Test af to behandlinger med cyclophosphamid og methotrexat for at forebygge afstødning hos blodkræftpatienter efter knoglemarvstransplantation

1 1 1

Hvad handler dette forsøg om?

Dette studie undersøger patienter med blodkræft, som er kræft der påvirker blodceller, knoglemarv eller lymfesystemet. Patienterne skal gennemgå en allogen stamcelletransplantation, som betyder at de får sunde stamceller fra en donor for at erstatte deres syge blodceller. Studiet sammenligner to forskellige forbehandlingsmetoder kaldet konditioneringsregimer, som forbereder kroppen til transplantationen. Alle patienter vil modtage cyklofosfamid og methotrexat efter transplantationen for at forebygge transplantat-mod-vært sygdom, som er en komplikation hvor donorcellerne angriber patientens egen krop.

Formålet med studiet er at måle forekomsten af alvorlig transplantat-mod-vært sygdom, som ikke reagerer på behandling med binyrebarkhormon. Patienterne vil blive tilfældigt tildelt en af de to konditioneringsbehandlinger før transplantationen. Under studiet vil læger overvåge hvor godt transplantationen lykkes, om der opstår komplikationer, og hvordan immunsystemet genopretter sig efter behandlingen.

Studiet vil følge patienterne i op til et år efter transplantationen for at vurdere overlevelse, risiko for tilbagefald af kræften, og andre vigtige resultater. Læger vil regelmæssigt kontrollere blodprøver for at se hvordan de nye celler vokser og udvikler sig, og de vil også overvåge for infektioner og andre bivirkninger som kan opstå efter transplantationen.

1 randomisering og forberedelse til transplantation

Du vil blive tilfældigt tildelt til en af to behandlingsgrupper. Dette kaldes randomisering og betyder, at computeren tilfældigt vælger, hvilken behandling du skal have.

Du vil modtage en konditioneringsbehandling, som er en behandling der forbereder din krop til stamcelletransplantationen. Der er to forskellige konditioneringsbehandlinger i dette studie: Baltimore-behandling og TBF-behandling.

2 konditioneringsbehandling – baltimore-gruppe

Hvis du bliver tildelt Baltimore-gruppen, vil du modtage følgende medicin før transplantationen:

Fludarabin – dette lægemiddel hjælper med at forberede dit immunsystem til transplantationen

Cyclophosphamid – dette lægemiddel hjælper med at undertrykke dit immunsystem

Busulfan – dette lægemiddel hjælper med at ødelægge de syge celler i din knoglemarv

Den nøjagtige dosering, hyppighed og varighed vil blive bestemt af dit behandlingsteam baseret på din specifikke situation.

3 konditioneringsbehandling – tbf-gruppe

Hvis du bliver tildelt TBF-gruppen, vil du modtage følgende medicin før transplantationen:

Thiotep – dette lægemiddel hjælper med at forberede din krop til transplantationen

Busulfan – dette lægemiddel hjælper med at ødelægge de syge celler i din knoglemarv

Fludarabin – dette lægemiddel hjælper med at forberede dit immunsystem til transplantationen

Den nøjagtige dosering, hyppighed og varighed vil blive bestemt af dit behandlingsteam baseret på din specifikke situation.

4 stamcelletransplantation

Du vil modtage stamceller fra din donor gennem en infusion i din blodåre. Stamcellerne kommer fra donorens blod og kaldes perifere stamceller.

Din donor er enten et familiemedlem eller en person uden for familien, som har samme HLA-type som dig. HLA er proteiner på cellernes overflade, og når de matcher, reducerer det risikoen for afstødning.

Dagen for transplantationen kaldes dag 0, og alle andre dage tælles fra denne dato.

5 behandling efter transplantation – forebyggelse af graft-versus-host sygdom

Efter transplantationen vil du modtage medicin for at forhindre graft-versus-host sygdom (GVHD). Dette er en tilstand, hvor de nye stamceller angriber din krop.

Du vil få cyclophosphamid efter transplantationen som forebyggende behandling

Du vil også få methotrexat efter transplantationen som forebyggende behandling

Begge disse lægemidler hjælper med at reducere risikoen for, at de transplanterede celler angriber dit eget væv.

6 opfølgning og overvågning – måned 1

En måned efter transplantationen vil du få taget blodprøver for at kontrollere kimerisme. Dette viser, hvor mange af dine celler der kommer fra donoren sammenlignet med dine egne celler.

