Hodgkins sygdom er en type kræft i lymfesystemet. Når sygdommen er refraktær, betyder det, at den ikke har reageret på tidligere behandlinger. Der er i øjeblikket flere kliniske forsøg i gang, der tester nye behandlingsmetoder for patienter med tilbagefaldende eller refraktær Hodgkins sygdom, herunder immunterapi og kombinationsbehandlinger.

Kliniske forsøg for refraktær Hodgkins sygdom

Refraktær Hodgkins sygdom er en udfordrende tilstand, hvor kræften ikke reagerer på standardbehandling. For patienter i denne situation kan deltagelse i kliniske forsøg give adgang til nye og innovative behandlingsmuligheder. Der er i øjeblikket 4 kliniske forsøg registreret for denne sygdom i Europa.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

De følgende afsnit beskriver detaljeret de kliniske forsøg, der i øjeblikket er tilgængelige for patienter med refraktær eller tilbagefaldende Hodgkins sygdom. Hvert forsøg tester forskellige behandlingsmetoder, fra innovative immunoterapier til kombinationer af eksisterende lægemidler.

Undersøgelse af sikkerheden ved HSP-CAR30 immunterapi for patienter med tilbagefaldende eller refraktært CD30+ Hodgkin og non-Hodgkin lymfom

Lokation: Spanien

Dette kliniske forsøg fokuserer på en ny type immunterapi kaldet HSP-CAR30. Behandlingen virker ved at modificere patientens egne T-celler (en type hvide blodlegemer) i laboratoriet, så de bedre kan genkende og angribe kræftceller. De modificerede celler får indsat et specielt gen, der hjælper dem med at producere en receptor, som kan målrette kræftceller med CD30-markøren.

Forsøget inkluderer patienter med klassisk Hodgkins lymfom og non-Hodgkin T CD30+ lymfom, der har oplevet tilbagefald eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. Før hovedbehandlingen modtager patienterne forberedende medicin gennem intravenøs infusion, herunder bendamustinhydrochlorid, fludarabinphosphat og cyclophosphamidmonohydrat. Disse lægemidler forbereder kroppen til HSP-CAR30-behandlingen.

Forsøget overvåger nøje patienterne for bivirkninger i de første 30 dage efter infusionen og bruger PET-CT-scanninger til at måle behandlingens effekt. Yderligere lægemidler som tocilizumab kan anvendes til at håndtere eventuelle bivirkninger.

Inklusionskriterier omfatter patienter mellem 18 og 80 år med god generel helbredstilstand (ECOG 0-1), tilfredsstillende organfunktion og CD30-positivt lymfom. For Hodgkins sygdom skal patienterne have oplevet tilbagefald efter autolog stamcelletransplantation og tidligere have modtaget brentuximab vedotin og anti-PDL1-antistoffer uden at opnå komplet remission.

Undersøgelse af ruxolitinib med brentuximab eller pembrolizumab for patienter med tilbagefaldende eller refraktær klassisk Hodgkins lymfom

Lokation: Italien

Dette forsøg undersøger effekten af at kombinere lægemidlet ruxolitinib med enten brentuximab vedotin eller pembrolizumab. Ruxolitinib virker ved at blokere specifikke proteiner (JAK1/2), der kan få kræftceller til at vokse. Brentuximab vedotin er et antistof-lægemiddel-konjugat, der målretter kræftceller, mens pembrolizumab er en immunterapi, der hjælper immunsystemet med at bekæmpe kræft.

Forsøget er opdelt i to grupper (kohorter). Kohort-1 modtager ruxolitinib sammen med brentuximab vedotin, mens Kohort-2 modtager ruxolitinib sammen med pembrolizumab. Ruxolitinib gives oralt, mens de andre lægemidler gives gennem intravenøs infusion.

Formålet er at forbedre raten af komplet respons sammenlignet med tidligere behandlinger. Forskerne vil også undersøge, om behandlingen kan forberede patienter til stamcelletransplantation og lede efter biomarkører, der kan forudsige behandlingsrespons.

Inklusionskriterier omfatter patienter på 18 år eller ældre med tilbagefaldende eller refraktær klassisk Hodgkins lymfom. For Kohort-1 skal patienterne have CD30-positivt lymfom, der har tilbagefaldet efter autolog stamcelletransplantation eller efter mindst to tidligere behandlinger. Patienterne må ikke tidligere have modtaget allotransplantation. For Kohort-2 kan patienterne have modtaget allotransplantation, men ikke tidligere PD1- eller PDL1-hæmmere.

