Indholdsfortegnelse
- Oversigt over de undersøgte forsøg
- Forsøg ved gastrointestinal stromal tumor
- Forsøg ved kronisk myeloid leukæmi
- Forsøg ved akut iskæmisk stroke
- Mål og endepunkter i forsøgene
- Hvem der kan deltage
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over de undersøgte forsøg
De viste forsøg med Imatinib Mesilate undersøger både kræftsygdomme og akut stroke. Studierne er godkendt eller autoriseret, og de spænder fra fase 2 til fase 3 samt et lav-interventionsstudie.[1][2][3][4]
Nogle forsøg sammenligner fortsat behandling med pause, mens andre ser på dosisreduktion, adjuverende behandling eller brug ved en helt anden sygdom end kræft.[1][2][3][4]
Forsøg ved gastrointestinal stromal tumor
Ét fase 2-studie undersøger patienter med lokalt avanceret eller metastatisk gastrointestinal stromal tumor (GIST), som har været i behandling i mindst 10 år.[1] Studiet sammenligner fortsat behandling med afbrydelse af behandlingen for at se, hvad der bedst holder sygdommen under kontrol.[1]
Det vigtigste mål er progressionsfri rate efter 6 måneder, altså hvor mange patienter der stadig ikke har tegn på sygdomsforværring seks måneder efter randomisering.[1] Studiet har 50 deltagere og er autoriseret.[1]
Et andet studie i fase 3 undersøger adjuverende Imatinib hos patienter med intermediær-risiko GIST og en høj Genomic Grade Index.[3] Adjuverende behandling betyder behandling, der gives efter den første behandling for at mindske risikoen for tilbagefald.[3]
Her måler man især metastatisk tilbagefald efter 2 år ved hjælp af CT-scanning af brystkasse, mave og bækken.[3] Studiet har 80 deltagere og er autoriseret.[3]
Forsøg ved kronisk myeloid leukæmi
RODEO-studiet er et lav-interventionsstudie ved kronisk myeloid leukæmi.[2] Her undersøger man en patientstyret dosisreduktion af tyrosinkinasehæmmere, som er en gruppe målrettede kræftlægemidler, og Imatinib Mesilate er et af de lægemidler, der indgår i studiet.[2]
Det vigtigste mål er andelen af patienter med behandlingssvigt 12 måneder efter første dosisreduktion.[2] Behandlingssvigt er her defineret som, at patienten skal starte sin oprindelige dosis igen på grund af forventet tab af MMR, som betyder major molecular response eller stor molekylær respons.[2]
Studiet har 136 deltagere og er autoriseret.[2]
Forsøg ved akut iskæmisk stroke
Et fase 3-studie undersøger Imatinib ved akut iskæmisk stroke.[4] Studiet er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, at hverken patient eller behandler ved, hvem der får aktiv behandling, og at der sammenlignes med placebo.[4]
Behandlingen startes inden for 8 timer efter symptomdebut og gives i 6 dage for at se, om den kan forbedre funktionen efter 3 måneder.[4] Det primære mål er ændringen i modified Rankin Scale efter 3 måneder, hvor man ser efter en gunstig ændring i skalaen sammenlignet med placebo.[4]
Studiet er suspenderet og har planlagt 680 deltagere.[4]
Mål og endepunkter i forsøgene
Forsøgene bruger forskellige endepunkter, som er de vigtigste mål, forskerne måler på.[1][2][3][4] Ved GIST ser man på sygdomskontrol og tilbagefald, mens CML-studiet ser på behandlingssvigt efter dosisreduktion.[1][2][3]
Ved stroke ser man på funktionsevne efter 3 måneder med en klinisk skala, og i ALL-studiet vurderer man MRD-negativ komplet respons ved afslutningen af induktionsbehandlingen.[4][5] MRD betyder minimal restsygdom, altså meget små mængder sygdom, som stadig kan måles.[5]
Hvem der kan deltage
Deltagerne er udvalgt efter den sygdom, som hvert forsøg undersøger.[1][2][3][4][5] Det betyder, at de relevante grupper blandt andet er patienter med langt fremskreden eller metastatisk GIST, patienter med kronisk myeloid leukæmi og patienter med nyligt diagnosticeret Philadelphia-kromosom-positiv akut lymfoblastisk leukæmi.[1][2][3][5]
I stroke-studiet er målgruppen patienter med akut iskæmisk stroke, og behandlingen skal startes meget tidligt efter symptomdebut.[4]
Vigtige begreber i forsøgene
Randomisering betyder tilfældig fordeling til forskellige behandlingsgrupper, så grupperne kan sammenlignes mere retfærdigt.[4]
Placebo er en behandling uden aktivt stof, som bruges til at sammenligne med den rigtige behandling.[4]
Adjuverende behandling er ekstra behandling efter den første behandling for at mindske risikoen for tilbagefald.[3]
Progressionsfri rate betyder, hvor stor en andel af patienterne der ikke har fået forværring af sygdommen på et bestemt tidspunkt.[1]
MRD-negativ betyder, at man ikke kan måle minimal restsygdom med den anvendte test.[5]