Du vil blive overvåget for hæmatologisk rekonstitution, som betyder, at dit blod langsomt vender tilbage til normale værdier

Lægen vil tælle antallet af dage, hvor du har meget lave blodtal, og hvor mange blod- og blodpladetransfusioner du har brug for.

7 opfølgning og overvågning – måned 2 og 3

I den anden og tredje måned efter transplantationen vil du fortsætte med at få taget blodprøver for at kontrollere kimerisme

I den tredje måned vil du også få taget prøver for at måle din immunrekonstitution. Dette viser, hvordan dit immunsystem genopbygges efter transplantationen

Lægen vil tælle forskellige typer immunceller, herunder lymfocytter, monocytter, T4-celler, T8-celler, NK-celler og B-celler.

8 opfølgning og overvågning – måned 6

Seks måneder efter transplantationen vil du få taget blodprøver for kimerisme og immunrekonstitution

Lægen vil fortsætte med at overvåge, hvordan dit immunsystem udvikler sig

Du vil blive undersøgt for tegn på akut eller kronisk graft-versus-host sygdom.

9 opfølgning og overvågning – måned 9

Ni måneder efter transplantationen vil du få taget prøver for at måle immunrekonstitution

Lægen vil fortsætte med at følge udviklingen af dit immunsystem og dine blodtal.

10 opfølgning og overvågning – måned 12 og derefter

Et år efter transplantationen vil du få taget blodprøver for både kimerisme og immunrekonstitution

Lægen vil vurdere dit samlede resultat, herunder om du er i live, om din sygdom er kommet tilbage, og om du har udviklet graft-versus-host sygdom

Du vil fortsætte med regelmæssige kontroller efter det første år for at sikre din fortsatte sundhed.

11 løbende overvågning for komplikationer

Gennem hele forløbet vil lægen overvåge dig for infektioner, herunder virus-, bakterie-, svampe- og parasitinfektioner

Du vil blive undersøgt for specifikke virus som CMV, EBV, BKV og adenovirus

Lægen vil registrere alle alvorlige bivirkninger, der måtte opstå efter transplantationen

Du vil blive overvåget for tegn på, at din oprindelige sygdom kommer tilbage, hvilket kaldes recidiv eller tilbagefald.

Hvem kan deltage i forsøget?

Du skal være mellem 18 og 70 år gammel
Du skal have en blodsygdom som kræver behandling med allogen stamcelletransplantation – dette betyder at du skal modtage raske stamceller fra en donor
Du skal være planlagt til at få en mildere konditioneringsbehandling – dette er en behandling der forbereder din krop til at modtage de nye stamceller
Der skal findes en egnet donor som har samme HLA-type som dig – HLA er særlige proteiner på cellernes overflade som skal passe sammen. Donoren skal matche dig 10 ud af 10 gange
Donoren kan være et familiemedlem eller en person uden for familien
Du skal modtage perifere stamceller – dette er stamceller der tages fra donorens blod i stedet for knoglemarv
Du må ikke have hepatitis B, hepatitis C eller HIV
Du skal have dansk social sikring
Din ECOG-score skal være 2 eller lavere – dette er en skala der måler hvor godt du kan klare daglige aktiviteter
Du skal give dit samtykke til at deltage i undersøgelsen
Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, skal du have en negativ graviditetstest og bruge sikker prævention under behandlingen og i 12 måneder efter behandlingen med CY og MTX – dette er medicin der forebygger afstødning
Hvis du er en mand i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention under behandlingen og i 6 måneder efter behandlingen med CY og MTX

Hvem kan ikke deltage i forsøget?

Du er under 18 år gammel
Du skal ikke have en stamcelletransplantation (en behandling hvor du får nye blodceller fra en donor)
Din behandling før transplantationen er ikke af den milde type, som kaldes RIC konditionering (en forberedende behandling der er mindre hård for kroppen)
Du har ikke en kræftsygdom i blodet, som påvirker enten de hvide blodlegemer eller knoglemarven
Din donor er ikke fuldstændig kompatibel med dig – donoren skal være 10 ud af 10 HLA-match (HLA er proteiner på cellerne, som skal passe sammen mellem dig og donoren)
Din donor er hverken et familiemedlem eller en person uden for familien
Du behandles ikke på en hæmatologisk afdeling (en afdeling der specialiserer sig i blodkræft)

Hvor kan du deltage i dette forsøg?

