En midlertidig afbrydelse af blodtilførslen til en del af hjernen, som varer fra få minutter til nogle timer. Tilstanden opstår typisk på grund af en lille blodprop eller luftboble, der midlertidigt blokerer et blodkar i hjernen. I modsætning til et slagtilfælde forsvinder symptomerne fuldstændigt inden for 24 timer, da blodstrømmen genoprettes. Symptomerne kan omfatte pludselig svaghed, talebesvær, synsforstyrrelser eller forvirring. Selv om symptomerne er midlertidige, kan tilstanden være et varselstegn på et kommende slagtilfælde.

Perifer arteriel sygdom – En tilstand hvor blodkarrene uden for hjertet og hjernen bliver indsnævrede eller blokerede, typisk i benene. Sygdommen opstår når fedtaflejringer ophobes i arteriernes vægge og reducerer blodstrømmen til muskler og væv. Dette kan forårsage smerter, kramper og træthed i benene, særligt under gang eller motion. Over tid kan sygdommen føre til sår, der ikke heler, og i alvorlige tilfælde til vævsfordøjelse. Symptomerne forværres gradvist og kan påvirke personens evne til at gå normale afstande.