Undersøgelse af nivolumab og kemoterapi-kombination for patienter med refraktær Hodgkins lymfom

Lokation: Polen

Dette forsøg tester en behandlingsstrategi for patienter med primært refraktær klassisk Hodgkins lymfom – altså sygdom, der ikke har reageret på den første behandling. Behandlingen begynder med nivolumab, et immunterapi-lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at genkende og bekæmpe kræftceller. Nivolumab gives gennem intravenøs infusion.

Efter nivolumab-behandlingen modtager patienterne to cyklusser af kemoterapi med kombinationen BGD (bendamustin, gemcitabin og dexamethason). Bendamustin og gemcitabin er kemoterapilægemidler, der skader kræftcellernes DNA og forhindrer dem i at formere sig, mens dexamethason er et steroid, der reducerer betændelse og hjælper med at håndtere bivirkninger.

Efter kemoterapien gennemgår patienterne autolog knoglemarvstransplantation, hvor deres egne stamceller bruges til at genoprette knoglemarven efter intensiv kemoterapi. Forsøget vil også undersøge, om en blodprøve, der måler cirkulerende tumor-DNA før transplantationen, kan forudsige, hvor godt patienterne vil reagere på behandlingen.

Inklusionskriterier omfatter patienter på 18 år eller ældre med primært refraktær klassisk Hodgkins lymfom, bekræftet ved positiv iPET2-scanning efter anden cyklus af førstelinje-kemoterapi. Patienterne skal have ECOG-score på 0-2 og mindst én målbar læsion. Kvinder i den fertile alder skal have negativ graviditetstest og acceptere effektiv prævention i 14 måneder efter sidste behandlingsdosis.

Undersøgelse af pembrolizumab for patienter med tilbagefaldende eller refraktær klassisk Hodgkins lymfom eller primært mediastinalt storcellet B-celle-lymfom

Lokation: Tjekkiet, Italien, Polen

Dette internationale forsøg undersøger pembrolizumab (også kendt som MK-3475) som behandling for patienter med tilbagefaldende eller refraktær klassisk Hodgkins lymfom eller primært mediastinalt storcellet B-celle-lymfom. Pembrolizumab er en immunterapi, der virker ved at blokere et specifikt protein på immunceller, hvilket hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller mere effektivt.

Lægemidlet gives som intravenøs infusion hver sjette uge. Gennem forsøget overvåges patienterne regelmæssigt med sundhedstjek og tests for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Forsøget bruger Lugano-klassifikationskriterier til at måle den objektive responsrate.

Inklusionskriterier omfatter bekræftet diagnose af klassisk Hodgkins lymfom eller primært mediastinalt storcellet B-celle-lymfom med målbar sygdom ved billeddiagnostik. Der skal være mindst én lymfeknude større end 15 mm i én retning, som ikke er blevet bestrålet, eller en tumor uden for lymfeknuderne større end 10 mm i begge retninger. For Hodgkins lymfom skal patienterne have oplevet tilbagefald under sidste behandlingsplan efter mindst to cyklusser, eller inden for 12 måneder efter afslutning af sidste behandling.

Sammenfatning

De nuværende kliniske forsøg for refraktær Hodgkins sygdom repræsenterer forskellige innovative behandlingsstrategier. Flere af forsøgene fokuserer på immunterapi, som udnytter kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræften. Dette omfatter CAR-T-celleterapi (HSP-CAR30), checkpoint-hæmmere (nivolumab og pembrolizumab) og kombinationsbehandlinger.

Et gennemgående tema er forsøgene på at finde bedre behandlinger for patienter, der ikke har responderet på standardbehandling eller har oplevet tilbagefald efter stamcelletransplantation. Flere forsøg kombinerer immunterapi med kemoterapi eller andre målrettede lægemidler for at forbedre behandlingsresultater.

Forsøgene anvender også avancerede diagnostiske metoder som PET-CT-scanninger og biomarkører (såsom cirkulerende tumor-DNA) til at overvåge behandlingsrespons og potentielt forudsige, hvilke patienter der vil have mest gavn af behandlingen. Dette er vigtige skridt mod mere personaliseret medicin.

For patienter med refraktær Hodgkins sygdom kan deltagelse i disse kliniske forsøg give adgang til avancerede behandlinger, der endnu ikke er bredt tilgængelige. Det er vigtigt at diskutere muligheder og potentielle fordele og risici med din behandlende læge.