Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Pertussis Pertactin Adsorbed On Aluminium Hydroxide, Hydrated And Aluminium Phosphate

Pertussis pertaktin er et vigtigt protein, der indgår i Boostrix-vaccinen, som beskytter mod kighoste, difteri og stivkrampe. Dette protein er adsorberet på aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat for at forstærke immunresponset. Kliniske forsøg undersøger, hvordan denne vaccine virker både alene og i kombination med andre vacciner for at sikre optimal beskyttelse mod alvorlige infektionssygdomme.

Indholdsfortegnelse

Hvad er pertussis pertaktin?

Pertussis pertaktin er et centralt protein, der anvendes som aktivt stof i moderne kighostevacciner[1][2]. Dette protein stammer oprindeligt fra Bordetella pertussis-bakterien, som forårsager kighoste, og spiller en vigtig rolle i bakteriens evne til at hæfte sig til luftvejenes celler[1][2].

I vaccinen er pertussis pertaktin adsorberet på aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat, hvilket betyder, at proteinet er bundet til disse aluminiumsalte[1][2]. Denne proces forbedrer vaccinens evne til at stimulere immunsystemet, da aluminiumsaltene fungerer som adjuvanser – hjælpestoffer der forstærker og forlænger immunresponset[1][2].

Boostrix-vaccinen og dens komponenter

Boostrix er en kombinationsvaccine, der indeholder pertussis pertaktin sammen med fire andre vigtige komponenter[1][2]:

  • Difteritoksoid – beskytter mod difteri
  • Tetanustoksoid – beskytter mod stivkrampe
  • Pertussistoksoid – yderligere beskyttelse mod kighoste
  • Pertussis filamentøs hæmagglutinin – endnu en kighostekomponent
  • Pertussis pertaktin – det primære fokus i disse undersøgelser

Alle disse komponenter er adsorberet på de samme aluminiumsalte for at sikre optimal immunogenicitet[1][2]. Vaccinen klassificeres under ATC-koden J07AJ52, som dækker “Pertussis, renset antigen, kombinationer med toksoider”[1][2].

Design af kliniske forsøg

De kliniske forsøg med pertussis pertaktin følger forskellige studiedesigns for at evaluere både sikkerhed og effektivitet[1][2].

Langtidsundersøgelse af sikkerhed

Det første studie er en åben fase 3b-undersøgelse, der evaluerer langtidssikkerhed og tolerabilitet[1]. Hovedformålet er at evaluere den langsigtede sikkerhed af ofatumumab, mens Boostrix-vaccinen bruges som kontrolvaccine i undersøgelsen[1].

Inklusionskriterierne omfatter deltagere, der tidligere har deltaget i relaterede studier og har fuldført behandlingen[1]. Eksklusionskriterier inkluderer deltagere med progressiv multifokal leukoencefalopati eller aktive systemiske infektioner[1].

Immunogenicitetsstudie

Det andet studie er et randomiseret, observatørblændet forsøg, der sammenligner immunogenicitet når Boostrix gives sammen med GBS-vaccine versus alene[2]. Undersøgelsen inkluderer 564 raske kvinder i alderen 18-49 år, fordelt i fire grupper[2]:

  1. Koadministrationsgruppe (1 deltoidmuskel) – begge vacciner i samme arm
  2. Koadministrationsgruppe (2 deltoidmuskler) – vacciner i hver sin arm
  3. Ikke-koadministrationsgruppe (1 deltoidmuskel) – vacciner gives på forskellige tidspunkter
  4. Ikke-koadministrationsgruppe (2 deltoidmuskler) – vacciner gives på forskellige tidspunkter i hver sin arm

Sikkerhed og bivirkningsmønster

Sikkerhedsevalueringen i de kliniske forsøg fokuserer på flere nøgleparametre[1][2].

Primære sikkerhedsendepunkter

Forsøgene måler andelen af deltagere med bivirkninger og overvåger laboratorieværdier, vitale tegn og EKG-ændringer gennem hele undersøgelsesperioden[1]. Der anvendes også Columbia Suicide Severity Rating Scale til at vurdere eventuelle psykiatriske påvirkninger[1].

