Sertindole

Kliniske forsøg med Sertindole undersøger, hvordan behandlingen virker hos personer med skizofreni og efter første psykotiske episode. Forsøgene ser især på effekt, symptomændring og langtidseffekt hos patienter i forskellige behandlingsforløb.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige data viser to interventionelle kliniske forsøg, hvor Sertindole indgår blandt flere antipsykotiske lægemidler.[1][2] Begge forsøg er i fase 3 og har status Authorised.[1][2]

Forsøgene handler ikke om at beskrive lægemidlets egenskaber i sig selv, men om hvordan behandlingsstrategier med antipsykotisk medicin virker i bestemte patientgrupper.[1][2] Det ene studie ser på korttidsændringer i symptomer, og det andet ser på langtidseffekt på funktion i hverdagen.[1][2]

NCT05958875: Intensiveret behandling ved første behandlingssvigt

Dette forsøg undersøger en seks ugers intensiveret lægemiddelbehandling sammenlignet med almindelig behandling hos personer, som har haft et første behandlingssvigt på førstevalgsbehandling.[1] Studiet omfatter personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse og skizofreniform lidelse.[1]

I forsøget indgår flere antipsykotiske lægemidler, blandt andet Sertindole, og behandlingen gives oralt, bortset fra én behandling som er intramuskulær.[1] Det vigtigste mål er at sammenligne ændringen i symptomsværhedsgrad fra start til seks uger, målt med PANSS total score.[1]

PANSS er en skala, der bruges til at måle, hvor stærke de psykotiske symptomer er, og om de bliver bedre eller værre over tid.[1] Forskerne ser både på hele gruppen og på en undergruppe af deltagere, der havde første behandlingssvigt på første linje behandling.[1]

HAMLETT: Fortsat behandling eller dosisreduktion efter første psykose

HAMLETT står for Handling Antipsychotic Medication: Long-term Evaluation of Targeted Treatment og undersøger, om man skal fortsætte antipsykotisk behandling eller reducere dosis og stoppe tidligere hos patienter, der er kommet i remission efter en første episode af psykose.[2] Sertindole er et af de lægemidler, der indgår i forsøget sammen med flere andre antipsykotiske midler.[2]

Studiet sammenligner almindelige behandlingsanbefalinger, hvor patienter fortsætter antipsykotisk medicin i mindst ét år, med tidlig dosisreduktion eller seponering.[2] Forsøget er lavet for at se på både kortsigtede effekter over 1-2 år og længerevarende funktion over 3-4 år.[2]

Det vigtigste resultatmål er social og personlig funktion, som er vurderet ud fra, hvad patienter og deres pårørende selv har peget på som vigtigt, og som måles med WHODAS-II.[2] WHODAS-II er et spørgeskema, der viser, hvordan en sygdom påvirker dagligdagen og evnen til at fungere socialt.[2]

Mål og endepunkter

Et endepunkt er det resultat, forskerne bruger til at vurdere, om en behandling ser ud til at virke.[1][2] I NCT05958875 er endepunktet ændring i PANSS-totalscore efter seks uger, mens HAMLETT bruger social recovery og funktion målt med WHODAS-II som sit vigtigste resultatmål.[1][2]

De to studier undersøger altså forskellige dele af behandlingsforløbet: det ene fokuserer på tidlig symptomændring, og det andet på længerevarende funktion efter bedring.[1][2] Sammen giver de et billede af, hvordan antipsykotisk behandling kan vurderes i både kort og lang tid.[1][2]

Hvem deltager i forsøgene?

Deltagerne i NCT05958875 er personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller skizofreniform lidelse, som har haft et første behandlingssvigt på første linje behandling.[1] Det betyder, at deres første behandling ikke har virket godt nok, og at forskerne derfor undersøger en ny strategi.[1]

Deltagerne i HAMLETT er patienter, som er i remission efter en første episode af psykose.[2] Her undersøges det, om det er bedst at fortsætte medicinen eller begynde at reducere dosis tidligere.[2]

Hvad betyder resultaterne for forskningen?

Disse forsøg viser, at Sertindole bliver undersøgt som en del af større spørgsmål om behandlingsstrategi ved psykiske lidelser, ikke som et enkeltstående emne.[1][2] Forskningen ser både på, om symptomer kan forbedres hurtigt, og om patienter kan bevare funktion og bedring over tid.[1][2]

For patienter og pårørende betyder det, at fokus er på praktiske spørgsmål som symptomkontrol, hverdagsfunktion og valg mellem fortsat behandling eller ændring af behandling.[1][2] De to forsøg er derfor relevante for forståelsen af, hvordan antipsykotisk behandling kan bruges i forskellige faser af sygdomsforløbet.[1][2]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
NCT05958875Phase 3Skizofreni, skizoaffektiv lidelse, skizofreniform lidelseAuthorised418
2024-518769-80-00Phase 3Remission efter første episode af psykoseAuthorised444

Igangværende kliniske forsøg for Sertindole

  • Sammenligning af intensiv og almindelig medicinsk behandling hos patienter med skizofreni, hvor første behandling ikke hjalp

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig Tyskland Italien Spanien
  • Sammenligning af fortsat behandling eller nedtrapning af antipsykotisk medicin efter første psykose: Hvad er bedst for patientens bedring?

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Holland

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling på mennesker for at se, hvordan den virker, og om den kan bruges sikkert og effektivt.
  • Interventionelt studie: Et forsøg, hvor forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner den med en anden behandling eller almindelig praksis.
  • Fase 3: En senere forsøgsfase med flere deltagere, hvor man undersøger, hvor godt behandlingen virker i en større gruppe.
  • Skizofreni: En alvorlig psykisk lidelse, som kan påvirke tanker, følelser og adfærd.
  • Skizoaffektiv lidelse: En tilstand med både psykotiske symptomer og humørsymptomer.
  • Skizofreniform lidelse: En lidelse med symptomer, der ligner skizofreni, men som har en anden varighed.
  • Psykose: En tilstand, hvor personen kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og egne oplevelser.
  • Remission: En periode, hvor symptomerne er blevet meget mindre eller næsten forsvundet.
  • Dosisreduktion: At sænke mængden af et lægemiddel.
  • Seponering: At stoppe en behandling helt.
  • PANSS: En skala til at måle sværhedsgraden af psykotiske symptomer. Den bruges til at se, om symptomerne bliver bedre eller værre.
  • WHODAS-II: Et spørgeskema, der måler, hvordan en lidelse påvirker daglig funktion og socialt liv.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-intensiv-og-almindelig-medicinsk-behandling-hos-patienter-med-skizofreni-hvor-forste-behandling-ikke-hjalp/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-518769-80-00