Dette studie undersøger kronisk hjertesvigt med nedsat ejektionsfraktion, som er en tilstand hvor hjertet ikke pumper blod så effektivt som normalt. Ejektionsfraktion er et mål for hvor stor en del af blodet i hjertet der pumpes ud ved hvert hjerteslag. Patienter i studiet bliver behandlet med forskellige lægemidler, der normalt bruges til hjertesvigt, herunder betablokkere som bisoprolol, carvedilol, metoprolol succinat eller nebivolol, samt andre mediciner som spironolacton, sacubitril og valsartan. Betablokkere er medicin der sænker pulsen og blodtrykket ved at blokere visse signaler til hjertet.
Formålet med studiet er at undersøge om mængden af medicin i blodet er vigtigere end den ordinerede dosis for at forbedre patienternes helbredstilstand. Forskerne vil måle koncentrationen af lægemidlerne og deres metabolitter i blodet. Metabolitter er stoffer der dannes når kroppen nedbryder medicinen. Studiet vil sammenligne disse blodkoncentrationer med forskellige målinger af hvordan patienterne har det, såsom NT-proBNP koncentration (et stof i blodet der viser hvor hårdt hjertet arbejder), en sekser minutters gangtest, livskvalitet spørgeskemaer og ekkokardiografiske parametre. Ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet der viser hvordan det fungerer.
Under studiet vil forskerne også undersøge om der er sammenhæng mellem medicin koncentrationen i blodet og eventuelle bivirkninger, samt om patienter tager deres medicin som foreskrevet. Studiet vil følge patienterne over tid for at se hvor mange der bliver indlagt på hospitalet på grund af deres hjertesvigt og deres overlevelse. Denne forskning kan hjælpe med at optimiere behandlingen af hjertesvigt ved at forstå om det er vigtigere at måle hvor meget medicin der faktisk er i blodet frem for blot at fokusere på den foreskrevne dosis.
Tjekkiet 