Reaktogenicitet

I immunogenicitetsstudiet evalueres reaktogenicitet – vaccinens tendens til at forårsage bivirkninger[2]. Dette inkluderer:

  • Lokale bivirkninger inden for 7 dage efter hver dosis (rødme, hævelse, smerte på injektionsstedet)
  • Systemiske bivirkninger inden for 7 dage efter hver dosis (feber, træthed, hovedpine)
  • Ikke-forventede bivirkninger inden for 28 dage efter hver dosis
  • Alvorlige bivirkninger gennem hele forsøgsperioden

Immunogenicitet og effektivitet

Immunogenicitet refererer til vaccinens evne til at stimulere immunsystemet til at producere beskyttende antistoffer[2].

Primære immunogenicitetsendepunkter

Forsøgene måler specifikke antistofniveauer 28 dage efter den tredje vaccination[2]:

  • Anti-tetanustoksoid antistoffer ≥0,1 IU/mL – betragtes som beskyttende niveau
  • Anti-difteritoksoid antistoffer ≥0,1 IU/mL – beskyttende niveau mod difteri
  • Anti-pertussistoksin antistoffer – måler immunrespons mod kighoste
  • Anti-FHA antistoffer – antistoffer mod filamentøs hæmagglutinin
  • Anti-PRN antistoffer – antistoffer specifikt mod pertaktin-proteinet

Ikke-inferioritetsvurdering

Hovedformålet med immunogenicitetsstudiet er at demonstrere ikke-inferioritet – at vise, at samtidig administration af vaccinerne ikke er ringere end separat administration[2]. Dette er vigtigt for at fastlå optimale vaccinationsstrategier i klinisk praksis[2].

Administration og dosering

Boostrix-vaccinen med pertussis pertaktin administreres som en suspension til injektion[1][2].

Dosis og administration

Den maksimale daglige dosis er 0,5 ml, som også er den maksimale totale dosis[1][2]. Vaccinen gives som intramuskular injektion, typisk i deltoidmusklen i overarmen[1][2]. Behandlingsperioden er normalt kun 1 dag, da det er en engangsdosis[1][2].

Lægemiddelform

Vaccinen leveres som en suspension i færdigfyldt sprøjte, hvilket gør administrationen nem og reducerer risikoen for doseringsfejl[1][2]. Den færdigfyldte form sikrer også sterilitet og korrekt dosering[1][2].

Sammenligning med andre vacciner

En vigtig del af de kliniske forsøg fokuserer på, hvordan Boostrix-vaccinen interagerer med andre vacciner[2].

Koadministration med GBS-vaccine

Immunogenicitetsstudiet sammenligner effekten af at give Boostrix samtidig med en eksperimentel Gruppe B-streptokokvaccine (GBS-NN/NN2)[2]. Dette er relevant, da mange patienter skal have flere vacciner, og samtidig administration kan forbedre compliance og reducere antallet af klinikbesøg[2].

Forskellige administrationsmetoder

Forsøget undersøger både administration i samme deltoidmuskel (to injektioner i samme arm) og i separate deltoidmuskler (en injektion i hver arm)[2]. Dette hjælper med at identificere den optimale metode for samtidig vaccination[2].

Timing af vaccinationer

Studiet sammenligner også forskellige tidsplaner for vaccination[2]:

  • Samtidig administration – alle vacciner gives på samme dag
  • Forskudt administration – vaccinerne gives på forskellige tidspunkter

Dette design gør det muligt at evaluere, om der er immunologiske fordele eller ulemper ved de forskellige tilgange[2].

Aspekt Information
Aktivt stof Pertussis pertaktin adsorberet på aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat
Handelsnavn Boostrix
Lægemiddelform Suspension til injektion i færdigfyldt sprøjte
Administration Intramuskular injektion, 0,5 ml
Indikation Beskyttelse mod kighoste, difteri og stivkrampe
Forsøgstyper Fase 3b langtidsundersøgelse og immunogenicitetsstudier
Primære endepunkter Sikkerhed, tolerabilitet, immunrespons og antistofdannelse
Målgruppe Voksne patienter og raske kvinder 18-49 år
Producent GlaxoSmithKline
ATC-kode J07AJ52 – Pertussis, renset antigen, kombinationer med toksoider

