Urininkontinens, også kaldet utilsigtet urinlækage, påvirker mange mennesker verden over. Heldigvis forsker læger konstant i nye behandlinger for at hjælpe patienter med denne tilstand. Denne artikel beskriver igangværende kliniske forsøg, der undersøger forskellige behandlingsmuligheder for urininkontinens hos både voksne og børn.
Igangværende kliniske forsøg for urininkontinens
I øjeblikket er der 4 kliniske forsøg registreret i systemet for urininkontinens. Disse studier undersøger forskellige behandlingsmetoder, fra hormonbehandling til stamcelleterapi, og omfatter både pædiatriske og voksne populationer. Nedenfor finder du detaljerede beskrivelser af de enkelte forsøg.
Oversigt over aktuelle kliniske forsøg
Undersøgelse af effekten af vaginal østrogenbehandling med nomegestrolacetat og østradialhemihydrat på blodets koagulation hos postmenopausale kvinder med vaginal atrofi
Lokation: Danmark
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge effekten af en behandling for vaginal atrofi, en tilstand der ofte påvirker postmenopausale kvinder. Behandlingen, der testes, involverer brug af lokal vaginal østrogen, specifikt en kombination af to stoffer: nomegestrolacetat og østradialhemihydrat. Disse stoffer er kemisk lignende de hormoner, der naturligt findes i kroppen, og bruges til at hjælpe med at lindre symptomer forbundet med vaginal atrofi.
Formålet med studiet er at forstå, hvordan denne behandling påvirker balancen mellem blodets koagulation og nedbrydning i kroppen, kendt som den hæmostatiske balance. Dette er vigtigt, fordi ændringer i denne balance kan påvirke risikoen for blodpropper. Studiet vil involvere postmenopausale kvinder, som vil modtage behandlingen i en periode på tre måneder. I løbet af denne tid vil forskerne overvåge ændringer i blodets koagulations- og nedbrydningsprocesser for at se, om behandlingen har nogen signifikante effekter.
Inklusionskriterier: Deltagere skal være postmenopausale kvinder på 50 år eller ældre, have symptomer på vulvovaginal atrofi og have behov for standardbehandling med vaginal østrogen (10 mikrogram) mindst tre gange om ugen. Tidligere venøs tromboemboli (VTE) er tilladt.
Eksklusionskriterier: Mænd og personer, der ikke er postmenopausale kvinder, kan ikke deltage. Sårbare populationer, såsom børn, gravide kvinder eller personer, der ikke kan træffe beslutninger selv, er ekskluderet.
Undersøgelse af seponering af solifenacin og mirabegron hos børn med urininkontinens i dagtimerne
Lokation: Danmark
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge urininkontinens i dagtimerne hos børn. Forsøget vil udforske effekten af at stoppe medicinsk behandling for denne tilstand. De lægemidler, der er involveret i studiet, er solifenacinsuccinat og mirabegron. Solifenacinsuccinat, også kendt under kodenavnet YM-905, er et lægemiddel, der hjælper med at slappe af i blæren ved at blokere visse receptorer. Mirabegron, også kendt som YM178, virker ved at aktivere specifikke receptorer i blæren for at hjælpe den med at holde på mere urin.
Formålet med studiet er at afgøre, om pludselig eller gradvis seponering af disse lægemidler påvirker sandsynligheden for, at inkontinensen vender tilbage. Deltagere i studiet vil enten stoppe med at tage deres medicin på én gang eller gradvist reducere deres dosis over tid. Studiet vil overvåge tilbagevenden af inkontinens i en periode på op til 12 måneder. Derudover vil studiet lede efter eventuelle symptomer, der kan opstå, når medicinen stoppes.
Inklusionskriterier: Børn mellem 5 og 14 år, der har opnået kontinent ved brug af solifenacin og/eller mirabegron. Deltagerne skal have haft urininkontinens i dagtimerne og have opretholdt blærekontrol på samme dosis medicin i mindst tre måneder. Tidligere forsøg på at stoppe medicinen er tilladt.
Eksklusionskriterier: Børn uden urininkontinens i dagtimerne eller uden for den specificerede aldersgruppe kan ikke deltage.
