Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- NCT05958875: Intensiveret behandling ved første behandlingssvigt
- HAMLETT: Fortsat behandling eller dosisreduktion efter første psykose
- Mål og endepunkter
- Hvem deltager i forsøgene?
- Hvad betyder resultaterne for forskningen?
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige data viser to interventionelle kliniske forsøg, hvor Sertindole indgår blandt flere antipsykotiske lægemidler.[1][2] Begge forsøg er i fase 3 og har status Authorised.[1][2]
Forsøgene handler ikke om at beskrive lægemidlets egenskaber i sig selv, men om hvordan behandlingsstrategier med antipsykotisk medicin virker i bestemte patientgrupper.[1][2] Det ene studie ser på korttidsændringer i symptomer, og det andet ser på langtidseffekt på funktion i hverdagen.[1][2]
NCT05958875: Intensiveret behandling ved første behandlingssvigt
Dette forsøg undersøger en seks ugers intensiveret lægemiddelbehandling sammenlignet med almindelig behandling hos personer, som har haft et første behandlingssvigt på førstevalgsbehandling.[1] Studiet omfatter personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse og skizofreniform lidelse.[1]
I forsøget indgår flere antipsykotiske lægemidler, blandt andet Sertindole, og behandlingen gives oralt, bortset fra én behandling som er intramuskulær.[1] Det vigtigste mål er at sammenligne ændringen i symptomsværhedsgrad fra start til seks uger, målt med PANSS total score.[1]
PANSS er en skala, der bruges til at måle, hvor stærke de psykotiske symptomer er, og om de bliver bedre eller værre over tid.[1] Forskerne ser både på hele gruppen og på en undergruppe af deltagere, der havde første behandlingssvigt på første linje behandling.[1]
HAMLETT: Fortsat behandling eller dosisreduktion efter første psykose
HAMLETT står for Handling Antipsychotic Medication: Long-term Evaluation of Targeted Treatment og undersøger, om man skal fortsætte antipsykotisk behandling eller reducere dosis og stoppe tidligere hos patienter, der er kommet i remission efter en første episode af psykose.[2] Sertindole er et af de lægemidler, der indgår i forsøget sammen med flere andre antipsykotiske midler.[2]
Studiet sammenligner almindelige behandlingsanbefalinger, hvor patienter fortsætter antipsykotisk medicin i mindst ét år, med tidlig dosisreduktion eller seponering.[2] Forsøget er lavet for at se på både kortsigtede effekter over 1-2 år og længerevarende funktion over 3-4 år.[2]
Det vigtigste resultatmål er social og personlig funktion, som er vurderet ud fra, hvad patienter og deres pårørende selv har peget på som vigtigt, og som måles med WHODAS-II.[2] WHODAS-II er et spørgeskema, der viser, hvordan en sygdom påvirker dagligdagen og evnen til at fungere socialt.[2]
Mål og endepunkter
Et endepunkt er det resultat, forskerne bruger til at vurdere, om en behandling ser ud til at virke.[1][2] I NCT05958875 er endepunktet ændring i PANSS-totalscore efter seks uger, mens HAMLETT bruger social recovery og funktion målt med WHODAS-II som sit vigtigste resultatmål.[1][2]
De to studier undersøger altså forskellige dele af behandlingsforløbet: det ene fokuserer på tidlig symptomændring, og det andet på længerevarende funktion efter bedring.[1][2] Sammen giver de et billede af, hvordan antipsykotisk behandling kan vurderes i både kort og lang tid.[1][2]
Hvem deltager i forsøgene?
Deltagerne i NCT05958875 er personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller skizofreniform lidelse, som har haft et første behandlingssvigt på første linje behandling.[1] Det betyder, at deres første behandling ikke har virket godt nok, og at forskerne derfor undersøger en ny strategi.[1]
Deltagerne i HAMLETT er patienter, som er i remission efter en første episode af psykose.[2] Her undersøges det, om det er bedst at fortsætte medicinen eller begynde at reducere dosis tidligere.[2]
Hvad betyder resultaterne for forskningen?
Disse forsøg viser, at Sertindole bliver undersøgt som en del af større spørgsmål om behandlingsstrategi ved psykiske lidelser, ikke som et enkeltstående emne.[1][2] Forskningen ser både på, om symptomer kan forbedres hurtigt, og om patienter kan bevare funktion og bedring over tid.[1][2]
For patienter og pårørende betyder det, at fokus er på praktiske spørgsmål som symptomkontrol, hverdagsfunktion og valg mellem fortsat behandling eller ændring af behandling.[1][2] De to forsøg er derfor relevante for forståelsen af, hvordan antipsykotisk behandling kan bruges i forskellige faser af sygdomsforløbet.[1][2]