FAQ

  • Hvad er pertussis pertaktin, og hvorfor bruges det i vacciner? Pertussis pertaktin er et protein fra kighostebakterien, der bruges som et aktivt stof i vacciner. Det hjælper kroppens immunsystem med at genkende og bekæmpe kighostebakterier. Proteinet er adsorberet på aluminiumsalte, som virker som adjuvans og forstærker immunresponset.
  • Hvordan gives Boostrix-vaccinen med pertussis pertaktin? Boostrix gives som en injektion i musklen, typisk i overarmen. Den maksimale daglige dosis er 0,5 ml, og behandlingsperioden er normalt kun én dag. Vaccinen leveres som en suspension i en færdigfyldt sprøjte.
  • Kan Boostrix-vaccinen gives sammen med andre vacciner? Ja, kliniske forsøg undersøger, om Boostrix kan gives samtidig med andre vacciner som GBS-vaccine. Forsøgene sammenligner effektiviteten og sikkerheden af at give vaccinerne samtidig versus separat for at finde den bedste vaccinationsstrategi.
  • Hvad er formålet med de kliniske forsøg med pertussis pertaktin? Forsøgene undersøger vaccinens langtidssikkerhed, tolerabilitet og effektivitet. De evaluerer også immunogenicitet, hvilket betyder, hvor godt vaccinen stimulerer kroppens immunsystem til at producere beskyttende antistoffer mod kighoste, difteri og stivkrampe.
  • Hvem kan deltage i kliniske forsøg med Boostrix-vaccinen? Forsøgene inkluderer forskellige grupper afhængigt af studiedesignet. Det kan være raske frivillige kvinder i alderen 18-49 år, eller patienter der tidligere har deltaget i relaterede vaccineundersøgelser. Specifikke in- og eksklusionskriterier sikrer deltagernes sikkerhed.

Igangværende kliniske forsøg for Pertussis Pertactin Adsorbed On Aluminium Hydroxide, Hydrated And Aluminium Phosphate

  • Test af ny vaccine mod gruppe B streptokokinfektion sammen med stivkrampe/difteri/kighoste-vaccine hos ikke-gravide kvinder

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Polen

  • Langtidsundersøgelse af lægemidlet ofatumumab til behandling af attakvis multipel sklerose

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Bulgarien Kroatien Tjekkiet Danmark +15

Ordliste

  • Pertussis pertaktin: Et protein fra kighostebakterien, der bruges som aktivt stof i vacciner for at stimulere immunsystemet til at producere beskyttelse mod kighoste.
  • Adsorberet: En proces hvor det aktive stof bindes til et bæremateriale, i dette tilfælde aluminiumsalte, for at forbedre vaccinens virkning.
  • Aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat: Aluminiumsalte der bruges som adjuvans i vacciner for at forstærke immunresponset og gøre vaccinen mere effektiv.
  • Immunogenicitet: En vaccines evne til at stimulere immunsystemet til at producere beskyttende antistoffer og cellulær immunitet.
  • Koadministration: At give to eller flere vacciner samtidig, enten i samme sprøjte eller i separate injektioner på samme tid.
  • Reaktogenicitet: En vaccines tendens til at forårsage bivirkninger som lokal rødme, hævelse eller systemiske reaktioner som feber.
  • Suspension til injektion: En lægemiddelform hvor det aktive stof er opslæmmet i en væske og gives som en injektion i musklen.
  • Adjuvans: Et hjælpestof tilsat vacciner for at forstærke og forlænge immunresponset mod det aktive stof.
  • Intramuskular injektion: En injektionsmetode hvor medicinen gives direkte ind i muskelvævet, typisk i overarmen eller låret.
  • Antistoffer: Proteiner produceret af immunsystemet til at genkende og neutralisere skadelige stoffer som bakterier eller vira.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsundersogelse-af-laegemidlet-ofatumumab-til-behandling-af-attakvis-multipel-sklerose/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-vaccine-mod-gruppe-b-streptokokinfektion-sammen-med-stivkrampe-difteri-kighoste-vaccine-hos-ikke-gravide-kvinder/