Undersøgelse af solifenacin, mirabegron og deres kombination til behandling af overaktiv blære og urininkontinens i dagtimerne hos børn i alderen 5 til 14 år
Lokation: Danmark
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge effekten af forskellige behandlinger for børn i alderen 5 til 14 år, som har overaktiv blære og urininkontinens i dagtimerne. Disse tilstande kan forårsage hyppige trængsler til at urinere og utilsigtet lækage af urin i løbet af dagen. Studiet vil udforske effektiviteten af to lægemidler, solifenacin og mirabegron, samt en kombination af begge.
Formålet med studiet er at evaluere, hvor godt disse behandlinger virker til at reducere antallet af våde dage, som er dage, hvor utilsigtet lækage opstår. Deltagere vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten solifenacin, mirabegron, en kombination af begge eller placebo. Studiet vil vare i alt 18 uger, hvor hovedbehandlingsperioden er 12 uger. I denne tid vil antallet af våde dage blive overvåget for at se, hvordan behandlingerne virker.
Inklusionskriterier: Børn mellem 5 og 14 år med overaktiv blære og mindst 2 episoder af urininkontinens i dagtimerne om ugen. Deltagerne skal have haft utilstrækkelige resultater efter fire ugers ikke-medicinsk behandling (uroterapi) og ikke tidligere være blevet behandlet med solifenacin, mirabegron eller botulinumtoksin-injektioner i blæremusklen. Barnet skal kunne sluge eller være i stand til at lære at sluge studiemedicinen.
Eksklusionskriterier: Børn under 5 år eller over 14 år, børn uden urininkontinens i dagtimerne eller overaktiv blære kan ikke deltage.
Undersøgelse af effektivitet og sikkerhed ved stamcelleterapi for urininkontinens hos patienter efter prostatkirurgi
Lokation: Polen
Dette kliniske forsøg fokuserer på at evaluere en ny behandling for urininkontinens, specifikt for patienter, der har gennemgået en kirurgisk procedure kaldet radikal prostatektomi, som er fjernelse af prostatakirtlen. Behandlingen, der testes, involverer brug af autologe adipose-afledte mesenkymale stamceller, som er specielle celler taget fra patientens eget fedtvæv, ekspanderet i et laboratorium og derefter injiceret tilbage i kroppen. Denne behandling kaldes SUICell.
Deltagere i studiet vil modtage injektioner af stamcellebehandlingen eller placebo i den urethrale sfinkter, som er en muskel, der hjælper med at kontrollere frigivelsen af urin. Hovedmålet er at se, om behandlingen kan reducere mængden af urinlækage målt ved en pude-test og at overvåge eventuelle bivirkninger. Studiet er designet til at være dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der modtager den faktiske behandling eller placebo.
Inklusionskriterier: Mandlige patienter over 18 år, der har gennemgået robot-assisteret radikal prostatektomi og har grad 2 stressinkontinens (bekræftet ved 24-timers pude-test med samlet daglig vægt på 100-400 gram). Patienterne skal have haft prostatacancer på specifikke stadier (pT2c N0 M0 Gleason 3+3, 3+4 eller 4+3) og have BMI større end 20 kg/m² med tilstrækkeligt fedtvæv til fedtsugning. Negative tests for HIV, hepatitis og syfilis er påkrævet.
Eksklusionskriterier: Kvinder og personer fra sårbare populationer kan ikke deltage.
Opsummering
De nuværende kliniske forsøg for urininkontinens viser en bred vifte af behandlingstilgange. Tre af de fire forsøg foregår i Danmark, hvilket indikerer en stærk forskningsindsats i landet. Forsøgene spænder fra hormonbehandling hos postmenopausale kvinder til avanceret stamcelleterapi hos mænd efter prostatkirurgi.
Det er bemærkelsesværdigt, at flere forsøg fokuserer på den pædiatriske population, især behandling af børn med overaktiv blære og urininkontinens i dagtimerne. Disse studier undersøger ikke kun nye behandlingsmuligheder, men også optimale strategier for seponering af eksisterende medicin, hvilket er vigtigt for langsigtet patientbehandling.
Stamcelleterapi-forsøget repræsenterer en innovativ tilgang til behandling af postoperativ urininkontinens, mens hormonbehandlingsforsøget undersøger sikkerhedsprofilen af etablerede behandlinger. Samlet set tilbyder disse forsøg håb for forbedrede behandlingsmuligheder for forskellige patientgrupper, der lider af urininkontinens.
