Verapamil

Dette overblik handler om kliniske forsøg med Verapamil. Forsøgene undersøger blandt andet effekt, sikkerhed og målte resultater hos personer med type 1-diabetes, hjertesygdomme og andre udvalgte tilstande. Flere studier er randomiserede og sammenligner Verapamil med placebo eller andre behandlinger.

Indholdsfortegnelse

Overblik over forsøgene

De tilgængelige studier undersøger Verapamil i flere meget forskellige patientgrupper, og alle er interventionsstudier, hvor man afprøver en behandling eller sammenligner behandlinger.[1][2][3][4][5][6]

Forsøgene er autoriserede og spænder fra tidlige faser til større sammenlignende studier, herunder fase 1, fase 2, fase 3 og et lav-interventionsstudie.[1][2][3][4][5][6]

En vigtig fælles idé i studierne er at måle, om Verapamil kan påvirke sygdomsforløb, symptomer eller biologiske mål på en meningsfuld måde.[1][2][3][4][5][6]

Forsøg ved type 1-diabetes

To forsøg undersøger Verapamil hos personer med type 1-diabetes, men de gør det på lidt forskellige måder.[1][3]

I NCT04615910 deltager voksne med type 1-diabetes i et fase 2-studie, hvor man sammenligner behandling med Verapamil og et andet lægemiddel med placebo-kontrol for at måle ændringer i beta-cellemasse ved hjælp af PET/CT og optagelse af 68Ga-NODAGA-exendin.[1]

Det primære mål er den samlede optagelse i bugspytkirtlen ved start og efter 12 måneder, så forskerne kan se, om der er ændringer i kroppens insulinproducerende celler over tid.[1]

I 2024-515106-30-00 undersøges oral Verapamil i et dobbeltblindt, randomiseret og placebokontrolleret fase 1/2-studie hos børn med nyligt opstået type 1-diabetes.[3]

Her er målet at bevare den resterende insulinproduktion, og det primære endepunkt i del A er hyppigheden af AE og SAE, altså bivirkninger og alvorlige bivirkninger, mens del B måler ændring i C-peptid under en MMTT fra start til måned 24.[3]

Disse to studier viser, at Verapamil bliver undersøgt både for mulig effekt på sygdommens biologiske udvikling og for sikkerhed hos børn og voksne med type 1-diabetes.[1][3]

Forsøg ved hjertesygdomme og rytmeforstyrrelser

Flere studier fokuserer på hjertet, især hos patienter med symptomer eller rytmeforstyrrelser.[2][4][5]

I NCT05569382 undersøges Verapamil i fase 3 hos symptomatiske patienter med non-obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati, som er en sygdom, hvor hjertemusklen er fortykket uden egentlig blokering af blodets udløb.[2]

Studiet sammenligner Verapamil med bisoprolol og placebo og måler flere resultater, blandt andet maksimal iltoptagelse, venstre hjertekammers slutdiastoliske volumen og forekomst af non-sustained ventricular tachycardia, som er korte episoder med hurtig hjerterytme fra hjertekamrene.[2]

I 2024-511190-30-00 undersøges Verapamil i et åbent, randomiseret crossover-pilotstudie hos patienter med short-coupled idiopathic ventricular fibrillation, som er en sjælden og alvorlig rytmeforstyrrelse.[4]

Her sammenlignes Verapamil med quinidin, og det primære endepunkt er vedvarende ventrikulær arytmi vurderet med et scoringssystem, så forskerne kan se, om en behandling er mere hensigtsmæssig end den anden.[4]

I NCT05784051 undersøges Verapamil som en del af en forebyggende strategi hos asymptomatiske patienter med hyppige PVC’er og normal LVEF.[5]

Her er hovedmålet at se, om behandling kan forebygge udvikling af venstre ventrikels dysfunktion, som er en svækkelse af hjertets pumpeevne, målt ved fald i LVEF over 24 måneder.[5]

Studiet omfatter mange mulige behandlinger, og Verapamil er én af dem i en større sammenligning af forebyggende behandling versus blot opfølgning.[5]

Forsøg hos børn med tuberøs sklerosekompleks

Et andet fase 2-studie, PROTECT, undersøger Verapamil hos børn under 4 måneder med tuberous sclerosis complex (TSC), som på dansk kaldes tuberøs sklerosekompleks.[6]

Studiet ser på den langsigtede neuropsykologiske udvikling og sammenligner resultaterne med standardbehandling alene.[6]

Det vigtigste endepunkt er den kognitive score ved 24 måneders alder, målt med Bayley Scales of Infant and Toddler Development III, som er en test af barnets udvikling og læringsevne.[6]

Det betyder, at Verapamil her bliver undersøgt i en meget ung patientgruppe, hvor forskerne vil se, om behandlingen kan påvirke den senere udvikling.[6]

Hvad måler forskerne?

Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og det fortæller, hvad forskerne især vil finde ud af.[1][2][3][4][5][6]

I disse Verapamil-studier måler forskerne blandt andet beta-cellemasse, C-peptid, bivirkninger, iltoptagelse, hjertets volumen, arytmier, LVEF og kognitive testresultater.[1][2][3][4][5][6]

Nogle studier fokuserer mere på sikkerhed, for eksempel registrering af AE og SAE, mens andre fokuserer mere på effekt, for eksempel ændringer i hjerterytme, hjertets funktion eller insulinproduktion.[3][2][5]

Hvem kan deltage?

Deltagerne er ikke en enkelt samlet gruppe, men personer med meget forskellige diagnoser, som passer til det enkelte studie.[1][2][3][4][5][6]

  • Voksne med type 1-diabetes deltager i studiet om beta-cellemasse og bugspytkirtlens optagelse.[1]

  • Børn med nyligt opstået type 1-diabetes deltager i studiet, der ser på bevarelse af restinsulinproduktion.[3]

  • Patienter med non-obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati deltager i fase 3-studiet om symptomer og hjertefunktion.[2]

  • Personer med short-coupled idiopathic ventricular fibrillation deltager i pilotstudiet, der sammenligner Verapamil og quinidin.[4]

  • Asymptomatiske patienter med hyppige PVC’er og normal LVEF deltager i studiet om forebyggelse af hjertedysfunktion.[5]

  • Spædbørn med tuberøs sklerosekompleks deltager i studiet om neuropsykologisk udvikling.[6]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
NCT04615910 Phase 2 Type 1 diabetes mellitus Authorised 30
NCT05569382 Phase 3 Non-obstructive hypertrophic cardiomyopathy Authorised 140
2024-515106-30-00 Phase 1 Type 1 diabetes Authorised 36
2024-511190-30-00 Phase 2 Short-coupled idiopathic ventricular fibrillation Authorised 24
NCT05784051 Low Intervention Asymptomatic patients with frequent PVCs and normal LVEF Authorised 298
2022-502332-39-00 Phase 2 Tuberous sclerosis complex (TSC) Authorised 64

Igangværende kliniske forsøg for Verapamil

  • Kan Verapamil hjælpe med at bevare insulinproduktionen hos børn med nydiagnosticeret type 1-diabetes?

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Sverige
  • Forebyggende behandling med lægemiddelkombination hos asymptomatiske patienter med hyppige ventrikulære ekstrasystoler og normal venstre ventrikel funktion

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Sammenligning af lægemidlerne quinidin og verapamil til behandling af særlig hjerterytmeforstyrrelse (kortsluttet ventrikelflimren)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland
  • Sammenligning af hjertemedicinerne bisoprolol og verapamil til behandling af symptomer ved ikke-obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Danmark
  • Kan tidlig behandling med mTOR-hæmmer forbedre hjerneudviklingen hos babyer med tuberøs sklerose (TSC)?

    Rekrutterer

    1 1 1
    Østrig Tyskland
  • Kan verapamil hjælpe med at beskytte insulinproducerende celler hos voksne med type 1-diabetes?

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Frankrig

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et planlagt studie, hvor man undersøger en behandling eller en strategi hos mennesker for at se effekt og sikkerhed.
  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor deltagerne får en bestemt behandling, og forskerne sammenligner resultatet med en anden behandling eller placebo.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper, så grupperne bliver mere ens.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning.
  • Fase 1: Et tidligt forsøg, hvor man ofte ser på sikkerhed og grundlæggende effekt.
  • Fase 2: Et forsøg, hvor man undersøger, om behandlingen ser ud til at virke i den relevante patientgruppe.
  • Fase 3: Et større forsøg, hvor en behandling sammenlignes mere grundigt med andre muligheder.
  • C-peptid: Et mål for kroppens egen insulinproduktion.
  • Beta-cellemasse: Mængden af de celler i bugspytkirtlen, som laver insulin.
  • Ventrikulær arytmi: En unormal hjerterytme, som starter i hjertekamrene.
  • PVC: Forkortelse for premature ventrikulære komplekser, som er ekstra hjerteslag, der starter i hjertekamrene.
  • LVEF: Venstre ventrikels uddrivningsfraktion, som viser hvor godt venstre hjertekammer pumper blod.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-verapamil-hjaelpe-med-at-beskytte-insulinproducerende-celler-hos-voksne-med-type-1-diabetes/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-hjertemedicinerne-bisoprolol-og-verapamil-til-behandling-af-symptomer-ved-ikke-obstruktiv-hypertrofisk-kardiomyopati/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-515106-30-00
  4. https://clinicaltrials.gov/study/2024-511190-30-00
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/forebyggende-behandling-med-laegemiddelkombination-hos-asymptomatiske-patienter-med-hyppige-ventrikulaere-ekstrasystoler-og-normal-venstre-ventrikel-funktion/
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502332-39-00