Tuparstobart

Dette overblik handler om kliniske forsøg, der undersøger Tuparstobart i forskellige kræfttyper. Forsøgene ser især på, hvor godt behandlingen virker, og om den kan bruges sikkert i bestemte patientgrupper med fremskreden eller tilbagevendende kræft.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige data viser to kliniske forsøg med Tuparstobart i kræftbehandling.[1][2] Begge forsøg er fase 2 og har status Authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2]

Det ene forsøg undersøger fremskreden eller metastatisk livmoderkraft hos patienter, der er blevet værre efter platinbaseret kemoterapi.[1] Det andet forsøg undersøger tilbagevendende eller metastatisk planocellulær hoved-halskræft hos patienter med PD-L1-positiv sygdom og uden tidligere systemisk behandling.[2]

Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?

I det første forsøg er målgruppen personer med fremskreden eller metastatisk livmoderkraft, som har haft sygdomsforværring efter platinbaseret kemoterapi.[1] Det betyder, at kræften allerede er langt fremme, eller at den har spredt sig, og at den tidligere behandling ikke længere har været tilstrækkelig.

I det andet forsøg er målgruppen personer med PD-L1-positiv tilbagevendende eller metastatisk planocellulær hoved-halskræft, som ikke tidligere har fået systemisk behandling.[2] Systemisk behandling betyder behandling, der virker i hele kroppen, og ikke kun ét sted.

De to forsøg viser derfor, at Tuparstobart bliver undersøgt i forskellige kræfttyper og i forskellige behandlingssituationer.[1][2]

Hvordan er forsøgene bygget op?

Det første studie er et interventionsstudie, hvor forskerne undersøger effekten af INCMGA00012 alene og i kombination med andre behandlinger i flere grupper.[1] Studiet omfatter i alt 157 deltagere.[1]

Det andet studie er et randomiseret, dobbeltblind og multicenter fase 2-studie.[2] Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupper, og dobbeltblind betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvilken behandling der gives under forsøget.[2]

Det andet studie omfatter 176 deltagere og sammenligner flere behandlingsgrupper for at se, om kombinationerne virker bedre end retifanlimab alene.[2]

Hvilke mål måler forskerne?

I det første forsøg er det primære mål ORR, som står for objektiv responsrate.[1] Det betyder, at forskerne ser på, hvor mange patienter der får en komplet respons eller delvis respons, vurderet efter RECIST v1.1 og bedømt af en uafhængig kontrol.[1]

I det andet forsøg er det primære mål PFS, som står for progressionsfri overlevelse.[2] Det er tiden fra lodtrækning til den første dag, hvor sygdommen bliver værre, eller patienten dør af en hvilken som helst årsag.[2]

Disse mål hjælper forskerne med at forstå, om behandlingerne har en tydelig effekt på kræften i de udvalgte patientgrupper.[1][2]

Hvilke behandlinger indgår?

Det første forsøg nævner Retifanlimab (INCMGA00012) samt andre behandlinger som Pemazyre, INCAGN02385 og INCAGN02390.[1] Den primære vurdering i den beskrevne del af forsøget handler om INCMGA00012 alene i gruppe A.[1]

Det andet forsøg undersøger Retifanlimab (INCMGA00012) sammen med INCAGN02385, som er beskrevet som anti–LAG-3, og INCAGN02390, som er beskrevet som anti–TIM-3.[2] Forskerne sammenligner kombinationerne med retifanlimab alene for at se, om de giver bedre effekt i den samlede forsøgsgruppe.[2]

Hvad betyder de vigtigste ord?

RECIST v1.1 er et sæt regler, som bruges til at måle, om en kræftknude bliver mindre, forsvinder eller vokser.[1] Det er en standard måde at vurdere svar på behandling i kræftforsøg.

Komplet respons betyder, at man ikke længere kan se tegn på kræft ved den vurdering, der bruges i forsøget.[1] Delvis respons betyder, at kræften er blevet tydeligt mindre, men ikke helt væk.[1]

PD-L1-positiv betyder, at kræftcellerne har et bestemt protein, som bruges til at udvælge patienter i nogle studier.[2] Planocellulær hoved-halskræft er en kræfttype, som opstår i slimhinderne i hoved og hals.[2]

Metastatisk betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.[1][2] Tilbagevendende betyder, at kræften er kommet igen efter tidligere behandling.[2]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2022-502600-79-00 Phase 2 Fremskreden eller metastatisk livmoderkraft efter platinbaseret kemoterapi Authorised 157
2023-504270-38-00 Phase 2 PD-L1-positiv tilbagevendende/metastatisk planocellulær hoved-halskræft Authorised 176

Igangværende kliniske forsøg for Tuparstobart

  • Undersøgelse af retifanlimab alene og i kombination med andre lægemidler til patienter med fremskreden eller metastatisk livmoderkræft, som har oplevet forværring efter platinbaseret kemoterapi

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Belgien Frankrig Grækenland Italien
  • Test af retifanlimab kombinationsbehandling til patienter med tilbagevendende eller spredt hoved-hals kræft (planocellulært karcinom) med PD-L1-positiv status

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Frankrig Grækenland Italien Portugal Spanien

Ordliste

  • Fase 2: Et mellemstadie i kliniske forsøg, hvor man undersøger, om en behandling ser ud til at virke, og fortsætter med at følge sikkerhed og effekt.
  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne måler, hvad der sker.
  • Metastatisk: At kræften har spredt sig fra det sted, hvor den startede, til andre dele af kroppen.
  • Fremskreden kræft: Kræft, som er langt udviklet og ofte sværere at behandle end tidlig sygdom.
  • Tilbagevendende kræft: Kræft, der er kommet igen efter tidligere behandling.
  • Platinbaseret kemoterapi: En type kemoterapi, som indeholder platinholdige lægemidler og ofte bruges ved flere kræfttyper.
  • PD-L1-positiv: Et testresultat, der viser, at kræftcellerne har PD-L1. Det bruges til at udvælge patienter i nogle forsøg.
  • Systemisk behandling: Behandling, der virker i hele kroppen, ikke kun ét sted.
  • Randomiseret: Deltagerne bliver fordelt tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.
  • Dobbeltblind: Hverken deltagerne eller undersøgerne ved, hvem der får hvilken behandling, mens forsøget kører.
  • PFS: Progressionsfri overlevelse. Det er tiden, før kræften bliver værre, eller patienten dør.
  • ORR: Objektiv responsrate. Det er andelen af patienter, hvor kræften krymper tydeligt eller forsvinder ved scanning.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502600-79-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504270-38-00