Verificerede og anbefalede steder

Ingen steder fundet i denne kategori

Verificerede steder

Stedets navn	By	Land	Status
Centre Hospitalier Regional Et Universitaire De Brest	Brest	Frankrig

Andre steder

Stedets navn	By	Land	Status
Centre Hospitalier Universitaire De Nantes	Nantes	Frankrig
Cprbgc Hegsuqrpezt Rgwdsthh Dqafhllkkigxka	Angers	Frankrig

Forsøgsstatus

Land	Rekrutteringsstatus	Rekrutteringsstart
Frankrig	rekrutterer	01.04.2024

Forsøgssteder

Undersøgte lægemidler:

Cyclophosphamid er et kræftlægemiddel, der bruges til at forhindre kroppen i at afstøde det nye knoglemarv efter transplantation. Dette lægemiddel hjælper med at undertrykke immunsystemet, så det nye knoglemarv kan vokse og producere sunde blodceller. Det gives som en del af behandlingen for at reducere risikoen for graft-versus-host sygdom, hvor de nye celler angriber patientens egen krop.

Methotrexat er et immunundertrykkende lægemiddel, der arbejder sammen med cyclophosphamid for at forhindre komplikationer efter knoglemarvstransplantation. Dette lægemiddel hjælper med at kontrollere immunsystemet og reducere inflammationen, så patientens krop bedre kan acceptere det transplanterede knoglemarv. Det gives efter transplantationen for at beskytte mod graft-versus-host sygdom.

Undersøgte sygdomme:

Graft-versus-host-reaktion

Myeloide hæmatologiske maligniteter – Dette er en gruppe af kræftsygdomme, der påvirker de celler i knoglemarven, som normalt udvikler sig til røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Sygdommen opstår, når disse celler begynder at vokse ukontrolleret og ikke fungerer normalt. De abnorme celler kan ophobes i knoglemarven og forhindre produktionen af sunde blodceller. Over tid kan de kræftceller sprede sig til blodet og andre dele af kroppen. Sygdommen påvirker kroppens evne til at bekæmpe infektioner, transportere ilt og stoppe blødninger.

Lymfoide hæmatologiske maligniteter – Dette er kræftsygdomme, der opstår i lymfesystemet, som er en del af kroppens immunforsvar. Sygdommen påvirker lymfocytter, som er en type hvide blodlegemer, der normalt hjælper med at bekæmpe infektioner. De kræftramte celler formerer sig ukontrolleret og kan ophobe sig i lymfeknuder, milten, lever og andre organer. Sygdommen kan påvirke kroppens evne til at bekæmpe infektioner og andre sygdomme. De abnorme celler kan cirkulere gennem blodet og lymfesystemet til forskellige dele af kroppen.

Akut graft-versus-host sygdom – Dette er en komplikation, der kan opstå efter knoglemarvstransplantation, hvor de transplanterede immunceller angriber modtagerens væv. Sygdommen opstår typisk inden for de første 100 dage efter transplantationen. De nye immunceller betragter modtagerens krop som fremmed og begynder at angribe normale væv, især hud, lever og tarmsystem. Symptomerne kan omfatte hududslæt, mavesmerter, diarré og leverproblemer. Tilstanden kan variere fra mild til alvorlig afhængigt af, hvor mange organer der er påvirket.

Kronisk graft-versus-host sygdom – Dette er en langvarig komplikation efter knoglemarvstransplantation, hvor de transplanterede immunceller fortsætter med at angribe modtagerens væv over en længere periode. Sygdommen opstår typisk mere end 100 dage efter transplantationen og kan udvikle sig gradvist. Den kan påvirke mange forskellige organer og væv, herunder hud, øjne, mund, lever, lunger og led. Tilstanden kan ligne autoimmune sygdomme, hvor kroppens eget immunsystem angriber normale væv. Symptomerne kan være vedvarende og påvirke patientens daglige aktiviteter.

Forsøgs-ID:

2023-509042-35-01

Protokolkode:

RC23_0286

NCT ID:

NCT06252870

Forsøgsfase:

Therapeutic exploratory (Phase II)

Andre forsøg at overveje

Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Test af to behandlinger med cyclophosphamid og methotrexat for at forebygge afstødning hos blodkræftpatienter efter knoglemarvstransplantation

Hvad handler dette forsøg om?

Hvem kan deltage i forsøget?

Hvem kan ikke deltage i forsøget?